Debat

Hanne Shapiro: Hvorfor er den nye teknologipagt et anliggende for os alle?

KLUMME: I Danmark skal vi se teknologi, naturvidenskab, ingeniørfag, humaniora og kunst som hinandens forudsætninger og perspektiv, hvis vi vil skabe et vækstalternativ til Silicon Valley, skriver klummeskribent Hanne Shapiro.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Shapiro
Direktør, Hanne Shapiro futures

I 1959 holdt den engelske forfatter og samfundskritiker C.P Snow en forelæsning med titlen Two Cultures Revisited. Den gav genlyd og skabte debat langt uden for Cambridge Universitetets mure og faculty clubs.

Måske forstærket af russernes Sputnik succes var Snows sønderlemmende kritik blot endnu et bevis på, at Storbritannien som verdensnation var en saga blot, og ikke længere havde grundlaget til at levere de spørgsmål eller svar, der kunne blive kritiske for det britiske samfunds udvikling.

Det engelske samfund var på en kollisionskurs, fordi der var opstået en voksende modsætning mellem på den ene side teknokraterne med deres tiltro til teknologien som svaret på den ny tids udfordringer, og på den anden side humanisterne og kultureliten, og deres indædte kamp for, at Dickens og Shakespeare stadig var den universelle sandhed og vejen frem for det engelske samfund af i morgen.

Fakta
Deltag i debatten!

I realiteten var der opstået to skoler, der først og fremmest profilerede sig ved begge at gå med skyklapper, en vidt forskellig måde at forstå sammenhængen mellem teknologi og samfund, og dialogen mellem dem var karakteriseret ved en larmende tavshed og en ringeagt for hinandens uvidenhed. 

For teknokraterne og naturvidenskabsfolkene herskede der ingen tvivl om, at det var i de nye laboratorier, at svarerne på Storbritanniens fremtid skulle findes, og hvis humanisterne vovede at stille spørgsmål til en ny teknologisk innovation som en ode til fremtiden, medførte det blot en nedladende hovedrysten.

I Danmark har vi med traditioner om brugerinvolverende design, tværfagligt samarbejde og agile udviklingsmetoder muligheder for at indtage en førerposition i udviklingen af skalerbare løsninger

Hanne Shapiro
Direktør, Hanne Shapiro Futures

Omvendt var det stor set umuligt blandt de humanistiske beslutningstagere at finde debattører, som havde fundet det værd at sætte sig ind i for eksempel termodynamikken endsige begrunde, hvorfor det var vigtigt, at der blev bygget bro mellem teknologi og humaniora. 

Men har Snow’s Two Cultures stadig relevante budskaber til os i 2018? 

Med starten på teknologipagten og det råd, som Regeringen har nedsat for at understøtte implementeringen, ser jeg i høj grad en mulighed og en forpligtelse til, at vi i Danmark sikrer, at spørgsmålet om ny teknologi ikke bliver et spørgsmål om for eller i mod enten STEM kompetencer eller de humanistiske og kreative fag som byggesten for morgendagens Danmark. 

Man kunne for nogle uger siden i New York Times læse om endnu en af Amazons nyskabelser, som bygger på nogle af de nye teknologier som internet of things og kunstig intelligens.

Echo Spot, som det ny produkt hedder, ville for 10 år siden være markedsført som et vækkeur.

Men i dag sælger det ikke længere mange badebilletter, så i stedet har Amazon lanceret et produkt, som kommer med en indbygget touchscreen, din personlige intelligente agent Alexa lige ved hånden til at betjene dig, og med i købet har du et indbygget skype kamera i vækkeuret. 

Og det er her kæden hopper af for mig, for hvem pokker er kundemarkedet for skype calls fra sengekanten 24/7?

I min forundring over Amazons seneste påfund kontaktede jeg min gamle ven og tech ekspert, Bill Buxton fra Microsoft. en af de globalt anerkendte guruer inden for user centered computer design. 

Vi fandt hurtigt på nogle sjove salgskampagner for Amazon, som vi næppe vil blive hyret ind til at løfte - fra kinky sex på en kedelig søndag til grundlaget for en ny nordisk skole for dogme film.  

Men vores konklusion var også, hvor let vi som forbrugere fortsat bliver forblændede, og hvorfor PC Snows budskaber er endnu mere centrale i dag, blandt andet på grund af de mange implicitte etiske valg, vi må foretage os.

Derfor er teknologipagten og det planlagte nye råd på en vigtig mission, som ikke alene handler om at motivere flere unge til at vælge en teknisk uddannelse, som er den motorvej, de fleste OECD-lande pt. har som en af deres topprioriteter. 

I Danmark har vi forudsætningerne for at gøre noget andet og kvalitativt bedre, hvis vi sammen vælger at se teknologi, naturvidenskab, ingeniørfag, humaniora og kunst som hinandens forudsætninger og perspektiv.

Kun således tror jeg, vi kan formå at skabe et vækst- og jobskabelsesalternativ til Silicon Valley, men med mindst lige så mange potentialer.

Jeg tror samtidig også, at det er vejen til, at flere danskere får øjnene op for, at teknologisk innovation også kan handle om at skabe mere lige forudsætninger og grundlaget for bedre livsvilkår for flere. 

I Danmark har vi med traditioner om brugerinvolverende design, tværfagligt samarbejde og agile udviklingsmetoder muligheder for at indtage en førerposition i udviklingen af skalerbare løsninger, der er svar på behov, som kan lette og forbedre livsvilkårene for de mange.  

Danmark som teknologisk udviklingsland: et vækkeur med et skype kamera og Alexa på spring, eller produkter og løsninger, som svarer på behov, der har relevans for andre end de mest velhavende forbrugere?

Teknologipagten handler derfor i min optik også om, at vi får vist, at teknik, naturvidenskab, ingeniørfag, humaniora og teknologisk dannelse og ekspertise - også ud over dyb faglighed og et solidt metodefundament - er et spørgsmål om, at studerende børn, unge, og tillige voksne tilegner sig forudsætningerne for at udfordre den verden og de implicitte værdier, som vi for ofte tager for givet.

Derigennem kan vi skabe grundlaget for en fornyet dannelsesdebat om vores samfund og ståsted i det 21. århundrede. 

Vores uddannelsesminister har allerede taget hul på denne diskussion ved at introducere mulighederne for igen at indføre filosofikum på universiteterne, men hvorfor kun på de lange videregående uddannelser?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Shapiro

Direktør, Hanne Shapiro futures

0:000:00