Chefkonsulent skoser "lappeløsning" af elevfordeling

Af Allan Thorgaard Nielsen
Chefkonsulent for gymnasierne på TEC

Som den seneste lappeløsning til fordeling af elever på almene gymnasier (stx), er der lavet en aftale, som skal omsættes til lov med ikrafttræden 1. januar 2020. Når den her omtales som en ”lappeløsning”, er det fordi, at den er ét-årig, og fordi den kun omfatter stx og ikke de erhvervsgymnasiale uddannelser som de tekniske gymnasier og handelsgymnsierne (htx og hhx).

Disse uddannelser har samme problemstillinger som stx-gymnasierne, og en ”lappeløsning” vil få store konsekvenser for dem.

I aftalen er det godt nok pointeret, at fordelingsudvalgene ved fastsættelse af lokale regler skal tage højde for elevsammensætningen på htx/hhx, som er ”samlokaliseret med de almengymnasiale uddannelser fx i campus”. Dette er ikke tilfældet i de store byer, hvor mange gymnasier har en relativ lille fysisk afstand, uden at være organiseret i fællesskaber.

Aftalen vil helt sikkert indebære, at ansøgere med anden etnisk baggrund i stort tal vil søge mod htx/hhx-gymnasier, som i forvejen har en stor andel af disse elever, da htx/hhx ikke er omfattet af eventuelle elevfordelinger i fordelingsudvalg i regionerne. Unge mennesker søger hen, hvor de kan samles med ligestillede.

Det kan de så blive på htx/hhx med den konsekvens, at elevfordelingen her bliver endnu mere skæv i forhold til den demografiske repræsentation i lokalsamfundet, og at den bliver endnu sværere at rette op fremover.

Hvis det anses for nødvendigt at lave en midlertidig aftale, så skal den derfor omfatte alle gymnasieformer og være udgangspunkt for en større ændring af hele tankesættet omkring ungdomsuddannelser. 

Allan Thorgaard Nielsen
Chefkonsulent, TEC

Almene gymnasier fylder mest i debatten
I aftalen bemærkes det til slut at: ”Aftalepartierne er endvidere enige om at drøfte en langsigtet løsning vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser, efter Ekspertgruppen vedrørende elevfordeling på de gymnasiale uddannelser har afleveret deres rapport”.

Dette er selvfølgelig umiddelbart betryggende, men det kan forinden have katastrofale følger for nogle htx/hhx-gymnasier.

Man kan dog stille spørgsmålet: Hvorfor dette hastværk med en lappeløsning for kun en del af de gymnasiale uddannelser? Hvis det handler om en generel skævfordeling af gymnasielever, hvorfor er htx/hhx så ikke medtaget?

Svaret er selvfølgelig, at stx er den største gymnasiale uddannelse og fylder mest i den offentlige debat. Stort set alle politikere har en baggrund fra stx, og det samme gælder journalister. Htx, hhx og eud fylder meget lidt.

Elevfordeling på htx og hhx
Avisoverskrifter med eksempler fra gymnasierne i Høje Taastrup, Ishøj, Viby og Langkær står sikkert tydeligt for politikerne bag aftalen. Men blandt andre htx på H.C. Ørstedgymnasiet på Frederiksberg (TEC Frederiksberg) blev i 2016 registreret med 49,9 procent elever med udenlandsk herkomst og hhx på CPH WEST (nu NEXT) med 46,5 procent. Og det er ikke blevet bedre siden.

4 ud af 15 gymnasier med højeste andel elever med udenlandsk herkomst er htx/hhx. Tallene for tilgangen 2019 er ikke bedre, viser en rapport fra Undervisningsministeriet. 

Hvis det anses for nødvendigt at lave en midlertidig aftale, så skal den derfor omfatte alle gymnasieformer og være udgangspunkt for en større ændring af hele tankesættet omkring ungdomsuddannelser. En midlertidig aftale kun for stx vil forrykke fordelingen kraftigt i den kommende ansøgningsrunde.

Interessemodsætninger i fordelingsudvalg
I aftalen er fordelingsudvalgene for de gymnasiale uddannelser i regionerne udset til at spille en central rolle. Disse omfatter dog kun stx og fraskriver derfor fra start de cirka 30 procent på htx/hhx.

Derudover er fordelingsudvalgene stærkt plaget af interessemodsætninger. Selvejet har – på godt og ondt - medført, at store og populære gymnasier plejer deres egen lille Hassan. Og det er ikke Hassan fra Høje Taastrup eller Viby.