Lærere og skoleledere: Politikerne bør lade skolerne bestemme over undervisningen under corona

Det giver ikke mening at politikerne holder fast i en strategi, hvor skolerne ikke kan vælge at lukke klasser, afdelinger eller hele skolen ned i en periode med udbredt smitte blandt elever og lærere.

Vi kender skoler, hvor der er fire elever tilbage i 8. klasse – resten er hjemme, fordi de er smittede eller venter på testsvar. Og vi kender efterskoler, hvor der er 40 elever på skolen – de øvrige 180 er sendt hjem i isolation, enten med smitte eller som nære kontakter.

Det er de fire og de 40, som skal modtage undervisning, hvis der ellers er en lærer eller en vikar til rådighed. Det er meningsløst.

Og det er også urimeligt over for de mange børn og unge, der er hjemme, men som ikke er syge. De var faktisk bedre stillet, da skolerne var helt lukket ned sidste år, og eleverne modtog undervisningen online.

Kommer i nærheden af en normal skolehverdag

Da skolerne åbnede efter juleferien, var det især, fordi eleverne havde brug for at komme i skole, også selv om myndighederne og undervisningsministeriet vidste, at det ville medføre en stigning i smittetallet.

Det kan godt være, at vi som samfund står i en gunstigere situation i forhold til corona, end for et år siden. Men det gør vi altså ikke på skolerne.

Monica Lendal Jørgensen og Brian Olsgaard Bastiansen
Hhv. formand, Frie Skolers Lærerforening og Frie Skolers Ledere

Nu ser vi resultatet på en lang række skoler, og vi er nødt til at forholde os til virkeligheden. Nogle steder er kun et lille mindretal af eleverne tilbage i klassen eller på skolen, og for en del skoler er det en kæmpe udfordring at skaffe vikarer for de mange lærere, som i lighed med eleverne er smittede eller venter på testsvar.

Eleverne skal naturligvis have mulighed for at komme i skole i videst muligt omfang. Derfor skal vi heller ikke bare lukke ned over en bred kam. De skoler, som ikke er hårdt ramt af smitte, skal selvfølgelig gennemføre undervisningen på skolen. Det er også det, både lærere og ledere helst vil.

Men på de skoler, hvor smitten er udbredt, giver det mere mening at lade skolen sende de sidste elever hjem og lade alle, der ikke er syge, modtage fjernundervisning igen. Og at lade efterskolerne tilbyde de hjemsendte elever nødundervisning i lighed med tidligere.

Ikke fordi fjernundervisning og nødundervisning er at foretrække, men fordi flere elever så får gavn af undervisningen, og fordi man jo alligevel ikke kommer i nærheden af en normal skolehverdag for de få elever, som er i skole.

Det haster

Den bedste løsning er ikke nødvendigvis den samme løsning for alle skoler, og der bør være bedre muligheder for at lave forskellige løsninger tilpasset situationen på den enkelte skole.

Det kan godt være, at vi som samfund står i en gunstigere situation i forhold til corona, end for et år siden. Men det gør vi altså ikke på skolerne. Der er brug for at finde de fornuftige løsninger.

Og det haster, inden både ledere og lærere må kaste håndklædet i ringen i forhold til at få hverdagen til at fungere, der hvor et stort flertal af eleverne er hjemme i isolation.

Det kunne være dejligt, hvis politikerne havde tillid til, at vi ude på de enkelte skoler kan træffe beslutninger til både fællesskabets og den enkelte elevs bedste.