Chefkonsulent skoser "lappeløsning" af elevfordeling

DEBAT: Lappeløsningen, der skal sikre en ordentlig fordeling af eleverne på stx, risikerer at skabe en mere skæv elevfordeling på htx og hhx. Der er brug for at se på ungdomsuddannelserne som en samlet enhed, skriver Allan Thorgaard Nielsen.

Af Allan Thorgaard Nielsen
Chefkonsulent for gymnasierne på TEC

Som den seneste lappeløsning til fordeling af elever på almene gymnasier (stx), er der lavet en aftale, som skal omsættes til lov med ikrafttræden 1. januar 2020. Når den her omtales som en ”lappeløsning”, er det fordi, at den er ét-årig, og fordi den kun omfatter stx og ikke de erhvervsgymnasiale uddannelser som de tekniske gymnasier og handelsgymnsierne (htx og hhx).

Disse uddannelser har samme problemstillinger som stx-gymnasierne, og en ”lappeløsning” vil få store konsekvenser for dem.

I aftalen er det godt nok pointeret, at fordelingsudvalgene ved fastsættelse af lokale regler skal tage højde for elevsammensætningen på htx/hhx, som er ”samlokaliseret med de almengymnasiale uddannelser fx i campus”. Dette er ikke tilfældet i de store byer, hvor mange gymnasier har en relativ lille fysisk afstand, uden at være organiseret i fællesskaber.

Aftalen vil helt sikkert indebære, at ansøgere med anden etnisk baggrund i stort tal vil søge mod htx/hhx-gymnasier, som i forvejen har en stor andel af disse elever, da htx/hhx ikke er omfattet af eventuelle elevfordelinger i fordelingsudvalg i regionerne. Unge mennesker søger hen, hvor de kan samles med ligestillede.

Det kan de så blive på htx/hhx med den konsekvens, at elevfordelingen her bliver endnu mere skæv i forhold til den demografiske repræsentation i lokalsamfundet, og at den bliver endnu sværere at rette op fremover.

Almene gymnasier fylder mest i debatten
I aftalen bemærkes det til slut at: ”Aftalepartierne er endvidere enige om at drøfte en langsigtet løsning vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser, efter Ekspertgruppen vedrørende elevfordeling på de gymnasiale uddannelser har afleveret deres rapport”.

Dette er selvfølgelig umiddelbart betryggende, men det kan forinden have katastrofale følger for nogle htx/hhx-gymnasier.

Man kan dog stille spørgsmålet: Hvorfor dette hastværk med en lappeløsning for kun en del af de gymnasiale uddannelser? Hvis det handler om en generel skævfordeling af gymnasielever, hvorfor er htx/hhx så ikke medtaget?

Svaret er selvfølgelig, at stx er den største gymnasiale uddannelse og fylder mest i den offentlige debat. Stort set alle politikere har en baggrund fra stx, og det samme gælder journalister. Htx, hhx og eud fylder meget lidt.

Elevfordeling på htx og hhx
Avisoverskrifter med eksempler fra gymnasierne i Høje Taastrup, Ishøj, Viby og Langkær står sikkert tydeligt for politikerne bag aftalen. Men blandt andre htx på H.C. Ørstedgymnasiet på Frederiksberg (TEC Frederiksberg) blev i 2016 registreret med 49,9 procent elever med udenlandsk herkomst og hhx på CPH WEST (nu NEXT) med 46,5 procent. Og det er ikke blevet bedre siden.

4 ud af 15 gymnasier med højeste andel elever med udenlandsk herkomst er htx/hhx. Tallene for tilgangen 2019 er ikke bedre, viser en rapport fra Undervisningsministeriet. 

Hvis det anses for nødvendigt at lave en midlertidig aftale, så skal den derfor omfatte alle gymnasieformer og være udgangspunkt for en større ændring af hele tankesættet omkring ungdomsuddannelser. En midlertidig aftale kun for stx vil forrykke fordelingen kraftigt i den kommende ansøgningsrunde.

Interessemodsætninger i fordelingsudvalg
I aftalen er fordelingsudvalgene for de gymnasiale uddannelser i regionerne udset til at spille en central rolle. Disse omfatter dog kun stx og fraskriver derfor fra start de cirka 30 procent på htx/hhx.

Derudover er fordelingsudvalgene stærkt plaget af interessemodsætninger. Selvejet har – på godt og ondt - medført, at store og populære gymnasier plejer deres egen lille Hassan. Og det er ikke Hassan fra Høje Taastrup eller Viby. 

Selvejet med taxameterfinansiering per elev har skabt en konkurrence mellem de enkelte gymnasier. Det er på mange måder sundt, da gymnasierne derved skal skabe en kvalitet og medfølgende image for at kunne tiltrække elever.

Bagsiden af medaljen er dog, at nogle gymnasier, uanset kvalitet i undervisningen, kan blive ladt tilbage på perronen. Dette kan skyldes mange forhold. For eksempel manglende økonomi til markedsføring, eller at mange elever med særinteresser ønsker at samles.

Fordelingsudvalgene skulle kunne skabe en ligelig demografisk fordeling. Det kan de ikke, da de populære gymnasier ikke ønsker, at Hassan skal gå hos dem - med den eventuelle konsekvens, at færre elever vil søge ind hos dem fremover. Og færre elever betyder færre taxameterindtægter.

Brug for overordnet regulering
Når der er interessekonflikter i fordelingsudvalgene – hvor htx/hhx ikke indgår – så burde regionerne kunne træffe beslutninger uafhængigt af de enkelte gymnasiers interesser.

I den bedste verden ville dette være det rigtige, men ansøgninger til selvejende gymnasier er et frit valg og er ikke bundet af regionsgrænser. Der er mange gymnasier, hvor elevsøgningen kommer fra en naboregion.

Selv store regioner kan ikke løse problemet. Der skal en overordnet regulering til.

Ungdomsuddannelserne skal ses som en helhed
Ungdomsuddannelser i Danmark handler ikke kun om gymnasier. På sigt skal det derfor omfatte alle ungdomsuddannelser, herunder erhvervsuddannelserne (eud).

Mange erhvervsskoler har på særlige eud-uddannelser samme problemstilling med elevernes baggrund i forhold til den demografiske fordeling i lokalområdet.

Det er derfor tid til at se på ungdomsuddannelserne som en helhed og ikke lave ”lappeløsninger” for enkeltuddannelser baseret på en aktuel offentlig debat.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Erhvervsskoler skal tage kampen op med kønsstereotyper Dansk Byggeri: Erhvervsskoler skal tage kampen op med kønsstereotyper Næste artikel Kostskoler til kommuner: Brug os til anbringelser Kostskoler til kommuner: Brug os til anbringelser
  • Anmeld

    Christian Alnor · Rektor ved Middelfart Gymnasium og HF

    Fordeling af elever kræver styring af skolernes kapacitet

    Hvis de erhvervsgymnasiale uddannelser htx og hhx skal være med i kabalen om fordeling af ansøgerne til gymnasiet, så kræver det, at de også indgår i et forpligtende fællesskab om hvor mange elever, de har plads til. Styringen af skolernes kapacitet er en forudsætning for at der kan arbejdes med en fordeling af ansøgerne.
    Så når hhx og htx ikke er med i det oplæg, som regeringen har fremlagt, så har det ikke noget at gøre med politikernes uddannelsesbaggrund, sådan som Allan Thorgaard Nielsen hævder. I stedet handler det om at erhvervsskolerne er privat-selvejende instititutioner og ikke statstligt selvejende institutioner som stx-gymnasierne (bortset fra de private). Og så har de ikke pligt til at indgå i et forpligtende samarbejde om kapacitet og fordeling.
    Når erhvervsgymnasiale skoler har bedt om at være med i regionale fordelingsudvalg, er de altid blevet mødt med kravet om også at skulle samarbejde om hvor mange elever, der har plads til. Og så forduftede interessen for samarbejdet pludselig.