HF-studerende: Gymnasiets indoktrinering og ekstreme ensretning af holdninger er Nordkoreas våde drøm

Selvtænkning er udelukket

Lad os tage den debatterende artikel i danskfaget som eksempel. Når du skriver en debatterende artikel i dansk eksamen, må du ikke selv vælge det emne, der bliver debatteret.

Du må sågar ikke engang vælge, hvilken side i debatten du tager. Du bliver præsenteret for to tekster, hvor den ene tekst har den "rigtige" holdning, som du skal bruge til at argumentere imod den tekst med den "forkerte" holdning.

Her er det bare ærgerligt, hvis du er enig med den "forkerte holdning." Selv hvis du er enig med den "rigtige" tekst, må du ikke bruge selvfundne kilder til at argumentere imod den "forkerte tekst." For det ville kræve, at du gik på internettet, hvilket ville total destruere det virkelighedsfjerne og forældede eksamensformat.

Det er fuldstændig udelukket, at du må have nogen form for selvtænkning. Det hele er valgt på forhånd. At tage noget så subjektivt som en debat og gøre det objektivt lyder jo som Kim Jong-uns våde drøm. Den ekstreme ensretning af holdninger og metoder samt frastødning af selvtænkning og kreativ destruktion er som taget direkte ud af George Orwells 1984. 

Det er fuldstændig udelukket, at du må have nogen form for selvtænkning. Det hele er valgt på forhånd.

Hans Christian Lønstrup
Studerende, HF Gentofte

Endnu et perfekt eksempel er det obligatoriske treårige idrætsfag på stx. Faget er blevet gjort treårigt i håbet om, at elever bliver mere fysisk aktive.

Det burde handle om at lære eleverne, hvor fedt og vigtigt det er at dyrke motion, men i stedet bliver de tvunget igennem teori om tango og floorball. Elever må ikke samles om selvvalgte sportsgrene i et socialt miljø, men skal derimod tvinges igennem en ensretning.

Man skulle næsten tro, at gymnasiet ikke gik op i elevernes indlæring eller trivsel. 

Der er brug for ændringer i gymnasiesystemet

Der skal en total strukturel ændring af gymnasiesystemet til for at løse disse problemer.

Det kunne være kortere skoledage, en bestået- eller ikke-bestået-karakterskala og kun selvvalgte fag. Normaliteten og accepten af ikke at foretage sig noget i timerne er et perfekt eksempel på, at systemet ikke er designet til, at du skal være produktiv.

Så længe du møder op, er det lige meget, om du laver noget. Sæt dig ned, spil Slope og tag en snus – bare du først går hjem, når autoriteten siger du må.

Og tro mig, det er ikke sjovere at være uproduktiv fra otte til 16 i stedet for at fordybe sig i et nuanceret emne, man interesserer sig for. Det er det virkelig ikke.

Der er ofte langt mellem de emner, der interesserer dig. Og når der så endelig kommer et emne, du brænder for, har skolen allerede valgt teksterne og din holdning til emnet. Det er lige meget, hvad du synes, der er interessant, du har bare at hoppe på hamsterhjulet. Så vil jeg hellere spille Y8. 

Hele dette system bliver forstærket, fordi skolerne har en økonomisk interesse i, at du bliver student. Skolen er ligeglad med din trivsel, hvor meget du lærer eller din produktivitet, så længe du får en studenterhue på. Det er nemlig først der, de får deres 214.000 kroner.

Er du deprimeret? Har du karakterpres? Klarer du det dårligt socialt? Det må vi hellere stabilisere, så du ikke dropper ud. 

De økonomiske faktorer har også tvunget gymnasierne til at tvinge så mange elever ind i et klasselokale som muligt. Luftkvaliteten er så tung og iltfattig at selv en chilensk minearbejder ville klage.

Jeg udfordrer en hver voksen til at bruge otte timer i deres barns skole uden at få hovedpine. Snus, energidrikke og gamle madpakker alle vegne.

Hele dette system bliver forstærket, fordi skolerne har en økonomisk interesse i, at du bliver student.

Hans Christian Lønstrup
Studerende, HF Gentofte

Man skulle næsten tro, at skolen ikke gik op i elevernes indlæring eller trivsel.

Systemet skal støtte de unge

En passende indvending kunne jo være, at vi bare skal tage os sammen og arbejde hårdere. Men det er en forsimplet og unuanceret tilgang, der ignorerer de egentlige problemer. 

For det første er vores hjerner stadig under udvikling. Videnskaben viser, at den del af hjernen, der styrer planlægning, selvkontrol og evnen til at håndtere stress – den præfrontale cortex – ikke er fuldt udviklet før midten af 20'erne.

Alligevel er systemet designet til, at dine valg som 16-17-årig hjemsøger dig resten af dit liv i form af karakterer.  

Derudover er der miljøet, vi arbejder i. Overfyldte klasselokaler, lærere, der knap har tid til at hjælpe os individuelt og et system, der i bund og grund kun belønner tilstedeværelse, gør det svært at finde motivationen.

Vi kan godt være flittige, men vi har brug for et system, der støtter os og ikke bare kræver mere. 

Så før nogen siger, at vi bare skal tage os sammen, bør de spørge sig selv, om systemet virkelig giver os de værktøjer og den støtte, vi har brug for. Gymnasieskolen giver os ikke muligheden for at fejle, løse opgaver med vores eget hoved eller vælge, hvilket miljø og klasselokale vi vil være en del af.

Uden disse ting vil vi aldrig være i stand til at leve op til de krav, der stilles. Det handler ikke om, at eleverne har givet op. Det handler om, at de er blevet smidt af.  

Giv magten tilbage til individet

Giv eleverne magten til selv at forme deres hverdag med udelukkende selvvalgte fag.

Selvfølgelig skal de fag, man vælger eller fravælger, have indflydelse på ens fremtid. Men skoleelever behøver ikke 800 uddannelsesmuligheder, når de får studenterhuen på.

Det er på tide, at vi anerkender, at den danske gymnasieuddannelse intet har at gøre med at fremme elevernes intellektualitet.

Hans Christian Lønstrup
Studerende, HF Gentofte

Giv magten tilbage til individet, og lad folk selv vælge, hvilke fag og hvilken hverdag de ønsker. Elever med forskellige fag kunne endda komme i samme grupper til de store eksamener og sammen besvare en tværfaglig problemstilling.

Både for at fremme samarbejde på tværs af felter, men også for at vidensdele og dermed skabe en oprigtig almen uddannelse.

Vi må stoppe med at behandle unge studerende som små børn. Lad eleverne lære disciplin, selvstændighed og ansvarsfølelse gennem deres egne valg og fravalg i stedet for at nægte dem muligheden for valgfri faglig fordybelse. Først da vil vi se en oprigtig trivselsundersøgelse.

Det er på tide, at vi anerkender, at den danske gymnasieuddannelse intet har at gøre med at fremme elevernes intellektualitet eller forberede dem på den virkelige verden.

Tværtimod vender skolesystemet med vilje ryggen til gambling, koffein og nikotinmisbrug og generelle helbredsproblemer for at bibeholde deres ensretningsinstrument.

Reformer for at bekæmpe disse problemer i et klasselokale er utænkelige. Selvstændighed, korte skoledage og kunstig intelligens ville jo ødelægge hele skolens funktion. At indoktrinere dig i en ensformig, underdanig, hårdt arbejdende forbrugerkultur, der er nødvendig for at opretholde den nuværende danske stat.