Kommuner fastholder SFO-betaling

REFORM: En stor andel af landets borgmestre svarer i en rundspørge, at de enten vil fastholde eller hæve forældrebetalingen i SFO'en stik mod skolereformens politiske forudsætninger.
Det er ikke givet, at det bliver billigere for forældrene, at deres børn efter sommerferien får færre timer i SFO. Mange kommuner er for afhængige af indtægterne.
Det er ikke givet, at det bliver billigere for forældrene, at deres børn efter sommerferien får færre timer i SFO. Mange kommuner er for afhængige af indtægterne.Foto: Colourbox
Kim RosenkildePer Bang Thomsen

De danske skolebørn får færre timer til boldspil og fri leg i skolefritidsordningen, når de efter sommerferien skal have længere skoledag. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at deres forældre kommer til at betale mindre for tilbuddet om pasning i SFO'er eller fritidsklubber.

I en rundspørge, Altinget.dk har foretaget, angiver 44 procent af de borgmestre, der har svaret, at betalingen til SFO i deres kommune enten vil fortsætte uændret eller stige. Lige så mange siger, forældrebetalingen vil falde, mens 12 procent svarer 'ved ikke'.

I regeringen og KL's aftale om finansieringen af folkeskolereformen er det ellers forudsat, at forældrebetalingen til SFO kan reduceres, så det modsvarer de færre timer, børnene befinder sig der. Man har dog ikke ønsket at opstille krav til forældrebetalingen, der fortsat frit kan fastsættes af kommunalbestyrelserne.

Langeland Kommune er blandt de kommuner, som har valgt at bevare status quo for forældrenes betaling til SFO. Det er nødvendigt for at få økonomien i reformen til at hænge sammen, siger kommunaldirektør Jørgen Christiansen.

Fakta

Altinget.dk har gennemført rundspørgen blandt landets borgmestre de sidste 14 dage af januar.

I den sammenhæng er stillet følgende spørgsmål om folkeskolereformens betydning for forældres betaling til SFO og fritidsklubber: 

"Hvilke konsekvenser forventer du, at folkeskolereformen vil få for forældrebetaling til SFO og fritidsklubber i din kommune?" 

Læs mere om rundspørgen under artiklen. 

"Det handler helt klart om at få pengene til at passe. Og det har selvfølgelig affødt en drøftelse af, om det kan få nogle forældre til at holde deres børn hjemme, hvis de mener, at de får færre timer for samme betaling," siger han.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdEQtRXdiQmkwT2xFS184U2doMFBjNkE&transpose=0&headers=0&range=A6%3AB9&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"legendTextStyle":{"color":"#222","fontSize":"9"},"animation":{"duration":500},"backgroundColor":{"fillOpacity":"0.4"},"colors":["#f1c232","#cc0000","#ea9999","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"width":450,"is3D":true,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"max":null,"min":null},"maxValue":null},"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"max":null,"min":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"max":null,"min":null},"maxValue":null}],"pieHole":0,"title":"Borgmestre bevarer status quo","booleanRole":"certainty","height":279,"legend":"right","focusTarget":"series","tooltip":{"trigger":"none"}},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":false,"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script> Kilde: Rundspørge foretaget af Altinget.dk blandt landets borgmestre. Se spørgsmålet nederst i artiklen. 

Mange steder vil det økonomisk set være svært at få tingene til at hænge sammen uden indtægterne fra SFO'en. Det er en 'dark horse' i det her, hvordan forældrene reagerer på det, når de skal betale det samme eller mere for færre timer.

Kurt Houlberg
Programchef ved KORA


SFO vælges fra
For at få enderne til at mødes arbejder Langeland med en forudsætning om, at forældrene vil blive ved med at bruge SFO'en i samme omfang, som de gør i dag.

Men det kommer ikke nødvendigvis til at holde, lyder erfaringen fra nabokommunen Svendborg, hvor man operer med en mindre prisstigning for SFO'en i 2014.

Det skyldes, at man allerede for to år siden indførte 32 timers undervisning for 0.-3. klasse, og i den sammenhæng sænkede forældrebetalingen, fordi børnene fik færre timer der.

"Stigningen er en del af finansieringen af reformen, som blev vedtaget i forbindelse med budgetforhandlingerne sidste år. Det er en del af restfinansiering af reformen," siger Mette Kristensen (V), formand for kommunens børne- og ungeudvalg.

Konkret stiger SFO-prisen med 100 kroner om måneden, og det fra et relativt lavt udgangspunkt. Stigningen skal også ses i sammenhæng med, at antallet af timer i skolen reduceres fra 32 til de 30, som reformen lægger op til.

Men selv om kommunen sænkede prisen, da man tidligere forlængede skoledagen, er belægningsgraden i kommunens SFO'er faldet fra 92 procent til helt ned på under 75 procent til nu tilsyneladende at have stabiliseret sig på 85 procent.

"Det er klart, at hvis belægningsprocenten kommer for langt ned, så er vi nødt til at se på det. Men indtil videre har vi valgt at bibeholde SFO'en som det tilbud, der er i dag," siger Mette Kristensen.

Reformens 'dark horse'
Netop forældrenes reaktion på begrænsningen af SFO-tiden er en af folkeskolereformens store ubekendte.

Det overrasker da heller ikke Kurt Houlberg, programchef ved KORA, at mange kommuner ser ud til at fastholde betalingen, så forældre kommer til at betale det samme for mindre tid.

Indtægterne fra forældrebetaling udgør i dag mellem 3,5 og 4 milliarder kroner på landsplan. Og det er penge, kommunerne får svært ved at undvære, mener han.

"I finansieringen af reformen i den enkelte kommune spiller SFO-betalingen en central rolle. Og mange steder vil det økonomisk set være svært at få tingene til at hænge sammen uden indtægterne fra SFO'en. Det er så en 'dark horse' i det her, hvordan forældrene reagerer på det, når de skal betale det samme eller mere for færre timer," siger Kurt Houlberg.

BUPL kræver politisk indgreb
En gennemgang af de kommunale budgetter, som Ritzau har foretaget, viser, at 37 kommuner har besluttet at sænke betalingen til SFO'er. De øvrige skal alle melde ud inden 1. april, hvad de gør.

Hos BUPL er man da også noget overrasket over, at så mange borgmestre har svaret, at de vil fastholde eller hæve prisen.

"Konsekvensen af folkeskolereformen bliver, at åbningstiden i fritidstilbuddene bliver kortere. Det vil få nogle forældre til at overveje, om de stadigvæk vil betale for at have deres børn i SFO. Og hvis prisen er den samme for en kortere åbningstid, kan jeg godt frygte, at nogle forældre vil finde andre løsninger for deres børn," siger BUPL's formand, Henning Pedersen.

Han mener, at det kræver et politisk indgreb, hvis ikke det sker. Det kunne ske ved at indføre et loft for forældrebetalingen til SFO, som man i forvejen har det på daginstitutionsområdet. Et lignende forslag har Enhedslisten været ude med.

"Vi kender eksempler på kommuner, hvor de lader forældrene betale hele gildet, så de står for 100 procent af driftsudgifterne. Jeg synes, at forligspartierne skal lægge mere pres på kommunerne for at sikre, at der fortsat er fritidstilbud til børnene," siger Henning Pedersen.

Forældrene er bekymrede
Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, er også overrasket over svarfordelingen.

"Jeg havde faktisk forventet, at flere kommuner ville tilpasse prisen til den kortere åbningstid," siger hun.

Skole og Forældre-formanden mener også, der er brug for, at man fra politisk side enten lægger et loft over forældrebetalingen i SFO'en, eller lægger området ind under dagtilbudsloven - og ikke folkeskoleloven, som SFO'erne er omfattet af i dag.

"Ellers er det forældrene, som kommer til at finansiere folkeskolereformen, og det er ikke i orden," siger Mette With Hagensen.

Dokumentation
Altinget.dk har foretaget rundspørgen til landets borgmestre over de sidste 14 dage i januar.

60 borgmestre har svaret. Heraf er 29 fra Venstre. 17 er socialdemokrater, 8 er konservative, 2 repræsenterer en lokalliste, 1 er radikal og 3 har ikke angivet parti.

Geografisk set er 19 borgmestre fra Region Hovedstaden, 11 fra Region Syddanmark, 10 fra Region Sjælland, 8 fra Region Midtjylland, 8 fra Region Nordjylland, mens fire ikke har angivet region.

57 borgmestre har svaret på spørgsmålet "Hvilke konsekvenser forventer du, at folkeskolereformen vil få for forældrebetaling til SFO og fritidsklubber i din kommune?"


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Pedersen

Fhv. formand, BUPL
pædagog (Seminariet for Fritidspædagoger, Vanløse 1974)

0:000:00