Kirkens Korshær: Trivselskommissionen må ikke glemme børnefattigdom

Danske børn mistrives i stigende grad. Det er efterhånden en etableret sandhed.
For at ændre på det har regeringen netop nedsat den såkaldte Trivselskommission. Den skal se på, hvorfor børn i stigende grad mistrives. Og komme med bud på, hvad vi kan gøre for at ændre på det.
Vi ser, hvordan børnene mangler ting, som for andre børn er en selvfølge: sæsonsvarende tøj, en sund madpakke, en tur i Lalandia.
Jeanette Bauer
Chef, Kirkens Korshær
De fire temaer, som kommissionen, ifølge kommissoriet, skal koncentrere sig om, er fællesskaber og relationer, tidlig indsats og forebyggelse, livsmod og robusthed og det gode digitale liv.
Det er alle sammen vigtige temaer. Men i mine øjne mangler der et afgørende: børnefattigdom.
Godt nok er det i kommissoriet nævnt, at kommissionen skal have “blik for eventuelle forskelle på køn, socioøkonomi og etnicitet”.
Sådan en bisætning er bare ikke nok. Børnefattigdom er så alvorligt et problem, at det burde være et hovedfokus for kommissionen.
Ensomme børn uden selvtillid
Ifølge Danmarks Statistik var der i 2021 over 50.000 børn, der levede i fattigdom. Og blandt dem lider mange seriøse afsavn.
Desuden viser en ny analyse fra Kraka, at ikke kun fattige børn, men også de 56.300 børn, som vokser på grænsen til fattigdom, har markant større risiko for selv at ende i fattigdom som voksen.
I Kirkens Korshær møder vi hver dag fattige familier i vores familietilbud. Vi ser, hvor stressende det er, når de ikke kan få enderne til at mødes.
Vi ser, hvordan børnene mangler ting, som for andre børn er en selvfølge: sæsonsvarende tøj, en sund madpakke, en tur i Lalandia.
Desværre står vores oplevelser ikke alene. De bakkes op af tal fra blandt andet Egmont Fonden. De viser, at børn i mange fattige familier må undvære helt basale ting.
At spise frugt og grøntsager hver dag. At invitere venner med hjem til at spise og overnatte. Eller at tage med klassekammeraterne med i biografen.
Som samfund kan vi hverken acceptere, at børn lider og mistrives i nuet, eller at de får ødelagt deres fremtidsmuligheder.
Jeanette Bauer
Chef, Kirkens Korshær
Disse afsavn kan virke ødelæggende for et godt børneliv. Børnerådet har vist, at børn, der lider afsavn, trives dårligere på en lang række punkter.
De er mere kede af det og nervøse i hverdagen. De har mindre selvtillid og tro på egne evner. Og så føler de sig mere ensomme.
Børnefattigdom trækker spor gennem hele livet
Dertil kommer, at fattige børn har ringere fremtidsmuligheder end andre. Dansk forskning har vist, at fattigdom i barndommen trækker lange spor op gennem livet.
Blandt andet øger det risikoen for dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, lavere løn og for ikke at have stiftet familie som 30-årig.
Alt dette er uacceptabelt. Som samfund kan vi hverken acceptere, at børn lider og mistrives i nuet, eller at de får ødelagt deres fremtidsmuligheder. Det er simpelthen et af de største svigt, vi kan foretage.
Derfor mener vi i Kirkens Korshær, at børnefattigdom bør være et hovedfokus for Trivselskommissionen. Og derfor bidrager vi meget gerne med vores bud på, hvordan vi kan bekæmpe afsavn blandt børn.
Omtalte personer
Indsigt
Christine Antorini61 årI dag
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Karen Wistoft62 årI dag
Docent, Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole- Henrik Schjerning62 år
I dag
Forlagschef, Samfundslitteratur
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- Faglærtes børn vælger oftere hhx























