Hver tredje ung skal tage en erhvervsuddannelse

Af René Van Laer
Direktør for Handelsskolen København Nord 

De unge i folkeskolens afgangsklasser har netop valgt ungdomsuddannelse. Resultatet var forudsigeligt - stadig flere unge søger gymnasiet, og stadig færre søger en erhvervsuddannelse.

Tendensen er ikke ny - men desværre et resultat af manglende politisk mod og prioritering, når det gælder erhvervsuddannelserne. Der er ingen regeringsfastsatte mål for, hvor mange der skal have en erhvervsuddannelse. Nøglen ligger hos arbejdsmarkedets parter, som skal skaffe praktikpladserne, og som har kompetencen til at fastsætte uddannelsernes indhold.

For mange unge vælger gymnasiet
Samtidig er erhvervsuddannelserne meget komplicerede og vanskelige at finde ud af. De omtales meget negativt, og man får indtryk af, at det ikke er muligt at finde praktikplads - så det kan ikke undre, at tilgangen falder dramatisk. Det nemme er at vælge det, de fleste andre gør - en gymnasial uddannelse.

Målsætningen bør være, at mindst 35 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse. Herefter skal man udvikle erhvervsuddannelserne - så de på en tidssvarende måde kan opfylde dette mål.

René Van Laer
Direktør for Handelsskolen København Nord

Desværre har mange ikke gjort sig klart, at man ved valg af gymnasiet faktisk er startet på en studieforberedende uddannelse - og ikke en uddannelse, der fører til noget i sig selv. I de senere år har man konstateret et stigende antal studenter, der aldrig kommer videre efter endt eksamen - de bliver til et studenterproletariat uden job.

I øjeblikket er arbejdsmarkedets parter og politikerne i fuld gang med at drøfte, hvorledes man løser erhvervsuddannelsernes problemer. Man kan frygte, at der alene fokuseres på strukturer med udgangspunkt i de eksisterende, i stedet for at fastsætte en målsætning og så efterfølgende ud fra denne tilrettelægge uddannelsernes opbygning og indhold.

Målsætningen bør være, at mindst 35 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse. Herefter skal man udvikle erhvervsuddannelserne - så de på en tidssvarende måde kan opfylde dette mål. De 35 procent passer med behovet på arbejdsmarkedet, samtidig med at der også bør være plads til, at en del af de faglærte skal i gang med en videre uddannelse.

Forkert indrettet system
I dag skal de unge vælge fremtidigt erhverv ved begyndelsen af de fleste erhvervsuddannelser. Det ville svare til, at de unge ved tilmeldingen til gymnasiet samtidig skal vælge, hvad de efterfølgende vil studere. Herefter vil studieretning og fagsammensætning blive bestemt af det valgte studium - og man kan ikke skifte under uddannelsen. Har man valgt forkert, så skal man starte forfra. Et system, der nok ikke vil have særlig lang levetid, og ville afskrække mange.

Når de unge vælger en erhvervsuddannelse, er de i dag afskåret fra at kunne optages på de fleste videregående uddannelser. Det er et kæmpe problem. Hvem vil påbegynde en uddannelse, som ender i en blindgyde?

På visse tekniske uddannelser med tilstrækkeligt mange elever har man med succes løst dette ved at introducere EUX - en kombination af en erhvervsuddannelse og en studentereksamen. Det er man nødt til give mulighed for i meget større udstrækning. Ikke mindst på det merkantile område er det uforståeligt, at arbejdsmarkedets parter modsætter sig indførelsen af EUX.

Samtidig bør EUX-modellen udvikles, så den passer bedre til små uddannelsesområder med få elever. EUX vil betyde, at mange fagligt stærke elever vil vælge denne, da de ikke senere afskæres fra at tage en videregående uddannelse

Kræver dygtighed at gennemføre EUD
Vejledningen i folkeskolen betyder rigtig meget for de unges valg. Når man politisk prioriterer, at vejledningen skal målrettes mod de svage elever, så betyder det, at resten ikke bliver udfordret i deres valg af ungdomsuddannelse. Det bliver mainstream at gå i stx, for det gør alle andre.

Samtidig er der også en udbredt opfattelse af, at erhvervsuddannelserne skal løse målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Dette skal ske uanset de unges forudsætninger. Det er en stor misforståelse, som bygger på en forudsætning om, at der ikke kræves noget for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er forkert.

Det kræver dygtighed at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, og det er desværre ikke alle unge, der opfylder dette krav. Derfor er man også i større udstrækning nødt til at acceptere, at erhvervsuddannelserne ikke kan optage alle unge - men at flere skal igennem supplerende overgangsforløb for at blive optaget på en erhvervsuddannelse - eller en hvilken som helst anden ungdomsuddannelse.

Erhvervspraktik skal være en pligt
Erhvervsuddannelsernes dårlige image skyldes også den store mangel, der er på praktikpladser. Det har hjulpet med genindførelsen af skolepraktik - men det bør i endnu højere grad være en pligt for erhvervslivet at have elever i praktik. Erhvervslivet klager ofte over, at det er dyrt og besværligt, og bruger det som undskyldning for ikke at tage unge ind. Det besværlige hjælper erhvervsskolerne gerne med. I forhold til det økonomiske skal man måske overveje, om praktiklønnen det første år skal svare til en SU.

Erhvervsuddannelserne bygger på en faglig tradition - og indholdet og afviklingen af uddannelserne har udspring i dette. Men tidssvarende uddannelser kræver mere end faglig tradition. En tidsvarende uddannelse skal kunne rumme mere, både på det pædagogiske og det indholdsmæssige område. Det betyder også, at underviserne skal have tilført nogle flere og nye kompetencer, hvis det fortsat skal være attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelserne er yderst vigtige for det danske samfund og ikke mindst for det private erhvervsliv. Men det haster med at få taget nogle beslutninger, hvis ikke det allerede er ved at være for sent. Forhåbentlig er vi ikke nået til "point of no return", for så ser det for alvor alvorligt ud.

Fortsætter tilbagegangen i samme tempo, som vi har set i de sidste 10 år, så vil det også betyde, at vi i løbet af få år vil få meget længere mellem skoler, der udbyder erhvervsuddannelser, da det økonomisk ikke kan hænge sammen, når tilgangen falder. Mange unge vil få endnu længere til uddannelsesstederne, hvis ikke de i stedet vælger at gå på det lokale gymnasium. Samfundet vil så komme til at mangle endnu flere faglærte unge.