Kommentar af 
Jens Hauch

Kraka: Klassekammeraterne er afgørende for dit barns fremtid

KOMMENTAR: Asymmetriske "klassekammerateffekter" betyder, at en mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund kan øge den samlede indkomst, skriver Kraka.

Adskillelse mellem ressourcestærke og ressourcesvage familier medfører, at børn af ressourcesvage forældre ikke får de samme chancer som andre børn, skriver Kraka. 
Adskillelse mellem ressourcestærke og ressourcesvage familier medfører, at børn af ressourcesvage forældre ikke får de samme chancer som andre børn, skriver Kraka. Foto: Colourbox
Jens Hauch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Hauch, Kristine Vasiljeva, Kristian Binderup Jørgensen og Mikael Andersen
Tænketanken Kraka

Ofte står politikere over for valget, om de skal prioritere mere samlet velstand eller en mere lige økonomisk fordeling. Hvis der opnås en mere jævn fordeling af børn på tværs af skoler mht. deres socioøkonomiske baggrund, kan det faktisk både give mere lige livschancer for børn med forskellig social baggrund og øge den samlede velstand.

En netop offentliggjort Kraka-Deloitte-analyse påviser, at klassekammeraternes baggrund påvirker den enkelte grundskoleelev, mindst 20 år efter at vedkommende har afsluttet sin skolegang. Det er første gang, man har målt de langsigtede konsekvenser af at gå i skole med børn med forskellig socioøkonomisk baggrund. Analysen er gennemført inden for rammerne af Small Great Nation-initiativet mellem Kraka og Deloitte, hvor vi undersøger, hvordan Danmarks fremtidige vækst, velfærd og sammenhængskraft kan sikres.

Analysen er baseret på tilfældig variation i elevsammensætningen på den enkelte skole fra år til år. Der er således ikke tale om den umiddelbare sammenhæng, som kommer af, at ressourcestærke forældre bosætter sig sammen med andre ressourcestærke familier, og samtidig præsterer deres børn bedre. Der er derimod tale om, at der på hver enkelt skole er en lille naturlig variation i elevsammensætningen ift. elevernes socioøkonomiske baggrund og andelen med ikke-vestligt statsborgerskab fra år til år, som vi netop anvender til at vurdere effekten af klassekammeraterne.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].

En netop offentliggjort Kraka-Deloitte-analyse påviser, at klassekammeraternes baggrund påvirker den enkelte grundskoleelev, mindst 20 år efter at vedkommende har afsluttet sin skolegang.

Kraka

I analysen finder vi betydelige effekter af klassekammeraterne. Når klassekammeraternes forventede indkomst stiger med 1 procent, stiger den enkelte elevs egen forventede indkomst i gennemsnit med 0,15 procent. Klassekammeraternes forventede indkomst er et mål for, hvor ressourcestærke de er, og er blandt andet baseret på deres forældres uddannelse og indkomst. Den gennemsnitlige klassekammerateffekt svarer til, at en elev, som starter i en middeldårlig klasse, får 4-5 procent lavere indkomst, end hvis hun var startet i en middelgod klasse. Det svarer til cirka 750.000 kroner lavere indkomst i løbet af livet for en person med en gennemsnitlig indkomst.

Men hvorfor er det vigtigt at være bevidst om, hvordan børn påvirker hinanden i skolen? For det første har klassekammerateffekter store fordelingsmæssige konsekvenser, når ressourcestærke familier i højere og højere grad bor sammen med andre ressourcestærke familier.

De asymmetriske klassekammerateffekter betyder, at en mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund kan øge den samlede indkomst.

Kraka

Den geografiske adskillelse mellem ressourcestærke og ressourcesvage familier medfører, at børn af ressourcesvage forældre ikke får de samme chancer for at udnytte deres potentiale som børn af ressourcestærke forældre. Det skyldes, at de i højere grad omgås andre ressourcesvage børn og således oplever flere negative klasekammerateffekter i form af mere uro i klasselokalet, manglende vidensdeling og dårligere rollemodeller. Det indskrænker den sociale mobilitet. 

Derudover er klassekammerateffekterne dobbelt så store for børn af forældre med de mindste indkomster som for børn med af forældre med gennemsnitlige indkomster, mens der ikke er klare tegn på, at børn af forældre med de største indkomster påvirkes af klassekammeraterne. Det er ikke overraskende: Man kan forvente, at forældre med en stærk socioøkonomisk baggrund bruger flere ressourcer på, at deres børn præsterer godt i skolen og får en solid uddannelse efterfølgende, og det kan modvirke nogle af de potentielt negative klassekammerateffekter.

De asymmetriske klassekammerateffekter betyder, at en mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund kan øge den samlede indkomst. Analysens resultater indikerer, at der vil være en samlet gevinst på op til 11 milliarder kroner ved en helt lige fordeling, hvilket skyldes, at en mere blandet elevsammensætning medfører en betydelig gevinst for de ressourcesvage elever, mens der kun er en lille omkostning for de ressourcestærke elever.

En helt jævn fordeling af eleverne er næppe et realistisk scenarie pga. befolkningens bopælspræferencer, frit skolevalg og vanskeligheder forbundet med transport af elever. Det ændrer dog ikke på, at klassekammerateffekterne kan bruges som en rettesnor i forhold til prioritering af ressourcer og indsatser i uddannelsessystemet til at fremme social mobilitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Hauch

Kontorchef, ØRN: Center for Økonomisk Regulering af El- og Gasnet, Forsyningstilsynet
cand.polit. (Københavns Uni. 1995), ph.d. (Københavns Uni.)

Kristine Vasiljeva

Chefanalytiker, BL, fhv. ledende økonom, Kraka
ph.d. (Aarhus Uni. 2015)

Kristian Binderup Jørgensen

Økonom, Kraka
cand.polit (Københavns Uni. 2011)

0:000:00