
Foto: Stephen Maturen/AFP/Ritzau Scanpix
Demokraternes præsidentkandidat og USA's nuværende vicepræsident, Kamala Harris, har valgt guvernør Tim Walz som sin vicepræsidentkandidat. Det skriver hun på mediet X.
"Jeg er stolt over at kunne meddele, at jeg har spurgt Tim Walz om at være min kampagnemakker," skriver Kamala Harris.
Siden præsident Joe Biden trak sig som præsidentkandidat tilbage i juli, og Kamala Harris senere blev valgt som Demokraternes kandidat, har rygterne svirret. Men nu står det klart, at det bliver en erfaren herre, som skal stå ved Kamala Harris' side, når amerikanerne skal stemme til november senere i år.
Den 60-årige Tim Walz er Minnesotas guvernør og har tidligere tjent 12 år i Kongressen. Han har en baggrund som skolelærer og kommer oprindeligt fra Nebraska. Allerede i løbet af eftermiddagen 6. august erfarede en række amerikanske medier, heriblandt CNN og The Washington Post, at valget var faldet på Tim Walz. Men først senere på dagen kom den officielle melding.
"Det er en ære for livet at være sammen med Kamala Harris i denne kampagne. Jeg er all in," skrev Tim Walz på X som reaktion på nyheden.
Tidligere på sommeren blev Donald Trump valgt som Republikanernes præsidentkandidat. I samme ombæring pegede han på senator J.D. Vance som sin vicepræsidentkandidat. Med Kamala Harris' valg af vicepræsidentkandidat rykker valgdagen tættere på, og amerikanerne kender nu de par, de skal vælge mellem senere på året.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Geografiske forskelle i unges uddannelsesvalg kaldes "problematiske": Løsningen splitter politikerne




























