Professionshøjskole: Ældreplejens problemer handler også om manglende uddannelse

Af Niels Ejersbo og Dorte Vangsø Rasmussen
Vicedirektører for videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole

Billederne fra plejehjemmet i Aarhus, hvor man var vidne til en helt umenneskelig behandling af ældre demensramte, chokerede mange.

Fra politisk side har reaktionerne være skarpe og kritikken hård. Det er ikke overraskende, at sager af denne karakter på et så politisk følsomt område resulterer i fordømmelse og voldsom kritik.

Politikerne har i den konkrete sag om plejehjemmet i Aarhus trukket to populære instrumenter op af den politiske værktøjskasse, nemlig tilsyn og minimumsnormeringer.

Men erfaringerne fra andre områder viser, at disse værktøjer på ingen måde er lette at implementere. De giver heller ikke nødvendigvis den forventede effekt.

Der er brug for en tilgang, hvor man inddrager en flerhed af policyinstrumenter og værktøjer, som kan adressere problemerne i ældreplejen. Vi mener, at kompetenceudvikling er en del af løsningen.

Kompetenceudviklingen på ældreområdet skal også omfatte ledelsesniveauet, så lederne bliver bedre til at sikre en hensigtsmæssig kultur på arbejdspladsen.

Dorte Vangsø Rasmussen og Niels Ejersbo
Vicedirektører for videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole

Mange har ikke en uddannelse 
Der er ikke tradition for, at nye politiske tiltag på sundheds- og ældreområdet understøttes af krav om og hjælp til kompetenceudvikling, som det for eksempel er tilfældet på det pædagogiske område, det sociale område og på ledelsesområdet gennem overenskomstforhandlingerne. 

Det fordrer, at kommunerne selv prioriterer kompetenceudvikling for medarbejderne i ældreplejen. Behovet for kompetenceudvikling er tydeligt indenfor ældreplejen. En stor del af medarbejderne inden for ældreområdet har ikke en uddannelse inden for sundhedsområdet. Og det er et tal, som har været stigende de seneste år.

I en undersøgelse blandt 442 plejecenterledere, som Vive har gennemført i 2020, kan man se, at der er stor efterspørgsel på kompetenceudvikling. For social- og sundhedshjælpere efterspørges der på 67 procent af de deltagende plejecentre yderligere kompetenceudvikling inden for plejeområdet demens, mens det for social- og sundhedsassistenterne gælder for 61 procent af plejecentrene.

Billedet er det samme indenfor andre plejeområder. Ønsket om yderligere efter- og videreuddannelse fremhæves også af Ældre Sagen som et af de redskaber, der kan være med til at afhjælpe problemerne i ældreplejen.

Efter- og videreuddannelse af det nuværende personale er ét element, og derudover kalder rekrutteringsproblemerne også på omskoling og flere nyuddannede indenfor professionerne på ældreområdet.

Kan skabe en ny kultur 
Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere kan være med til at løse problemer i forhold til sikring af kompetent pleje og omsorg til for eksempel borgere med demens. Den slags kompetenceudvikling er også med til at understøtte et godt samarbejde med de ældres pårørende.

Samtidig kan kompetenceudvikling forbedre anseelse og interesse for at arbejde på ældreområdet. Det kan bidrage til at skabe en kultur, hvor der i højere grad tages afsæt i de ældres livsvilkår og behov.

Sundhedsstyrelsen har indsamlet erfaringer og inspiration fra ti kompetenceudviklingsprojekter på demensområdet. For eksempel udtaler en sygeplejerske, at "vi har fået et nyt sprog, som kan bredes ud, og som har fået lov at leve i organisationen. Det har ændret nogle arbejdsgange, og det er kommet i spil i hele organisationen".