Ngo: De nye ordensregler for folkeskolen forstår ikke børns reaktioner  

Klassens samlede trivsel
Selvfølgelig skal der være konsekvenser ved grænseoverskridende adfærd.

Det skal der for børn som for voksne, men når det gælder børn, skal voksne omkring dem også interessere sig for, hvorfor et barn sparker til en skraldespand i skolen eller råber ukvemsord efter læreren.

Børn gør eller siger ikke voldsomme ting for at være onde. De reagerer på noget, som de ikke kan håndtere selv.

Søren Ravn Jensen
Direktør i Julemærkefonden.

Og det er jeg ikke alene om at mene.

Det er den pædagogiske overbevisning blandt alle på Julemærkehjemmene, og for nylig kunne man læse samme pointe i psykolog Malene Angelos indlæg.

For børn gør eller siger ikke voldsomme ting for at være onde. De reagerer på noget, som de ikke kan håndtere selv. Det kan være problemer i hjemmet, vanskeligheder i sociale relationer, mobning eller en generel følelse af afmagt at være overset, misforstået og stå udenfor fællesskabet.

Deres handlinger er en reaktion. Når vi giver mulighed, og måske ligefrem opfordrer til at sanktionere børn, risikerer vi at overse dem.

Måske barnet derfor sparker til skraldespanden endnu en gang, hvis frustrationen bliver stor nok.

På den positive side opfordres der nu til, at der holdes en samtale, der følger op på sanktionen. Så oprydning, eftersidning og hjemsendelse bliver fulgt op med barnet og forældrene.

Fra Julemærkehjemmenes side støtter vi bestemt målet om, at barnet får hjælp og ændrer adfærd og ikke bare frygter endnu en eftersidning.

Men jeg vil opfordre til, at der også ses på klassens samlede trivsel.

Ser man på sanktionsmulighederne, er vi helt gal på den. Her lægges der op til at bruge specialundervisning og specialpædagogisk støtte som sanktioner.

Begge dele skal tværtimod være en støtte og hjælp, og den er svær at tage imod for både barn og forældre, hvis den præsenteres som straf. Sfo'en bliver også beskrevet som en mulig straf, og det er lige så galt.

For sfo'en skal være et legende frirum og ikke en konsekvens ved dårlig opførsel.

Der skal være plads til trivsel
Med fokus på sanktioner risikerer vi at overse de børn, der har allermest brug for hjælp og støtte.

Lærere og pædagoger i folkeskolen og andre grundskoler løfter en stor opgave i dag.

Der mangler simpelthen fokus på de børn, der har problemer, men som sagtens kan indgå i fællesskabet med den rigtige hjælp.  

Søren Ravn Jensen
Direktør i Julemærkefonden.

Derfor skal der ikke lægges mere på skuldrene af den enkelte medarbejder i skolen, men der skal afsættes tid til at få fællesskaberne til at fungere.

Skolen skal indrettes, så der er plads til trivsel. Som Malene Angelo også pointerer, har børn i dag svært ved at selvregulere, og det er afgørende for, at børn kan indgå i en klasse og modtage undervisning.

Børn lærer at selvregulere gennem voksnes nærvær, hjælp og forståelse, og vi må ikke se bort fra, at folkeskolen er en øvebane.

Det skal være tilladt at træde forkert, og vi skal kunne rumme, når børn gør det. Ellers får børnene ikke de nødvendige færdigheder, og sanktioner kan ikke give ro, spejling og omsorg.

At fremme god orden i folkeskolen er en opgave for fællesskabet, og dynamikken i et fællesskab er altafgørende for, at alle trives.

Der mangler simpelthen fokus på de børn, der har problemer, men som sagtens kan indgå i fællesskabet med den rigtige hjælp.

Børn ønsker at indgå i og bidrage til fællesskabet – hvis de kan. Vi skal derfor lære alle børn at tage ansvar ved at tage ansvar for dem.