Iværksætter til forældre: Red jeres børn fra matematikskrækken

Af Tue Beck Saarie
Grundlægger af Rubicon Games

I skolen lærer børn at frygte matematikken. Det begynder i fjerde klasse, og for mange bæres de negative matematikfølelser med igennem hele livet.

Den politiske vilje til at prioritere problemet er ikke til at få øje på. Magten til at ændre på dette ligger et sted – hos dig som forælder.

Går den forkerte vej med matematikskrækken
Matematikskræk er et kendt fænomen. I Danmark ved vi fra Pisaundersøgelsen, at 20 procent af 15-årige svarer, at de ofte føler håbløshed i opgaveløsningen og stor nervøsitet.

Det er tal, vi aldrig ville acceptere på arbejdsmarkedet, men som år efter år får lov til at passere i et skolesystem, der ikke har meget andet end et træk på skuldrene tilovers. Alle er enige om, at det er et problem, men ingen ved, hvad de skal gøre, og derfor prioriteres problemet aldrig.

Men nu går den ikke længere. Tallene fra Pisaundersøgelsen viser, at det går den forkerte vej med matematikskrækken, og uddannelsesverdenen prioriterer fortsat faglighed over følelserne.

Kære forælder, til næste forældremøde skal du banke i bordet og forlange, at skolen udarbejder en matematikskrækspolitik.

Tue Beck Saarie
Grundlægger af Rubicon Games

Kampen står imellem dem, der mener, eleverne skal øve sig mere, og dem, der mener, de skal have tingene bedre forklaret. Det er, som om der kun er en kendt måde at gå til problemet på, og det er den større faglighed.

Fra 2003 til 2012 er 4,8 procent flere blevet meget nervøse, og 3,6 procent flere føler sig håbløse, uden at det har givet anledning til den mindste reaktion fra hverken minister eller uddannelsesverden. Måske skulle vi prøve noget nyt? Måske vi skulle se på følelserne og arbejde med dem?

Det ender med valg væk fra matematikken
Matematikken er som bekendt et meget vigtigt redskab for det enkelte menneske såvel som for samfundets evne til at modvirke negativ social arv.

I Politiken onsdag 20. august har man blandt andet kunnet læse, hvordan akademikerbørn i gymnasiet i langt højere grad vælger de matematisk-naturvidenskabelige fag end unge fra ikke-boglige hjem. Dermed spærrer de sidstnævnte i værste fald vejen for sig selv og deres ønsker i livet; alt imens der i et samfundsmæssigt perspektiv er en stor risiko for, at den sociale mobilitet stagnerer.

Men der er faktisk noget at hente her: De unge, der vælger at tage en matematisk eller teknisk uddannelse, kan se frem til livslang forøgelse af indtægten på 30 procent sammenlignet med tilsvarende lange ikke-matematiske uddannelser.

Hvad den unge vælger, burde være et frit valg baseret på interesse og ønsker for livet. Alt for ofte handler det bare ikke om, hvad den unge vil, men om, hvordan det ikke skal føles at studere. Det ender med et valg væk fra matematikken, og vi kan ikke sige andet end, at dette er et sundt og rationelt valg.

Læg hertil matematikkens indflydelse på karaktergennemsnit, og pludseligt er det frie valg en hån for dem, der har lært at frygte matematikken. Matematikskrækken er skævt fordelt på social baggrund og køn, men for alle børn gælder det, at ingen kan vide sig sikre. 

Beskyt dit barn
Matematikken har en unik evne til at traumatisere. Når man ikke kan sin matematik, føler man sig dum, udisciplineret og uduelig. Det er følelser, der let kan sprede sig til andre fag og tegne et livsforløb, ingen er interesserede i.

Som borgere har vi den særlige udfordring, at disse negative følelser skabes i skolen, og at skolen, og uddannelsesverdenen generelt, nedprioriterer opgaven.

Og her handler det ikke om endnu en gang at tampe løs på lærerne – men det er simpelthen ikke godt nok. Dels er der et enormt produktivitetstab, når undervisere skal kæmpe mod følelser, der strækker sig fra intens kedsomhed til frygt og angst, og dels kan vi på ingen måder acceptere, at elever lærer at blive bange for matematikken i skolen.

Så kære forælder, til næste forældremøde skal du banke i bordet og forlange, at skolen udarbejder en matematikskrækspolitik.

Ligesom skolen har en mobbepolitik, skal den naturligvis også have en strategi for, hvordan den skaber glæde – ikke frygt – for et af skolens allermest centrale fag. Og der skal tal på. Der findes etablerede målesystemer og metoder, der bør indføres, for uden målinger er det umuligt at vide, om det går den forkerte vej eller ej.

Vi kan sagtens gøre som hidtil og lade de negative følelser dominere matematiktimerne, eller vi kan kaste os over udfordringen og få vendt angst til glæde og begejstring. Valget er dit, for hvis ikke du slår i bordet, vil der igen i år være fem elever i hver klasse, der forsvarsløst møder nervøsiteten og håbløsheden.