Handelsskoler: Trepartsaftalen risikerer at presse elever ud af erhvervsuddannelserne

Trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar sætter helt tydelige mål for, hvor mange elever, der skal have indgået en læreplads, inden de er færdige med grundforløbet.

På de merkantile erhvervsskoler bakker vi helt og aldeles op om, at der skal ambitiøse tiltag til for at tage livtag med de problemer, der præger erhvervsuddannelserne - manglen på lærepladser. Flere lærepladser er nøglen til, at eleverne kan starte på en erhvervsuddannelse i tryghed om, at de kommer ud og lærer deres fag i branchen.

Dog kan vi være bekymrede for, at måltallene for visse elever vil have utilsigtede konsekvenser.

Det drejer sig om eleverne på de merkantile eux-uddannelser og de elever, der på baggrund af personlige udfordringer har vanskeligt ved at indgå en aftale om læreplads inden for de formelle frister.

Færre vil vælge den merkantile eux
Hvis vi starter med eux-eleverne, så kan vi jo i første omgang glæde os over, at eux er en attraktiv ungdomsuddannelse, hvor man både bliver faglært og opnår studiekompetence, og som for hvert år bliver mere og mere populær blandt de unge.

Med de nye måltal lægges et pres på eleverne om at finde en læreplads. Og det har vi en oprigtig bekymring for vil medføre, at færre unge vælger den merkantile eux og dermed vælger erhvervsuddannelserne fra.  

Rikke Christoffersen m.fl.
Se faktaboks

Mange af de elever, der vælger den merkantile eux, ønsker at holde deres muligheder åbne for, om uddannelsen skal lede til en læreplads eller en videregående uddannelse, som typisk er en akademiuddannelse. Det har vi fuld forståelse for. At skulle vælge som 15-årig er en stor beslutning for alle unge.

Med de nye måltal lægges et pres på eleverne om at finde en læreplads. Og det har vi en oprigtig bekymring for vil medføre, at færre unge vælger den merkantile eux og dermed vælger erhvervsuddannelserne fra.

Derfor er det vores forslag, at måltallet for den merkantile eux omfatter både overgang til hovedforløb og til videregående uddannelse. Hvis en elev vælger at bruge eux’en som springbræt til videregående uddannelse og dermed ikke ønsker en læreplads, mener vi ikke det giver mening, at det tæller med i statistikken over elever, der ikke opnår en læreplads.

Konkret foreslår vi, at måltallet opgøres på samme måde som ved de gymnasiale uddannelser, der måler ved uddannelsens afslutning. Det vil sige, at måltallet opgøres 15 og 27 måneder efter afslutningen af grundforløbet.

En potentiel social slagside
Hvis vi så tager den anden gruppe elever, som vi gerne vil hejse flaget for, så frygter vi, at der er en potentiel iboende social slagside i måltallene. Vores bekymring omhandler de elever, der har personlige udfordringer, og som har andre problemer end manglende læreplads.

De kan godt bestå deres erhvervsuddannelse. De er både mobile og aktivt søgende, men de døjer eksempelvis med lavt selvværd, angst og sociale problemer. Udfordringer, som gør, at de reelt ikke er virksomhedsparate.

Langt hovedparten kommer ud i en ordinær aftale efter et stykke tid i praktikcentret, men skal de hurtigere ud, mangler erhvervsskolerne kompetencer og redskaber til at håndtere disse elevers problemer mere effektivt.

Plads til de sårbare elever
Denne gruppe af elever kommer for eksempel fra FGU eller er unge, som kommer med uddannelsespålæg fra kommunerne. Det er ofte elever, som har brug for tid og rum til at finde sig til rette i uddannelserne, og som derfor af forståelige årsager er længere tid om at komme ud i en læreplads.

En del af dem vil efter kortere ophold i skolepraktik med god hjælp fra skolen finde en læreplads, mens en mindre gruppe færdiggør deres uddannelse i skolepraktik.

Vi kan være bekymrede for, at aftalen flytter fokus fra at hjælpe den enkelte elev til i højere grad at fokusere på de målkrav, der er fastsat. Vi vil gerne appellere til, at der gøres plads til en debat om, hvordan vi i fællesskab sikrer, at der også er rum til de elever på erhvervsuddannelserne i fremtiden.

En mulighed, der betyder, at de oplever succes med deres uddannelser og også kan vinde fodfæste på arbejdsmarkedet.