I Vallensbæk er frivillighed en del af folkeskolens pensum

REPORTAGE: I Vallensbæk Kommune lærer eleverne ikke kun dansk, engelsk og matematik i skolen, men også om frivillighed. I ’Frivillighed på Skoleskemaet’ skal kommunens ottendeklasser løse et problem med frivillighed, og fredag den 13. september blev den bedste løsning kåret af borgmesteren.

”Jeg har mødt elever, der ikke ved, hvad frivillighed er,” siger Loui Stampe, der er seniorkonsulent for kultur, fritid og frivillighed i Vallensbæk Kommune og kvinden bag ’Frivillighed på Skoleskemaet’.

”Ideen er at øge de unges forståelse af frivillighed gennem designtænkning som proces,” forklarer hun.

’Frivillighed på Skoleskemaet’ begyndte med en bevilling fra Trygfonden og Fonden for Entreprenørskab i 2014. Dengang var projektet et frivilligt tilbud for kommunens udskolingsklasser, som lærerne kunne vælge at tilslutte sig. På grund af projektets stigende succes blev forløbet sidste år gjort obligatorisk for alle kommunens ottendeklasser.

”Vi behandler mange begreber såsom frivillighed, civilsamfund og aktivt medborgerskab i forløbet," siger Loui Stampe.

"Men uden at vi nødvendigvis taler direkte med eleverne om det.”

Den røde løber var fundet frem, da den bedste ide efter en uges arbejde med frivillighed skulle kåres.

Forståelse for frivillighed gennem idéudvikling
Hvis man i fredags stod af toget på Vallensbæk Station, ville man blive mødt af en overvældende duft af friture og salt fra de mange popcornboder, lyden af livemusik fra scenen og børneråb fra hoppeborgen.

Traditionen tro blev der fredag i uge 37 holdt Festlig Fredag i Vallensbæk Kommune som en afslutning på Vestegnens Kulturuge. Forældre troppede troligt op for at se indskolingens børn optræde med dans eller musikskolens elever med sang.

I Vallensbæk Kultur- & Borgerhus havde elever fra kommunens otte ottendeklasser og deres forældre fundet sammen i Havet. Havet, et stort og lyst fællesrum, var denne fredag pyntet op med rød løber omringet af balloner, der førte op til en scene. Til højre for scenen var der gjort plads til dommerpanelet.

Her kulminerede en uges arbejde blandt eleverne under titlen ’Frivillighed på Skoleskemaet’.

Konceptet er, at eleverne gennem designtænkning skal udvikle ideer og finde en løsning på et problem – og kravet er, at løsningen skal indebære et frivilligt tiltag.

”Mange forbinder designtænkning med at designe ’ting’, men man kan bruge metoderne til at designe services såsom frivillige tiltag. Det handler om at gribe tingene anderledes an.”

Loui Stampe er selv uddannet fra Danmarks Designskole og blev for syv år siden hyret af Vallensbæk Kommune til at udvikle og styrke kommunens arbejde med frivillighed. 

”I Vallensbæk har vi ikke mange ungdomsforeninger inden for det sociale, så ’Frivillighed på Skoleskemaet’ var også en måde at præsentere de unge for, at frivilligt socialt arbejde kan gøre for en forskel.”

Loui Stampe, kvinden bag ’Frivillighed på Skoleskemaet’, byder publikum velkommen.

Bæredygtig forbrugskultur
”Jeg så jer i øjnene i mandags. Nogle af jer så meget trætte ud, men nu står I her. Og jeg ved, hvor meget I har knoklet.” Loui Stampe byder det propfyldte lokale med hundredvis af mennesker velkommen. Kort efter tager den første gruppe, 8.a fra Vallensbæk Skole, plads på scenen.

Gruppen tripper, svajer og griner indbyrdes til hinanden, mens de spotter ud mod publikum. Mikrofonen svigter. Men efter lidt assistance går det op for den unge pige, der holder mikrofonen, at hun skal tale højere.

”Det er et problem, at der bliver smidt for mange ting væk, som stadig kan bruges,” begynder hun.

Fem domsmænd sidder klar ved et langbord ved siden af scenen.

I dommerkomiteen er Henrik Rasmussen, Borgmester i Vallensbæk Kommune, Morten Schou Jørgensen, der er formand for Børne-og Kulturudvalget, Annette Hein-Sørensen, centerchef i Center for Sundhed, Kultur og Fritid, Anette Nielsen, der er leder af Frivilligcenter Hillerød, og Gustav Friberg, der ejer Next Monday og er specialist i procesledelse og adfærdsdesign.

Årets tema er bæredygtighed. Hver af skolerne må specificere, hvad det indebærer.

På Vallensbæk Skole handler det om brug-og-smid-væk-kulturen: Hvordan genbruger man mere? På Egholmskolen handler det ligeledes om forbrugskulturen, mens Pilehaveskolen fokuserer på at tage ansvar i fællesskaber og nærområder.

Hver klasse blev opdelt i fem teams, som skulle arbejde på at finde en løsning. Men som noget nyt skal alle 40 teams ikke fremlægge i dag. I stedet er det en finale med det bedste team fra hver klasse og dermed i alt otte hold, der skal fremlægge for den prominente dommerkomité.

”Grøn og gratis gør verden til Paradis,” råber det første hold i kor fra scenen efter at have fremlagt deres løsning, som knap en time senere skal vise sig at blive bedømt til en andenplads. De vil løse forbrugskrisen i Vallensbæk med en app, hvor man kan give forbrugsgoder, der stadig virker, videre til en anden borger.

Borgmesteren sad i dommerpanelet, da førstepladsen skulle vælges.

Frivillighed er abstrakt
Hver fremlæggelse begynder med en kort video, hvor gruppens løsning præsenteres. Derefter gennemgår de ugens proces på en planche, hvor hvert skridt er beskrevet gennem tegninger.

”Det har været sjovt at se processen i, hvordan de er kommet videre,” siger Signe Holm Dahl, der er lærer på Vallensbæk Skole.

”Vi har arbejdet på alle mulige måder. Eleverne lærer at tænke ideen i flere faser og være tvunget til først at lave den endelige løsning færdig til sidst. Normalt ville de starte med bare at lave den endelige løsning første dag.”

Mandag morgen mødtes alle klasserne i Vallensbæks Kulturhus. Her fik de præsenteret emnet ’bæredygtighed’ og beskrevet de forskellige faser i idéudviklingsprocessen, som skulle foregå i løbet af ugen. De resterende dage arbejdede eleverne i deres klasser med blandt andet feedback på hinandens ideer, kreativ udformning af en prototype og forberedelse af planche og fremlæggelse.

At dømme ud fra elevernes velproducerede videoer og gennemførte plancher har de både haft det sjovt og gjort sig umage. Men hvad lærer eleverne egentlig om frivillighed?

”Frivillighedskonceptet er svært. Jeg spørger hele tiden ’vil I selv lave det her? Nej, så kan man heller ikke få andre til det’,” forklarer Signe Holm Dahl.

”Det er abstrakt for dem. De oplever jo meget frivillighed i hverdagen i håndboldklubben og den slags. Men det er svært for dem at skelne mellem, hvad der er frivilligt, og hvad der ikke er. Derfor er det også svært at få en ide, der har noget med frivillighed at gøre. De spørger om det ’er skole’, og om de får karakter for det. Når man går i 8. klasse, gider man måske ikke lige dukke op i fritiden og lave noget.”

Men mange af eleverne fandt ud af, at deres egne forældre havde været frivillige. Nogle har indsamlet tøj, andre hjulpet i en børnehave, mens nogle var håndboldtrænere.

”Og så har vi talt meget om iværksætteri og at ville gøre en forskel. At gøre verden til et bedre sted. For det starter jo hos en selv.”

Vallensbæk-image: muleposer af medborgeres gamle tøj
Publikum og især finalisterne tripper utålmodigt, mens viseren på uret passerer seks.

”Det er altså jeres egen skyld, vi kommer for sent. Det er, fordi I er megagode,” smiler borgmester Henrik Rasmussen, da han træder op på scenen for at udnævne vinderen. Klædt i en ternet, mørkegrøn blazer, rank og med et stort smil ser han ud mod publikum.

”Vi har kigget meget på jeres proces. Og så talte vi om, at brugen af apps og hjemmesider er meget gængs, så derfor har vi kigget på, hvad man gør, der er anderledes.”

Graden af frivillighed og kreativitet har varieret bredt mellem gruppernes løsninger.

En gruppe præsenterede ideen om bæredygtige cigaretter, hvor mikroplasten byttes ud med frø, så et cigaretskod planter et træ – men det dur selvfølgelig ikke, for de unge skal jo slet ikke ryge, som Henrik Rasmussen siger til mig efter finalen.

Andre vil tilbyde frivillig hjælp til unge stofmisbrugere, mens projektet ’Åbne arme’ handler om at inkludere flygtninge. En anden gruppe vil arrangere vegetariske madlavningskurser for børnefamilier, som er den målgruppe, der har mest udfordringer ved at nedbringe kødforbruget, mens en gruppe unge forklarer om problemet ’hudsult’ – at mangle fysisk berøring – et begreb, der vækker begejstring blandt dommerkomiteen.

Førstepladsen går dog til et af de måske mest simple tiltag, hvor både værdien i frivillighed og genbrug kommer stærkt til udtryk.

”Førstepladsen går til …” Henrik Rasmussen trækker tiden, mens publikum laver en trommehvirvel.

”8.a …” Der lyder skrig, og to grupper står helt tæt sammen, mens et par af dem holder sig for øjnene.

”8.a på Egholmskolen”.

Der lyder jubel fra salen, mens gruppen finder sin vej mod scenen. Gruppens løsning er, at man bruger borgeres aflagte klæder til at sy stofposer, så man kan nedbringe plastikposeforbruget.

”I havde tænkt over, hvordan man kunne have mere frivillighed på andre måder, hverken med en app eller hjemmeside, men at man kan bruge hænderne og hjælpe hinanden,” siger Henrik Rasmussen til og tilføjer:

”Det kunne være skægt, hvis vi kunne lave et Vallensbæk-image, som den eneste kommune i verden, hvor vi går rundt med indkøbsnet af hinandens gamle tøj. Ville det ikke være fantastisk?”

Borgmesteren overrækker gruppen en overdimensioneret check på 3.000 kroner.

Ifølge arrangør Loui Stampe, lærer Signe Holm Dahl og borgmester Henrik Rasmussen er der ingen tvivl om, at ugen har åbnet elevernes øjne for frivillighed – hvilket vinderidéen kan ligne et bevis på. Alligevel svarer vindergruppen, da jeg efterfølgende spørger dem, om de selv ville sy poserne:

”Nej. Altså vi tænkte, man kunne sende symaskiner til plejehjemmene og få dem til at sy.”

Årets førsteplads gik til en gruppe, der vil forvandle gammelt tøj til stofnet for at nedbringe brugen af plastik.

Forrige artikel   Egmont Fonden afsætter tocifret millionbeløb til skolestart: mere frivillighed i indskolingen Egmont Fonden afsætter tocifret millionbeløb til skolestart: mere frivillighed i indskolingen Næste artikel Overblik: Sådan vil partierne ændre optagelsesreglerne til gymnasiet Overblik: Sådan vil partierne ændre optagelsesreglerne til gymnasiet
Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

JOB: Indvandrere er i højere grad overuddannede til deres job end danskere. De mest overuddannede kommer fra Østeuropa. Det viser ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. *Rettet kl. 08:58.