Hun har sat Holbæks skoler fri: ”Det ville være fuldstændig absurd at drive skole på den gamle måde igen”

I Holbæk Kommune har det siden sommeren 2021 været de lokale skoler selv, der har bestemt, hvordan deres skole skal drives. Stod det til deres borgmester, Christina K. Hansen, er den form for tillidsbaseret politisk ledelse kommet for at blive. Nu opfordrer hun sine borgmesterkollegaer til at sætte deres skoler fri, når frihedsforsøget udvides til alle 98 kommuner.

Christina Krzyrosiak Hansen (S) er meget begejstret for det, der er sket i hendes kommune, siden frihedsforsøget begyndte.
Christina Krzyrosiak Hansen (S) er meget begejstret for det, der er sket i hendes kommune, siden frihedsforsøget begyndte.Foto: Katja Holm/Altinget
Andreas Wind

Efter Christina Krzyrosiak Hansen (S) har opdaget, hvad de seneste ni måneder har gjort ved skolerne i hendes kommune, ser hun sig ikke tilbage.

Stod det til hende, stoppede det frihedsforsøg, Holbæk Kommune har været i gang med siden sommer, aldrig.

Her har man været ét af to kommuner, som i et treårigt forsøg har sat folkeskolen fri af love, krav og bureaukrati. Og det har sat sig varige spor i den socialdemokratiske borgmester:

”Jeg kommer ikke til at gå tilbage igen. Det kan jeg ikke,” siger Christina K. Hansen. 

Altinget har spurgt hende, hvordan det – set fra borgmesterkontoret – går med at være frihedsforsøget. Hun er mildest talt begejstret:

”Jeg vil til enhver tid anbefale alle kommuner at sætte deres folkeskole fri,” siger hun.

Siden sommeren 2021 har frihedsforsøget fritaget Holbæk Kommune for hovedparten af den statslige og kommunale regulering af folkeskoleområdet i tre år. 

Frihedsforsøget handler om ledelse. Måske kan man bare lovgive sig ud af alle sine bekymringer, men er det den måde, vi vil lede på? Det handler grundlæggende om at have mindre kontrolregime og mere tillidsbaseret ledelse

Christina K. Hansen
Borgmester, Holbæk Kommune

I stedet har man samlet elever, forældre, pædagoger, lærere og skoleledelser, der sammen er blevet enige om, hvordan den nyvundne frihed skal forvaltes på netop deres skole. Den måde at arbejde på kalder de for 'Børnenes Skole'.

Det handler mere om hvem end om hvad

Forsøget har ført til en række konkrete tiltag på de enkelte skoler. Tovoksenordninger, kortere skoledage, længere skoledage, morgenmad, nye fag og valgfag og nye måder at dele lektioner op på.

Men det er ikke de konkrete tiltag, der har gjort det største indtryk hos borgmesteren. Det er den grundstemning, skolerne nu bliver drevet i. 

Hvad har været den største forandring?

”Det har været den begejstring, det har givet på de enkelte skoler,” siger Christina K. Hansen.

For hende er den helt store årsag til begejstringen, ikke hvad der bliver besluttet, men mere hvem, der beslutter det. 

”Skoleledelsen føler, at ledelsesopgaven nu er deres, og de føler sig meget mindre topstyret. Der er også begejstring hos medarbejdere, der føler sig mere involveret, og hos elever, der på en helt anden måde bliver bedt om at forholde sig til den undervisning, de får,” siger borgmesteren.

”Eleverne er jo i skolen en kæmpe del af deres vågne tid. Uanset om man er barn, ung eller voksen, får man bare en bedre hverdag, hvis man har indflydelse på, hvordan den er skruet samme”. 

Fakta

Hvad går frihedsforsøget ud på?

Forsgøget er led i indsatsen for afbureaukratisering af den offentlige sektor. Formålet er at sikre en mere optimal ressourceudnyttelse, så der kommer bedre og mere velfærd for pengene. 

Forsøget med at sætte kommunerne fri skal give inspiration til nytænkning af såvel den statslige regulering af den kommunale opgaveløsning som til nye interne organiserings- og ledelsesformer i kommunerne. 

To kommuner er udvalgt til at være sat fri på folkeskoleområdet. Det drejer sig om Esbjerg Kommune og Holbæk Kommune.

Forsøget løber fra sommeren 2021 og tre år frem. 

Christina K. Hansen taler om en helt ny ejerskabsfornemmelse ude på de enkelte skoler – og alene dét er grund nok til at sætte dem fri:

”Det handler om at tage ansvar for skolen. Det handler om at føle, at man er en del af det sted, man hver dag går på arbejde eller i skole. Man skal føle, at det er vores skole. Vi tager hånd om det. Vi gør noget ved det”.  

Hun fortæller om en gruppe elever, der fandt ud af, at de kunne få tidligere fri, hvis de skar lidt tid af frikvartererne. Så det bad de om:

”Havde man nogensinde troet, det skulle ske? Og hvad var der sket, hvis der var kommet nogle oppefra og sagt det samme – så ville det bliver opfattet som verdens dårligste idé,” siger borgmesteren. 

Hun fortæller om én af kommunens skoler, hvor eleverne har opfundet et nyt fag, der minder om klassens time, en form for dannelsesfag og demokratilære, hvor de kan tage emner som 'unges mistrivsel' op.

”Det er jo fantastisk. Tænk, at være elev og gå til time i et fag, du selv har besluttet skal findes. Det er sådan noget, der giver rigtig meget mening,” siger Christina K. Hansen.

Med frihed følger ansvar

Den lovgivning og de krav skolerne i Holbæk lige nu slipper for, er ikke opstået ud af den blå luft. Elevplaner, kompetencekrav og timetal stammer alt sammen fra beslutninger taget af politikere, der i sidste ende har villet sikre borgerene et vist kvalitetsniveau i skolen.

Derfor er det nærliggende at tro, at nogle borgere vil reagere negativt, når den lovgivning bliver nulstillet.  

Har du ikke oplevet modstand fra forældre, der oplever, at deres børn mister nogle rettigheder?

”Nej, det har jeg virkelig ikke oplevet. Det er blevet meget, meget mere meningsfuldt at sidde i en skolebestyrelse, fordi man nu pludselig træffer beslutninger om virkeligt store og vigtige ting. Før blev man i højere grad blot orienteret om ting,” siger Christina K. Hansen.

”Jeg siger ikke, at vi bare skal sætte alt frit. Selvfølgelig er der områder, hvor der er brug for kontrolmekanismer. Men når man vil lave regler for at ensrette noget, så skal man overveje, hvad det gør ved dem, der skal være i det hver dag,” advarer borgmesteren. 

Når man vil lave regler for at ensrette noget, så skal man overveje, hvad det gør ved dem, der skal være i det hver dag

Christina K. Hansen
Borgmester, Holbæk Kommune

Men med den ekstra frihed til skolerne kommer også et større ansvar og en forpligtelse til selv at løse de problemer, beslutningerne skaber.

Det betyder ifølge Holbæk-borgmesteren, at det klassiske spørgsmål, ”hvad vil du gøre ved det, borgmester?”, nogle gange kræver et andet svar end det sædvanlige.

Det oplevede hun, da en forælder kontaktede borgmesteren og beklagede sig over, at barnets nu kortere skoledag ikke længere passede med den lokale busplan:

”Normalt var jeg jo gået i løsningsmode lige med det samme og ringet til Movia og sagt: "Vi har en udfordring her, og hvordan løser vi det?",” siger borgmesteren. 

"Men denne her gang var mit svar: "Det kan jeg godt forstå er frustrerende, men nu er det jo på skolen lokalt, at man har truffet den her beslutning, og altså må man også i skolebestyrelsen finde ud af, hvordan man løser det",".   

”Normalt gik man til politikerne, når der var noget, der var galt. Nu skal de selv sætte sig sammen ude på den lokale skole og løse det. Og de løser det. Det er fantastisk at se,” siger Christina K. Hansen.

Ledelsesfilosofi fremfor ideologi

Men er den pludselige frisættelse af kommunerne egentlig særligt socialdemokratisk?

Partiet er traditionelt glade for at have fingrene dybt nede i velfærdsmaterien og er ikke bange for at bruge politiske greb til forme samfundet og sikre borgerne et vist velfærdsniveau – sikret gennem lovgivning og kontrol.

Er du som socialdemokrat blevet klogere på, hvordan man går til velfærdssamfundet?

”Frihedsforsøget handler om ledelse. Måske kan man bare lovgive sig ud af alle sine bekymringer, men er det den måde, vi vil lede på? Det handler grundlæggende om at have mindre kontrolregime og mere tillidsbaseret ledelse," siger borgmesteren.

Normalt gik man til politikerne, når der var noget, der var galt. Nu skal de selv sætte sig sammen ude på den lokale skole og løse det. Og de løser det. Det er fantastisk at se

Christina K. Hansen
Borgmester, Holbæk Kommune

Er det socialdemokratisk politik?

”Når man viser mennesker i velfærdsstaten tillid, så tager de ansvaret på sig. Og det var jo i virkeligheden ret socialdemokratisk engang. Det synes jeg – i hvert fald lokalt – er det, vi prøver at gå tilbage til,” siger Christina K. Hansen. 

Hun indskyder dog, at hendes parti ikke har eneret over dét syn på borgere og samfund. Måske er frihedsforsøget ikke så ideologisk et projekt igen:

”Alle partier ville kunne se sig selv i det her, hvis de vil. Kan Venstre være enige med mig her? Det regner jeg stærkt med.”

Nationale forhandlinger

I disse uger er partierne på Christiansborg i gang med at forhandle en udvidelse af frihedsforsøget. Målet er, at alle landets 98 kommuner skal have mulighed for tre år uden hovedparten af den statslige og kommunale regulering på enten daginstitution-, skole-, eller ældreområdet.

Og skulle noge af hendes borgmesterkolleger vælge at sætte folkeskolerne fri som et forsøg i fremtiden, råder hun dem til ikke blot at lade friheden gælde på rådhuset:

”Det ikke er nok, at man tager beslutningskraften fra Christiansborg til kommunalbestyrelserne eller byrådene – den skal helt ud på skolerne. Det er det, der virker hos os – og det er det, der giver det reelle ejerskab, for alle dem, der er en del af skolen”.

Samtidig advarer hun også politikerne på Christiansborg om ikke at falde i den fælde, at man gør frihedsforsøget til en ny form for ensretning. 

For tager man de tiltag og løsninger, som har været en succes i Holbæk eller Esbjerg, og gør dem til nye krav eller pejlemærker for alle kommuner, har man ikke forstået succesen.

”Skolerne er glade for de enkelte tiltag, fordi de selv har besluttet det”. 

Det gode spørgsmål er: Hvordan får Esbjerg og Holbæk Kommune politikerne til at føle for frihedsforsøget, som vi føler? Og hvad menneskene ude på skolerne føler?

Christina K. Hansen
Borgmester, Holbæk Kommune

Og her kan politiker-logikken hurtigt spænde ben for de positive effekter af friheden:

”Altså de politikere der gerne vil have kortere skoledage, ville jo tænke "fedt". Men ejerskabet og mavefornemmelsen ude på skolerne vil ikke være den samme, ” siger borgmesteren. 

Hun er også bekymret for, at evalueringen af frihedsforsøget ikke bliver fyldestgørende, fordi det handler om noget så flyvsk som ejerskabsfornemmelse:

”Hvis man laver sådan en kvantitativ vurdering af det her bagefter, der udelukkende handler om hvorvidt eleverne har fået bedre karakter, eller hvordan sygefraværet er blandt lærerne, så misser man et af de vigtige pointer i det her frihedsforsøg, og det er ejerskabet”.

”Det gode spørgsmål er: Hvordan får Esbjerg og Holbæk Kommune politikerne til at føle for frihedsforsøget, som vi føler? Og hvad menneskene ude på skolerne føler? For jeg mener ikke, man kan måle det,” siger Christina K. Hansen.

Borgmesteren har talt meget og begejstret under interviewet. Man får fornemmelsen af, at det læner sig op af en decideret politisk vækkelse hos den unge socialdemokrat. Og hun kan godt selv høre det:

”Du kan nok godt mærke, hvor engageret jeg er i det. Når jeg først har oplevet, hvad den her type ledelse kan, ville det være fuldstændig absurd, hvis jeg skulle begynder at drive skoleområdet på den gamle måde igen”.

Det forventes, at en ny velfærdsaftale, der skal udvide forsøgordningen til alle 98 kommuner, er på plads inden sommerferien.

RETTELSE: I en tidligere version af artiklen blev begreberne 'frikommune' og 'frikommuneforsøg' brugt, om de kommuner, der deltager i frihedsforsøget. Der er dog ikke tale om frikommuner eller frikommuneforsøg. De begreber er blevet brugt om tidligere forsøg på at fritage udvalgte kommunerne fra lovgivning på enkelte område. I stedet for 'frikommuneforsøg' taler man denne gang om 'velfærdsaftaler'. Altinget beklager fejlen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christina Krzyrosiak Hansen

Borgmester (S), Holbæk Kommune
ba.soc. (Københavns Uni.)

0:000:00