Knud Vilby: Vil DF ulovliggøre almindelig medmenneskelighed?

Rettigheder på trods
Kritikerne af Nyborg-rektoren burde ikke blot klappe i. De burde også skamme sig og sige undskyld. Udlændingeministeren inklusive. Men det er givetvis for meget at forlange.

Sagen understreger imidlertid, hvor farligt det er at tillade stadig flere angreb på menneskers rettigheder. Det er sagt ofte, men lige så hyppigt glemt, at menneskerettighederne er vores allesammens garanti mod en overdreven statsmagt og myndighedsindblanding i hvad som helst i vores liv.

Traditionelt har rettighederne være særligt vigtige for de særligt udsatte. For minoriteterne. De handicappede, de seksuelle mindretal, de etniske mindretal, de religiøse mindretal. For alle dem, der er lidt anderledes end den store majoritet. De har rettigheder på trods.

Politikere tester glidebanen af
I takt med de danske udlændingestramninger er det blevet mere og mere normalt at kritisere, at mennesker har rettigheder. Nogle politikere er parate til at gå til grænsen i forhold til internationale konventioner. Andre er villige til at gå over grænsen.

Og mange mener, at det er nødvendigt at være pragmatisk og at tilpasse reglerne til folkestemningen. Men bare lidt. De rigtigt vigtige menneskerettigheder skal vi jo stadig bevare.

Der er en vis uenighed, men rigtig mange politikere er i disse år med på at teste glidebanen af. Gad vidst hvor langt man kan komme ud på glidebanen, før kontrollen over rutsjeturen glider ud af politikernes hænder.

Sker det, ryger vores grundlæggende mulighed for at handle som mennesker med en holdning til godt og ondt, rigtigt og forkert. Så er der ikke langt til forbud mod Venligboere og andre venlige mennesker. Så bliver det staten, der bestemmer, hvad der er acceptabel næstekærlighed. Så rammes majoriteten også.

Kan vi undgå en rutsjetur?
Nyborgs rektor har handlet efter loven og børnekonventionen. Han har gjort sin pligt. Det burde være en selvfølge, men da det ikke længere er sådan, fortjener han tak.

Og naturligvis bør det være enkelt at fastslå, at et gammelt anstændigt (og liberalt, frihedselskende) parti som Venstre ikke vil gøre lovlighed og anstændighed ulovligt, blot fordi Dansk Folkeparti måtte finde på at kræve det.

Men kan vi i dag være sikre på det? Hvis Venstre og Dansk Folkeparti skal i regering sammen efter et valg? Hvis det er et krav?

Og kan vi være helt sikre på Socialdemokratiet, der jo bestandig udstråler angst for, at nogen tør påstå, at landets største parti ikke er med på den værste? Hvis nu konstellationerne efter et valg er sådan, at det er svært at finde et flertal.

Og hvis det kommer til at virke slapperagtigt at holde på ret og rimelighed og anstændighed? Børnenes måske kommende statsminister kan vel trods alt ikke droppe børnekonventionen helt, men sidder hun ikke også allerede et godt stykke ude på glidebanen, og kan hun undgå at rutsje og tage os alle sammen med?