
De seneste fire år har Lars Friemann Christensen som kontorchef stået i spidsen for Uddannelses- og Forskningsstyrelsens kontor for forskningsbaseret innovation og infrastruktur.
Men til juni er det slut. Lars Friemann Christensen hopper nemlig på et fly mod Californien, hvor han skal starte i sin nye rolle som forsknings- og innovationsattaché ved Innovation Centre Denmark Silicon Valley.
Det oplyser Innovation Centre Denmark Silicon Valley i et opslag på LinkedIn.
Innovation Centre Denmark er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Centrene er placeret i syv regioner, der er udvalgt på baggrund af deres relevans for danske virksomheder, forskere og videregående uddannelsesinstitutioner.
Målet er at skabe forbindelser mellem dansk innovation og globale markeder.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse


























