
Det bliver Gitte Nørgaard, der skal stå i spidsen for at genopbygge tilliden til Herlufsholm, efter en TV2-dokumentar tidligere på året kunne afsløre flere tilfælde af mobning og krænkelser på skolen.
Det skriver Sjællandske Medier.
”Jeg føler, jeg kan gøre en forskel og har noget at bidrage med i forhold til at få skabt ro på og omkring skolen. Jeg har lang erfaring som skoleleder og en masse andre erfaringer med arbejdet med unge mennesker og deres fællesskaber i blandt andet Muskelsvindsfonden,” udtaler den nyudnævnte rektor.
Gitte Nørgaard har gennem de seneste 11 år varetaget posten som direktør for Aarhus Business College. Tidligere har hun været direktør i Muskelvindfonden.
Når hun tiltræder som rektor for Herlufsholm Skole og Gods, bliver det som den første kvinde i skolens 450 år lange historie.
Hun overtager posten fra Mikkel Kjellberg, der i maj blev fyret af skolens tidligere bestyrelse. Det skete i kølvandet på, at TV2 bragte dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder', der berettede om en usund kultur på skolen.
Gitte Nørgaard er uddannet cand.merc.int. fra Handelshøjskolen i Aarhus i 1993.
1. september tiltræder hun stillingen som rektor for Herlufsholm Skole og Gods.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Imran Rashid: Brinkmann undervurderer skærmenes psykologiske magt over vores børn
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Aktører frygter forhastet epx: "Vi risikerer at lave et håndværkertilbud"

























