Holstein: Det skal man bide mærke i fra støttepartiernes sommergruppemøder

Ikke krav, der brager gennem lydmuren
Onsdag var SF på banen, og partiet brugte det meste af pressemødet ved sit sommergruppemøde på at tale om folkeskolen, som partiet vil afsætte flere penge til. De skal blandt andet gå til færre elever i klasserne.

Derudover vil SF bruge flere penge på at sikre rent drikkevand og bedre forhold for fødende, og de vil lade bestemte grupper af offentligt ansatte som sygeplejersker og pædagoger komme frem i køen til almene boliger i de store byer.

Har SF valgt finanslovskrav på nogle områder, hvor det er realistisk for dem at få noget igennem?

”Ja, det kan man godt sige. Det er ikke krav, der brager gennem lydmuren, men partiet har gode chancer for at få indrømmelser på det meste," vurderer Erik Holstein.

Han har dog et godt råd til partiet, hvis de vil række ud over deres sædvanlige vælgersegment.

”Problemet er lidt, at det er krav, der endnu engang henvender sig til et ganske bestemt segment, primært offentligt ansatte kvinder. Hvis SF skal nå udover basen og nå nogle af de grupper, som partiet nåede i Villy Søvndals storhedstid, skal de udvide paletten. For eksempel med noget værdipolitik eller et frontalt opgør med den enorme ulighed, der skabes af ejerboligmarkedet,” siger Erik Holstein.

R droppede klimaet
Torsdag var det Radikales tur, og endnu en gang fyldte folkeskolen det meste. Eller faktisk det hele.

Politisk leder Sofie Carsten Nielsen fortalte, at partiet havde brugt et halvt år på i samarbejde med lærere og eksperter at udvikle et stort folkeskoleudspil med forslag om blandt andet en milliard til flere lærerkræfter, mere frihed til skolerne og herunder et opgør med krav om mange test, mål og lange skoledage.

”Radikale havde valgt at fokusere entydigt på folkeskolen, deres gamle kerneområde, og det betød der ikke engang blev plads til klimaet," bemærker Erik Holstein.

Han vurderer, at folkeskolen er et af de områder, der kommer til at dominere den politiske sæson. Men der er et stort problem.

"I alle partier er man dybt frustrerede over, at hver sjette, der forlader folkeskolen, hverken kan læse eller regne. Problemet er bare, at ingen har en overbevisende løsning på, hvad der kan gøres ved det. Så der bliver nok mest tale om nogle justeringer af den folkeskolereform fra 2013, som alle nu er ivrige efter at hælde ned ad brættet," siger han. 

Finanslov bliver med de røde
Hvordan vurderer du sandsynligheden for, at regeringen lander en finanslovsaftale, som ikke alle støttepartier er med i?

”Meget lille. Det er svært at forestille sig nogen på den borgerlige side, der vil være med – og det vil blive taget meget unådigt op af et støtteparti, hvis det ikke er med i finanslovsaftalen. På den måde er situationen meget forskellig fra situationen under Thorning-regeringen, der også lavede finanslov med Venstre,” siger Erik Holstein.

Der er lagt op til et heftigt politisk efterår, hvor regeringen bliver nødt til at forholde sig til nogle af de svære sager, den har skubbet foran sig, hvor der er splittelse i den røde blok.

Men spekulationerne om, hvorvidt det hele ender i et snarligt folketingsvalg, tror Holstein ikke voldsomt meget på.

”Det er ikke det mest sandsynlige, men det er på den anden side et af få valgrygter på Borgen, der ikke helt kan afvises," siger han og vurderer sandsynligheden for, at der kommer folketingsvalg samtidig med kommunalvalget, til et sted omkring 25 procent.

"Forhandlingerne om en klimaaftale for landbruget, sociale ydelser til børnefamilier og om udenlandsk arbejdskraft er alle vanskelige forhandlinger, der kan gå i hårdknude. Men jeg tror ikke, Mette Frederiksen kalkulerer med et efterårsvalg,” siger Erik Holstein.