Kulturpasset skal være første skridt mod en kulturel trepart, der løfter udsatte unge

Det hele skal et nyt partnerskab være med til at sikre. Man kunne kalde det en "kulturel trepart".

Det offentlige, for eksempel biblioteker og kultur- og musikskoler, det civile samfund, for eksempel foreninger og folkeoplysning, og det private erhvervsliv, for eksempel biografer og gallerier, får støtte til at skræddersy aktiviteter til de unge.

Tillad mig nogle eksempler på aktiviteter, som allerede er afprøvet med succes og som kunne skaleres:

Sangprojekt skaber fællesskab

Roskilde Kommune har sammen med Recoveryskolen, det lokale sangkraftcenter Roskilde Synger og Sangens Hus udviklet et sangtilbud for unge med mentale udfordringer: Lyd På.

De unge har brug for, at der er et værtskab; at der er nogen, som inviterer inden for. Og så vil de involveres, ikke bare være tilskuere.

Elsebeth Gerner Nielsen

Mange deltagere er beboere i et kommunalt botilbud. Pædagoger og pårørende er blevet uddannet i at bruge sang i deres samvær og arbejde med de unge. Det er lykkedes. Der er både blevet sunget og skrevet sange. Deltagerne udtrykker stor glæde ved at være med.

For nogens vedkommende har det for eksempel betydet, at de har fået sat ord på svære følelser. For andre at de har fået modet til at bruge deres stemme, for eksempel stå på en scene.

I det hele taget er erfaringerne, at sang er en aktivitet, som er med til at skabe fællesskab og sammenhængskraft. Og netop fællesskab er en væsentlig forudsætning for at nå denne målgruppe.

I de 28 lokale sangkraftcentre tilknyttet Sangens Hus er der masser af eksempler på, hvordan sang kan understøtte livsudfoldelsen for mennesker med udfordringer.

Alternative rum til sårbare unge

I Aalborg har Fokus Folkeoplysning i samarbejde med kommunen gode erfaringer med at tilbyde sårbare og unge kurser inden for keramik og yoga.

"Ler former mennesker" er et tilbud målrettet unge med stress, angst eller depression. På kurset kan deltagerne fordybe sig i arbejdet med keramik og få en oplevelse af flow.

"Jeg går i et med leret og glemmer mig selv, de tre timer som hver mødegang varer." Sådan udtrykker en af deltagerne sig om tilbuddet, der har vist sig at have en meget høj effekt på de unges trivsel.

Otte ud af ti deltagere oplever en signifikant forbedret mental trivsel efter kursets otte mødegange. Deres trivsel registreres med WHO-5 trivselsindikatormodellen, når de begynder, og når de afslutter på kurset.

Jeg tror, at Christiansborg har ramt skiven med forsøget med et kulturpas. 

Elsebeth Gerner Nielsen

Den samme høje effekt ses også af at gå til yoga. Fokus Folkeoplysning har af samme grund sammensat et yoga-forløb for unge med stressproblematikker.

I Kompetencehuset i Aarhus har man ligeledes stor erfaring med at tilbyde gruppen af sårbare unge meningsfulde folkeoplysende aktiviteter.

For eksempel gennem projektet Den Rullende Daghøjskole, som er startet som et aktivitetstilbud til indlagte på de åbne afsnit i psykiatrien på Aarhus Universitetshospital.

FO-Aarhus har i samarbejde med Genlyd Aarhus skabt et kreativt værksted for unge i sårbare positioner. Når man er imellem jobs, nyuddannet eller på anden måde uden for arbejdsmarkedet, kan man godt føle sig uden for fællesskabet.

I det kreative værksted undervises der efter craft-psykologiens teori om, hvad håndværk gør ved trivsel og fællesskab.

Når vi laver noget med vores hænder, øges trivslen og selvværdet. Det, at vi er sammen med nogen om noget, giver livsglæde og mod på nye ting i livet.

Verninge Husflid har i samarbejde med Assens Kommunes 'Kultur på recept' udbudt kreative håndværksforløb til psykisk sårbare unge.

Fra foråret kan unge både i Verninge Husflid, i Ullerslev Husflid og i Kompetencehuset i Aarhus gå til håndværk. Det er et forløb, hvor der undervises efter de pædagogiske principper fra craft-psykologien.

De omkring 8.000 unge på FGU og de 43.000 unge, som hverken er i arbejde eller uddannelse, er ikke den nemmeste målgruppe. Nu gøres forsøget.

Elsebeth Gerner Nielsen

Den kulturelle trepart

Den grønne trepart er et eksempel på virkelig godt politisk håndværk, men også et eksempel på, at tidens udfordringer har en karakter, som kræver alle af huse.

Det samme er der behov for på kulturens område. Jeg ser kulturpasset som en begyndelse på det.

Lad os håbe, at alle får mulighed for at være med i partnerskabet: Folkeoplysningen, aftenskolerne, daghøjskolerne, husflid og så videre, som hvert år er med til at gøre tusinder af mennesker hænder og hoveder klogere. Og sangen – amatørkorene, kultur- og musikskolerne, sangkraftcentrene og mange andre.

Inddrag aktører og aktiviteter, som appellerer til målgruppen, også de skrøbelige. Inddrag nye stemmer. Og gamle – måske lidt for underspillede – stemmer.

Og ja: Jeg tror, at Christiansborg har ramt skiven med forsøget med et kulturpas. Det er så vigtigt, at alle mennesker får reel adgang til kunst og kultur.

De omkring 8.000 unge på FGU og de 43.000 unge, som hverken er i arbejde eller uddannelse, er ikke den nemmeste målgruppe. Nu gøres forsøget. Det kan selvfølgelig fejle.

Godt at der er politikere, som har modet til det.