Fri- og privatskoler møder kommunal modstand

De fleste friskole er de seneste år kommet i forbindelse med lukninger og sammenlægninger af folkeskoler. Men kommunerne gennemfører jo lukningerne for at spare nogle penge, så det er en blokering af de kommunale besparelser, hvis forældrene danner en friskole

Roger Buch
Kommunalforsker, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Når en gruppe forældre vil oprette en ny fri- eller privatskole, prøver kommunerne i mange tilfælde at forhindre dem i at købe de gamle skolebygninger eller bygge nye. Derudover kan de finde på at vente med at træffe afgørelsen i sager om skolelukninger, til fristen for at tilmelde en ny fri- eller privatskole er overskredet.

Det viser en ny undersøgelse, Altinget | Uddannelse har foretaget blandt de seneste fem års fri- og privatskoleinitiativer. Det er både fri- og privatskoler, som er blevet oprettet, og initiativgrupper, hvor det ikke lykkedes at komme i gang, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

I undersøgelsen svarer 20 ud af 46 svarpersoner, at de har mødt modstand fra kommunen i forbindelse med oprettelsen af skolen. Dansk Friskoleforening har tidligere i skarpe vendinger kritiseret kommunernes modstand mod nye fri- og privatskoler, og den nye undersøgelse bekræfter formand Ebbe Lilliendal i, at der er et problem.

"Kommunerne forsøger i højere og højere grad at spænde ben for nye skoleinitiativer. Det så vi slet ikke i samme målestoksforhold for 15-20 år siden, hvor der var en meget bedre dialog mellem initiativgrupperne og kommunerne," siger Ebbe Lilliendal.