Kristian Jensen: Det almene gymnasium mangler fokus

INTERVIEW: Profilen på det almene gymnasium er blevet alvorligt sløret med gymnasiereformen, og derfor skal der strammes op på den. Det mener Venstres næstformand, Kristian Jensen, som nu udstikker linjerne for partiets uddannelsespolitik frem mod efterårets gymnasieforhandlinger.

Hvor hhx, htx og nu også eux har nogle klare profiler, er det almene gymnasium blevet alt for ufokuseret i de seneste år, mener Kristian Jensen, næstformand i Venstre.
Hvor hhx, htx og nu også eux har nogle klare profiler, er det almene gymnasium blevet alt for ufokuseret i de seneste år, mener Kristian Jensen, næstformand i Venstre. Foto: Henrik Bjerregrav
Per Bang Thomsen

Der er sket noget med profilen på det almene gymnasium, siden gymnasiereformen trådte i kraft for snart ti år siden.

Den er blevet uskarpt og sløret, og for tusindvis af unge er gymnasiet blevet et uforpligtende helle, hvor de kan lære lidt om Herman Bang, andengradsligninger og videnskabsteori, inden de skal træffe de afgørende fremtidsbeslutninger.

Det mener Kristian Jensen, næstformand for Venstre, som nu blander sig i debatten om fremtidens gymnasier.

"Hvor handelsgymnasiet, det tekniske gymnasium og nu også eux'en (en blanding mellem en erhvervsuddannelse og hf, red.) har nogle klare profiler, er det almene gymnasium blevet alt for ufokuseret i de seneste år. Med gymnasiereformen blev det muligt for de unge selv at vælge og sammensætte deres studieretninger, og det har betydet, at mange enten vælger skævt eller tager den meget nemme veje igennem gymnasiet. Det er blevet uoverskueligt at se, hvad en studentereksamen reelt dækker over i dag, og det skal der gøres noget ved," siger han og fortsætter:

Vi blev ikke ramt af en psykose, og jeg synes, at gymnasiereformen var godt tænkt ved skrivebordet. Den er bare blevet dårligt udført i virkeligheden.

Kristian Jensen
Næstformand i Venstre

"Derudover er det almene gymnasium for rigtig mange blevet en fortsættelse af folkeskolen, hvor de kan få lov til at udskyde karrierevalget i tre år. Gymnasiet skal i stedet være et aktivt og bevidst tilvalg, fordi man gerne vil læse videre bagefter. Man skal ikke bare vælge det, fordi ens mor synes, det er en god ide," siger Kristian Jensen, som selv har læst en hhx, inden han blev bankassistent.

Sprængfarlige forhandlinger
Meldingen fra Venstres næstformand kommer som optakt til efterårets såkaldte "serviceeftersyn" af de fire gymnasiale ungdomsuddannelser - det almene gymnasium (stx), handelsgymnasiet (hhx), det tekniske gymnasium (htx) og hf - der har oplevet et sandt elevboom siden begyndelsen af 00'erne.

Fra 2002 til 2012 steg elevtilgangen til de gymnasiale ungdomsuddannelser med 41 procent - fra fra 39.268 elever i 2002 til 55.443 i 2012.

Og i år valgte 73 procent af de unge i 9. og 10. klasse at søge ind på gymnasiet. Blot 19,6 procent søgte ind på en erhvervsuddannelse.

Sidste år var det folkeskolen, som røg igennem den store reformkværn, og i foråret var det erhvervsuddannelserne, som var på forhandlingsbordet. Nu er det så gymnasiet, der er endt i politikernes sigtekorn, og regeringen vil efter sommerferien præsentere sit forhandlingsudspil.

Kristian Jensen var med til at forhandle både folkeskole- og erhvervsuddannelsesreformen på plads, og han kommer også til at spille en rolle, når gymnasieforligskredsen mødes efter sommerferien.

"Det er et sprængfarligt emne, vi kaster os over. Gymnasiet interesserer mange flere herinde på Christiansborg, for det er de færreste, der har gået på en erhvervsskole. Omvendt er der ikke noget sjovere, end at lave politik hvor holdninger brydes. Også selv om det kan give nogle knubs under vejs," siger Kristian Jensen.

"Ramt af en psykose"
Spørger man i Undervisningsministeriet, er der ikke tale om en decideret reform af gymnasiet. Der skal blot justeres og strammes op på nogle af de delkomponenter, som ikke fungerer optimalt i dag.

Det er nemlig ikke mere end ti år siden, at området sidst blev reformeret.

Det var den daværende venstreminister Ulla Tørnæs, der i 2003 fik forhandlet forliget på plads. Hvor man før kunne vælge enten den sproglige eller den matematiske studentervej, blev det muligt at sammensætte sit eget studieretningsforløb. Der kom mere fokus på tværfagligt samarbejde, og eleverne skulle samtidig introduceres til videnskabsteori og klædes langt bedre på til de videregående uddannelse.

Reformen blev dog langtfra mødt med stående ovationer fra alle i Venstres gruppeværelse. Forhenværende undervisningsminister Bertel Haarder har flere gange efterlyst en grundig opstramning af studieretningerne. Og Claus Hjort Frederiksen har efterfølgende udtalt, at gymnasiereformen var det, som han fortrød mest fra VK-regeringens epoke.

"Vi blev ramt af en psykose," sagde den tidligere finansminister i 2011 til Weekendavisen.

Det er politikernes skyld
Det er Kristian Jensen dog ikke enig i.

"Vi blev ikke ramt af en psykose, og jeg synes, at gymnasiereformen var godt tænkt ved skrivebordet. Den er bare blevet dårligt udført i virkeligheden," siger han og fortsætter:

"Ideen om, at de unge kan sammensætte deres egne studieretninger, som de kan bruge til at læse videre, er rigtig tænkt. Det kræver bare, at de har overblikket over, hvad de vil efter gymnasiet, og det er der mange, som ikke har. Derfor kan vi se, at antallet af gymnasiale suppleringskurser virkelig er eksploderet på få år. Når de unge kan komme nemt igennem gymnasiet uden særlig mange hårde krav, så kommer de ud uden de rigtige kompetencer," siger han.

Ifølge Undervisningsministeriet er antallet af årskursister på de gymnasiale suppleringskurser steget fra 595 i 2006 til 2.413 sidste år. Det er især fag som matematik, fysik og kemi, der trækker i de unge, og sidste år kostede de mange suppleringskurser statskassen 224,5 millioner kroner.

Kristian Jensen understreger, at reformen også har påvirket fagligheden på gymnasiet.

"Man kan ikke være tværfaglig uden at have en høj faglig baggrund. En af udfordringerne i dag er, at nogle har været så så fokuserede på tværfagligheden, at de har glemt denne grundfaglighed. Det er fint, at vi skal være parate til den moderne spagetti-organisation, hvor man frit skal kunne orientere sig mellem forskellige verdener. Man i længden kan man kun navigere der, hvis man har den basale viden og færdigheder på plads."

Gymnasiet kan være spild af tid
Kristian Jensen mener dog ikke, at man kan pege fingre af de unge, som vælger "de nemme snakkefag" i gymnasiet, og som efterfølgende må supplere op på suppleringskurserne.

"Jeg har altid været glad for matematik. Men jeg må da også indrømme, at snakkefagene på hhx var både rare og nemme, og derfor vil jeg ikke skyde skylden på de unge, som vælger snakke-vejen. Man skal derimod skyde skylden på os politikere, der ikke stillede klare nok krav til, hvad der er nødvendigt rent fagteknisk for at kunne bruge gymnasieuddannelsen til noget," siger han og fortsætter:

"Derudover har vi politikere jo givet udtryk for, at alle skal have en videregående uddannelse, og at den boglige vej både er den rigtige og fine vej at gå. Det har skabt en opfattelse af, at det aldrig er spild af tid at gå i gymnasiet, og det er helt forkert."

Kristian Jensen havde dog gerne set, at gymnasierne havde været mere tilbageholdende med at udbyde så mange forskellige studieretninger.

Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv er der 1.238 forskellige studieretninger fordelt på 207 mere eller mindre identiske varianter.

"Men når man først har givet gymnasierne frihed, kan man efterfølgende ikke klandre dem for at gøre brug af den. Jeg tror helt grundlæggende, at man i politik kan udlicitere alt - bortset fra ansvaret."

Det er ubehageligt og hårdt
Da gymnasiereformen blev færdigforhandlet i 2003, var Kristian Jensen finanspolitisk ordfører for sit parti. Havde han siddet med ved forhandlingsbordet, ville han blandt andet have stillet nogle højere krav til, hvilke fag der skal være i en studieretning, for at man kan få en studentereksamen.

"Det er spild af samfundsressourcer, at så mange må supplere op bagefter. Derfor bør matematik B være obligatorisk i alle fagretninger på nær de tunge sprogretninger," siger han.

Er det for at afskrække nogle unge fra at søge ind?

"Det dummeste, man kan gøre over for nogen, er at give dem indtrykket af, at de vil klare en opgave, hvis man på forhånd ved, at det ikke er tilfældet. Så føder man dem til et nederlag, og det er der ingen, der skal. Hvis der er en opgave, de unge ikke kan klare, skal de også have det at vide fra begyndelsen af. Det er ubehageligt og hårdt, men nogle skal jo for pokker sige, at der stilles krav ude i virkeligheden. Hvis ikke gymnasiet giver dig nok til at kunne læse videre, er det ikke gymnasiet, man skal på. Det er den barske virkelighed."

Alle kan i princippet vælge gymnasiet, men ...
Derudover vil Venstre have, at de unge fremover skal have et karaktergennemsnit på 4 i dansk og matematik fra grundskolen, før de kan blive optaget.

For erhvervsuddannelserne kommer det tilsvarende karakterkrav til at ligge på 02 i dansk og matematik. Det er ikke for at holde de unge ude, pointerer Kristian Jensen, men for at sikre sig, at de har de faglige forudsætninger for at klare sig igennem studentereksaminerne.

"I princippet kunne 100 procent af de unge gå gymnasievejen, hvis de ville have studieforberedende kompetencer for at kunne læse videre. Vi kan bare se, at mange ikke kan eller vil bruge studentereksamen til noget bagefter, og det er et problem. Derfor vurderer vi, at man kan gennemføre gymnasiet på et tilfredsstillende niveau, hvis man har et karaktergennemsnit på 4 fra grundskolen. Man sænker blandt andet frafaldet med en sjettedel, hvis adgangskravet bliver 4."

Regeringen og SF frygter, at det vil gå endnu mere ud over erhvervsuddannelsernes prestige, hvis man gør det sværere at komme ind på gymnasiet end erhvervsskolerne. Har de ikke en pointe?

"Det er lidt sjovt, at de røde partier mener, at det vil gå ud over prestigen til erhvervsuddannelserne, hvis man indfører et højere karakterkrav til gymnasiet. I forbindelse med eud-reformen vedtog vi jo, at de faglige udvalg selv kan fastsætte krav til de enkelte hovedforløb. Hvis man fremover skal have 7 i matematik for at komme ind på elektriker-hovedforløbet, betyder det så, at elektrikerfaget er mere prestigefyldt end at være smørrebrødsjomfru eller dyrepasser, hvor der ikke er det tilsvarende høje krav?" spørger han retorisk, inden han selv svarer:

"Nej, det handler bare om, at eleverne kan det, der skal til for at komme videre. Og for mig handler karakterkrav om, at de, der begynder på gymnasiet, kan bruge studenterhuen til noget bagefter."

Stx er vejen til universitetet
Regeringen og Undervisningsministeriets embedsmænd er lige nu i gang med at stykke det udspil sammen, som gymnasieforligskredsen skal forhandle om efter sommerferien.

De Radikale har flere gange meldt ud, at undervisningen i gymnasiet skal være mere praktisk og virkelighedsnær, og partiet ønsker blandt andet at nytænke gymnasieeksaminerne, så de bliver mere konkrete.

Kristian Jensen har ikke noget imod at gøre undervisningen mere praksisnær.

"Det kan sagtens være, at man på en miljølinje har et samarbejde med et landbrug, eller at man på en sociologilinje forsøger at løse en opgave omkring trivsel i en børnehave. Men vi skal stadigvæk holde fokus på, at formålet med det almene gymnasium er at forberede eleverne til videre studier."

Men bør der være mere fokus på, at stx også skal levere elever til professionshøjskolerne og erhvervsakademierne og ikke kun universitetet, som mange tænker i dag?

"Der skal også være fokus på det. Men der er flere veje ind på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, heriblandt hf'en og eux'en, som nu bliver mere udbredt. Men vi har kun et eneste sted, som er målrettet de lange videregående uddannelser, og det er stx. Derfor skal det fortsat være hovedfokus for det almene gymnasium."

Ønsker ungdomsuddannelseskommission
Regeringens Produktivitetskommission fremlagde tidligere på året sine længe ventede anbefalinger. Et af punkterne var gymnasiet og de resterende ungdomsuddannelser, og en af hovedpointerne var, at man fra politisk side bør kigge bredere på ungdomsuddannelserne og lave en større reform af hele området.

Det er Kristian Jensen ikke afvisende over for.

"Jeg er meget fascineret af Produktivitetskommissionens ideer om at lave en ungdomsuddannelseskommission. Jeg føler eksempelvis ikke, at hf har den rigtige form i dag, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at der blev samlet nogle folk, som skal tænke alle ungdomsuddannelserne igennem og gøre dem mere klare og overskuelige end i dag."

Er det noget, I vil sætte i værk, hvis I vinder næste valg?

"Vi har tit sagt, at vi tids nok skal sige, hvad vi vil gå til valg på. Men jeg synes godt om ideen, og det er noget, jeg kan se et perspektiv i. Om det skal være den model eller en anden, det må vi finde ud af, når vi nærmer os folketingsvalget."

Du var inde over både folkeskolereformen og reformen erhvervsuddannelserne, og du har profileret dig meget på uddannelsesområdet. Kunne du tænke dig at blive undervisningsminister, hvis I vinder valget?

"Jeg er i politik, fordi det er interessant, og jeg har også været inde over kulturen og fordeling af tipsmidlerne, uden at jeg af den grund tror, jeg skal være kulturminister. Derfor har jeg overhovedet ingen holdning til det, og jævnfør historien om konen og æggene, så skal man fokusere på, om man kan vinde valg, frem for hvad man skal lave efter valget."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

0:000:00