Læringskonsulent: Derfor får jeg pædagogisk gåsehud

DEBAT: Med LearningTechLab er det nogle helt andre elever end dem, der normalt har siddet på forreste række, som kommer frem. De oplever pludselig, at skolen giver mening, fortæller Dorte Kamstrup, der er konsulent på Antvorskov Skole i Slagelse.

Dorte Kamstrup
Læringskonsulent på Antvorskov Skole i Slagelse

Det 21. århundredes kompetencer er et begreb, der ofte anvendes i disse år. Men hvad er det for kompetencer, og hvordan fremmer vi dem hos ikke bare en lille gruppe af vores elever, men alle elever?

IEA offentliggjorde i november 2014 en undersøgelse af 8. klassers digitale kompetencer (ICILS) i hele verden. I rapporten fastslås det at it i de danske skoler anvendes meget traditionelt. Rapporten efterspørger en mere kritisk tilgang til brugen af teknologi og en mere elevcentreret, undersøgende og samarbejdende tilgang til læring. 

På Antvorskov Skole har vi med LearningTechLab taget denne udfordring op med teknologi-inddragelse i alle fag og på alle klassetrin. Ikke for teknologien i sig selv, men for det den gør ved læringsrummet.

Eleverne skal opleve, at de har et behov for at tilegne sig viden, og at de har brug for faglige færdigheder. Dette sker gennem produktbaserede og innovative teknologiforløb, som åbner læringsrummet for verden uden for skolen. 

Tag de unge alvorligt
Det kan være, at vores elever i forbindelse med konkurrencen Unge Forskere er i gang med at udvikle et drivhus til tørkeramte områder. I dette arbejde har de brug for at kontakte lokale ingeniører, interesseorganisationer og politikere nationalt og globalt for råd og sparring på deres idé og produkt.

I skolen har vi altid talt om autentisk undervisning, men undervisningen bliver først autentisk, idet eleverne erfarer, at det, de lærer, skaber mening. For produktbaseret læring begynder netop med elevens vision om et produkt, der kan løse et problem.

Når vores elever på Finaledagen i Unge Forskere bliver kontaktet af et firma, der netop er i gang med at udvikle drivhuse til tredjeverdens lande, så er den pris, de ikke vandt pludselig lige meget, for de bliver taget alvorligt – ikke som skoleelever, men som kommende forskere med svar på nogle af de mange udfordringer, den moderne verden stiller. 

Pædagogisk gåsehud
Og det er netop de fire c’er i det 21. århundredes kompetencer – for som:  

  • Critical Thinker at kunne tænke problemløsende og innovativt 
  • Creator at kunne vise sine ideer 
  • Collaborator at kunne samarbejde med andre 
  • Communicator at kunne formidle sine tanker og ideer. 

Gennem projekter, casebaserede forløb og innovationskonkurrencer m.v. lærer vores elever, at man ikke vinder ved at tage de nemme løsninger, for de lette svar er allerede brugt. De lærer ’the blessing of failure’: at man skal printe mange prototyper på 3D-printeren eller lave mange programmeringer, før man kommer frem til den helt rigtige løsning. 

Det vi erfarer med LearningTechLab er, at helt andre elever end dem, der normalt har siddet på forreste række nu kommer helt frem. De oplever pludselig, at skolen giver mening, og det er i disse øjeblikke, at vi, der står tæt på får pædagogisk gåsehud. 

Elever, der ikke vil hjem
Skal programmering så være et fag i skolen?

Nej, men programmering og teknologi skal inddrages i alle skolens fag helt fra 0. klasse. Vi skal gennem produkt- og casebaserede forløb skabe små læringslaboratorier, som eleverne kan træde ind i. For i disse rum er intet svar givet på forhånd. Her skal eleverne opstille hypoteser, udforske og søge viden. Her er der – til tider til stor frustration – ingen facitliste, hverken for lærere eller elever.

Vi ønsker at lave en skole, eleverne ikke vil hjem fra. Hvor læringen er så spændende, at den ikke slutter kl. 15.00. Vi vil ikke længere høre om de lange skoledage – for dagens længde er vel ikke problemet; det er indholdet i dagen, der er problemet!

Læs mere om LearningTechLab her.

Forrige artikel Folkeskoleleder: Vi satser på videnskabelige projekter Folkeskoleleder: Vi satser på videnskabelige projekter Næste artikel Forstander om sårbare unge: Vi har større succes end kommunerne Forstander om sårbare unge: Vi har større succes end kommunerne
Ny trepartsaftale presser erhvervsskolerne

Ny trepartsaftale presser erhvervsskolerne

TREPART: Erhvervsskolelederne kritiserer, at weekendens trepartsaftale giver dem flere opgaver, men ikke flere midler. Aftaleparterne afviser kritikken og fremhæver de faglige udvalgs ekstra midler, som skolerne ”formodes” at få del i.