Johannes Due ny formand for KREVI
14. juni 2011 kl. 13.02
Evalueringsinstituttet KREVI har ansat Johannes Due som ny formand. Han afløser Lisbeth Binderup, der stoppede 1. maj i forbindelse med, at hun tiltrådte som kommunaldirektør i Skanderborg Kommune.
Due tiltrådte som formand 1. juni 2011.
KREVI har fået en formand, der har solid kendskab til det kommunale og regionale område. Det var således Due, der sad for bordenden i Strukturkommissionen, som lagde det nuværende danmarkskort med 98 kommuner og fem regioner.
62-årige Johannes Due er uddannet økonom og har siden 1998 været administrerende direktør for Sygesikringen Danmark. Han er desuden formand for Syddansk Universitets bestyrelse, for formandskollegiet under Danske Universiteter og for Forebyggelsesfonden.
Due er også medlem af Falcks bestyrelse. Tidligere har han været departementschef i Socialministeriet og amtskommunaldirektør i Vejle Amt.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse






















