Her skruer kommuner op og ned for midler til folkeskolen
PRISUDVIKLING: Næsten hver anden kommune sænker deres bevilling til folkeskolen i 2021. Det viser budgettallene, som nu ligger klar. Få overblikket over alle kommuner her.
Jarl Viktor Schultz
RedaktionsassistentOpgørelsen medtager de udgifter, der indgår i den kommunale serviceramme.
Budgettal for 2020 er PL-reguleret med afsæt i den aftalte norm fra økonomiaftalen for 2021 (1,5 procent). Denne er dog justeret for delvist at imødekomme DUT-regulering ud fra et samlet mekanisk princip, der er anvendt på tværs af alle serviceområder. Reguleringsfaktoren er afstemt ud fra at sikre en forskel på den samlede serviceramme for 2020 og 2021 på ca. 1,5 milliarder, som modsvarer forhandlingsresultatet fra økonomiaftalen for 2021.
Dermed den endelige reguleringsfaktor blevet på 1,35 procent.
I Faxe skruer de markant op. I Samsø drejer de den anden vej.
Altinget Uddannelse har set på, hvor mange penge, kommunerne sætter af til deres skoleelever i 2021.
Opgørelsen viser, at knap halvdelen af kommunerne – 46 ud af 98 – skærer i bevillingen til børn i skolealderen (6-16 år).
EKSTRA MILLIONER FRA CHRISTIANSBORG
Med finansloven for 2020 satte S-regeringen og aftalepartierne en stor portion ekstra penge af til folkeskolen.
De midler indgår ikke i de kommunale budgetter.
I 2020 blev der således udmøntet 275 millioner kroner ekstra fra finansloven til folkeskolen.
I 2021 lød beløbet på 400 millioner kroner. Det stiger til 550 millioner kroner i 2022 og 807 millioner kroner i 2023.
Denne oversigt viser, hvad de enkelte kommuner præcis får i ekstra tilskud fra de 400 millioner kroner i 2021.
Uddannelse
