Kora: Flest unge i yderområder får en ungdomsuddannelse

Rigtig mange af dem, der vokser op i yderkommuner, flytter siden ind til de større byer for at få en videregående uddannelse eller job. Og de vender sjældent hjem til fødeegnen bagefter.
Kurt Houlberg og Christophe Kolodziejczyk
KORA
Skriv til debat@altinget.dk
Af Kurt Houlberg og Christophe Kolodziejczyk
KORA
Danmark har i mere end 10 år haft en national målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Regeringen har aktuelt planer om at ændre målsætningen til 90 procent af en årgang, men uanset om målsætningen er 90 eller 95 procent af en ungdomsårgang, så går det trægt med at nå målstregen.
Fremskrivningerne i Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel peger godt nok på, at 92 procent af den årgang, der forlod folkeskolens 9. klasse i 2015, vil opnå mindst en ungdomsuddannelse inden 2040.
Indsigt
Christine Antorini61 årI dag
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Karen Wistoft62 årI dag
Docent, Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole- Henrik Schjerning62 år
I dag
Forlagschef, Samfundslitteratur
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- Faglærtes børn vælger oftere hhx

























