Hf-rektor: Uheldig regel forhindrer flere studerende med autisme

DEBAT: Vi kan hjælpe endnu flere unge med psykisk lidelse eller en autismediagnose til en solid ungdomsuddannelse. Men det forhindrer reglen om, at elever først må optages et år efter, de har forladt folkeskolen, mener rektor for HF & VUC Nordsjælland.

Af Trine Larsen
Rektor, HF & VUC Nordsjælland

Hos HF & VUC Nordsjælland har vi et ærgerligt problem.

Vi har igennem en årrække arrangeret særlige hf-enkeltfagsforløb for unge med særlige behov, som vi kalder Hf-In.

Det er typisk unge med diagnoser inden for autismespekteret eller andre lignende udfordringer, der har stor glæde af forløbene.

Det er sådan set ikke et problem. Det er snarere en succes.

Vi kunne endda have 50 procent flere studerende med autisme og lignende diagnoser, hvis ikke det var for en uheldig regel.

Har måtte afvise ansøgere
Til skoleåret 2019/20 har vi modtaget 105 ansøgninger til hf-forløb tilpasset unge med særlige behov. Af dem har vi måttet afvise cirka halvdelen.

Der kan være flere forskellige grunde til, at vi må afvise ansøgere, men særligt én grund springer i øjnene: Eleverne må først optages et år efter, de har forladt folkeskolen.

Og det er et problem. Den regel kan måske have sin berettigelse i nogle sammenhænge.

Hf-enkeltfag er ikke en ungdomsuddannelse. Det er et unikt og fleksibelt tilbud til en ældre, mere målrettet gruppe.

Men for unge med autisme eller lignende diagnoser betyder det, at muligheden for at fortsætte direkte fra folkeskolen til en gymnasial uddannelse bliver markant forringet.

En mulighed, deres jævnaldrende benytter sig af i stor stil. De fleste af de unge, som vi har i vores Hf-In-forløb, ville have haft svært ved at klare sig igennem en standard-hf eller -stx.

Krav forhindrer uddannelsestilbud
For unge med en psykisk lidelse eller autisme-spektrum-forstyrrelser (ASF) betyder kravet om et år ude efter 9. eller 10. klasse, at der ikke er et reelt uddannelsestilbud til dem efter folkeskolen.

Konsekvensen er et års forsinkelse for en gruppe unge, der i forvejen har en lang og sej vej gennem uddannelsessystemet.

Typisk har de allerede brugt et ekstra år eller mere på at kæmpe sig frem til folkeskolens afgangsprøve.

For mange bliver det til et år på sofaen, som gør det endnu vanskeligere at komme i gang.

Problem rammer også ordblinde
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der viste, at 46 procent af unge med en funktionsnedsættelse ikke har fået en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år. For ikke-handicappede unge er tallet kun cirka 15 procent.

I starten af maj berettede DR om, hvordan kun to gymnasier i Danmark har fået støttet til at oprette "specialklasser for unge med autisme-diagnoser".

Samlet tegner der sig et trist billede. Unge med diagnoser inden for autismespektret har i lighed med ordblinde og andre funktionsnedsatte reelt ikke samme adgang til uddannelse som deres jævnaldrende.

Skævhed er omfattende
Retten burde de ellers være sikret gennem 'Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet'.

Ifølge loven er der tale om indirekte forskelsbehandling, når "en bestemmelse, (...) der tilsyneladende er neutral, vil stille personer (…) med handicap ringere end andre personer".

I vores arbejde med Hf-In-forløbene og vores kommende hf for ordblinde oplever vi, at den omtalte regel gør det vanskeligt at stille alle lige.

Der er tale om en omfattende skævhed, der nok ikke med en håndbevægelse lader sig udligne.

Men et lille skridt på vejen kunne være at se på reglerne.

Her kunne man passende give unge med autisme de samme muligheder som alle andre ved at lade skolerne dispensere fra reglen om et års "pause" efter folkeskolen.

Forrige artikel Magistre og Dansk Erhverv: Det er ikke nok at afskaffe omprioriteringsbidraget Magistre og Dansk Erhverv: Det er ikke nok at afskaffe omprioriteringsbidraget Næste artikel Autismeforening: Politikerne svigter skolebørn med autisme Autismeforening: Politikerne svigter skolebørn med autisme
  • Anmeld

    Bodil Voss · Forsker, mor til ung med Aspergers

    Forskelsbehandling hele skolevejen

    Helt enig, Trine.
    Den forskelsbehandling må være ulovlig. Og den begynder længe før.
    Regler og tal taler deres tydelige sprog. 35% af alle autister i folkeskolen er i skolevægring, 55% af de autister, der går til afsluttende prøve i folkeskolen, dumper i dansk og matematik iflg. formanden for Landsforeningen Autisme (det er, relativt set, 10 gange så mange som for hele gruppen af elever), det på trods af normal eller højere intelligens, sammenlignet med hele elevgruppen. Inklusionen i folkeskolen virker dermed direkte modsat hensigten for den gruppe, der skulle være blevet inkluderet, her syv år efter indførelsen. Allerede her er der tale om et kæmpesvigt og en forskelsbehandling, som de ansvarlige politikere nægter at tale om. "Inklusionen er jo gået ud over alle", lyder påstanden udglattende - men det er virkelig at skævvride fakta: Inklusionen er gået ufatteligt hårdt ud over præcis den gruppe, den skulle have hjulpet, og det i så alvorlig, livstruende grad, at det burde holde undervisningsministeren vågen om natten (desværre tyder ministerens udmeldinger ikke på, at hun har forstået problemstillingen, alvoren i svigtet og dets skadelige omfang).
    Den lille gruppe autister, der overlever skærsilden i folkeskolen kan så se frem til fortsat forskelsbehandling i uddannelsen bagefter: For få udbydere af HF-klasser for autister, for få pladser, for lange rejseafstande og mange ekstra krav og regler gør det til et forhindringsløb for autister at opnå en gymnasial uddannelse, selv om det ville være det eneste rigtige valg.
    Forskelsbehandling efterfulgt af forskelsbehandling. Hvad har de egentlig gjort, autisterne?