Debat

Konsulent: Optagelsesregler til ungdomsuddannelserne er en ommer

DEBAT: Der er mange forskellige optagelseskrav til undgomsuddannelserne. De mange forskellige karakterkrav og regler er ikke nemme at sætte sig ind i. Hverken for elever, forældre eller skoler, skriver Allan Thorgaard Nielsen.

9. klasses skriftlige afgangsprøver i dansk. Højt gennemsnit giver direkte adgang til for eksempel gymnasiet. 
9. klasses skriftlige afgangsprøver i dansk. Højt gennemsnit giver direkte adgang til for eksempel gymnasiet. Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Allan Thorgaard Nielsen
Chefkonsulent ved gymnasierne på TEC

I disse dage er mange elever i folke-/grundskolen bekymret for, om de bliver optaget på en ungdomsuddannelse.

Med rette. For kravene for især optag på gymnasiet er temmelig uoverskuelige.

Det er næsten lige så nemt at sætte sig ind i raketvidenskab, som det er at forstå reglerne på dette område.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Derfor håber mange elever/ansøgere og forældre, at skolerne forstår det, og at de følger dem. Så de (og for forældrene: deres børn) kan skabe grundlaget med en ungdomsuddannelse og komme videre i voksenlivet.

Nemt er det dog ikke at forstå reglerne. Hverken for elever/ansøgere, forældre eller skole.

For kravene for optag på gymnasiet er temmelig uoverskuelige. Det er næsten lige så nemt at sætte sig ind i raketvidenskab, som det er at forstå reglerne på dette område.

Allan Thorgaard Nielsen
Chefkonsulent ved gymnasierne på TEC

Regler om optagelse på ungdomsuddannelser omfatter alle karakterer på 7-trinsskalaen. Endda er karakterer mellem skalaen medtaget. Undtaget er de laveste (-3 og 0) og de højeste (7, 10 og 12).

Ingen kan dog føle sig sikker, før de sidste karakterer er kommet i 9. eller 10. klasse.

Uigennemskuelige karakterregler
Det starter i folke-/grundskole med en uddannelsesparathedsvurdering.  Disse gives to gange i hvert skoleår i 9. og 10. klasse.

Vurderingerne indeholder både personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger. Samt faglige, hvilket baseres på faktuelle standpunkter i fagene. Det er det sidste, som der er fastsat politiske og specifikke krav om.

Det begynder i 8. klasse, hvor den første parathedsvurdering gives. Elever skal her have et gennemsnit på fire (i standpunktskarakterer) for at kunne blive uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse. Er det til en gymnasial ungdomsuddannelse, er kravet på fem.

Allerede her opstår en problemstilling. EUX er en gymnasial uddannelse med samme kompetencekrav som øvrige gymnasiale uddannelser, men rubriceres i denne sammenhæng ikke som gymnasial, og kravet er derfor kun på fire.

I 9. og 10. klasse skal eleven have fem til den 3-årige gymnasiale uddannelse, fire til hf og to i dansk og matematik til EUD (herunder også den i praksis sværeste gymnasiale uddannelse: EUX).

Retskrav på optagelse er forskelligt
Retskrav på optagelse afhænger dog af de endelige karakterer. Disse kender skolerne dog først i slutningen af juni.

På de gymnasiale uddannelser (eksklusiv EUX) skal blandt andet alle på prøvefri skoler (typisk fri- og efterskoler i 10. klasse), ansøgere uden to fremmedsprog i 6.-9. klasse, og ansøgere, der har været væk fra folke-/grundskole i et år til optagelsesprøve og -samtale.

De har ikke retskrav på optagelse, uanset om de har et gennemsnit på 12 fra 9. klasse. Denne prøve og samtale afholdes inden elevernes endelige karakterer kendes.

Når karaktererne afgives, så gælder der andre regler.

På EUD (herunder EUX) er det fortsat to i dansk og matematik. Og på hf fortsat fire.

På de 3-årige gymnasiale uddannelser, så er det mere komplekst. Ansøgere, der er uddannelsesparate, skal have mindst tre i gennemsnit, for at have retskrav på optagelse. Med et gennemsnit mellem to og tre skal de til en optagelsessamtale, men ikke til prøve.

Hvis en rimelig faglig dygtig ansøger har været så uheldig at blive erklæret ikke-uddannelsesparat, så forfølger det en i forhold til retskrav på optagelse. Her kræves der seks i gennemsnit.

En svag uddannelsesparat har således langt bedre betingelser end en dygtig ikke-uddannelsesparat for at blive direkte optaget.

Har du været svag, men vist store fremskridt og forbedringer og alligevel ikke opnået en blåstempling som uddannelsesparat, så kræver vi af dig, at du skal fremvise resultater langt bedre end din klassekammerat, som med nød og næppe har opnået en positiv uddannelsesparathedsvurdering.

Forstå det, hvem som kan
Følgende karakterer er i spil:
· -3 og 0. Dette er fælles for ungdomsuddannelserne. Elever/ansøgere er ikke parat til en ungdomsuddannelse.

· 2. Dette gælder specifikt for EUD i forhold til dansk og matematik. Både som krav til optagelsesprøve og i forhold til optagelse. På gymnasiale uddannelser (eksklusiv EUX) er det et krav i gennemsnit af eksamen, hvis de uddannelsesparate ikke skal til en optagelsesprøve.

· 3. Et særligt krav til gymnasiale ansøgere, hvis de uddannelsesparate ikke skal til en optagelsessamtale.

· 4. Dette er kravene til hf.

· 6. For ikke-uddannelsesparate er dette kravet for retskrav til optagelse på de gymnasiale uddannelser.

· 7-12. Ingen problemer uanset uddannelsesvalg eller parathedsvurdering.

De beskrevne optagelseskrav er et resultat af et politisk kompromis. Eleverne kender ikke deres retskrav, og skolerne har svært ved at informere og tilrettelægge optagelsesprøver.

Disse prøver er centralt fastlagt, hvor den første er tilrettelagt, inden skolerne kender elevernes/ansøgernes retskrav på optagelse, og den næste er tilrettelagt så sent (i starten af august), at resultaterne af prøven og samtalen indebærer, at eleverne først starter, efter at øvrige elever er startet op.

EUX er genial
De nye optagelseskrav skulle promovere tilgangen til EUX og dermed øge tilgangen til EUD. Dette vil helt sikkert ske. Men, ikke på grund af optagelseskravene, nærmest på trods.

EUX er en genial uddannelse, hvor du får det hele. Både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Den bør blive den største ungdomsuddannelse i Danmark.

Men, uddannelsen stiller større krav til eleverne, end de andre gymnasiale uddannelser.

Den kræver både erhvervsfaglige kompetencer og gymnasiale kompetencer. De sidste skal kunne gennemføres på reduceret tid ud fra en synergieffekt med de erhvervsfaglige fag – der som oftest ikke er til stede.

Det er en ommer
Alt i alt er regler og procedurer for optagelse til ungdomsuddannelser dømt til en ommer.

Det er kompromisernes kompromis, og elever, forældre, lærere og skole befinder sig i en situation, hvor der ingen logisk forklaring er på de regler, som skal følges. Og, hvor det endda er svært for ansatte på ungdomsuddannelsernes skoler at forklare dem.

Det samme gør sig sikkert gældende for vejledere og ledelse i folkeskolen.

Et nyt folketing er nu sammensat, og jeg håber derfor, at en kommende regering og et kommende folketing vil tage disse problemstillinger op.

Som det er nu, er reglerne hverken rimelige eller retfærdige.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00