Lederne: Alt for mange unge vælger gymnasiet som en automatreaktion
DEBAT: For mange unge vælger at gå i gymnasiet. De bør vælge de erhvervsrettede ungdomsuddannelse, som i højere grad peger direkte mod en erhvervskarriere, skriver Henrik Bach Mortensen.
Af Henrik Bach Mortensen
Direktør, Ledernes Hovedorganisation
Børne- og undervisningsmininister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fastslog forleden, at der skal ske noget i gymnasiet.
Det gjorde hun på baggrund af en ny trivselsundersøgelse, som viser, at omkring en tredjedel af eleverne på de fire gymnasiale uddannelser overvejer at droppe ud.
Ledernes Hovedorganisation er enige i, at gymnasiet står med et problem, som der skal gøres noget ved. Men undersøgelsen giver i den grad også grund til at overveje, om gymnasiet overhovedet er den rette vej for en stor del af de unge.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]
Alt for mange unge vælger gymnasiet som lidt af en automatreaktion, fordi det er det mest almindelige og nemme, hvis det ikke står helt klart for en, hvad man gerne vil beskæftige sig med senerehen. Og mange er ikke tilstrækkeligt oplyst om kravene i gymnasiet.
Langt flere burde i stedet vælge erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Der er mere end 100 forskellige faglige uddannelser, som ovenikøbet i større grad end gymnasiet peger direkte mod beskæftigelse og erhvervskarriere.
Alt for mange unge vælger gymnasiet som en automatreaktion, fordi det er det mest almindelige og nemme, hvis det ikke står helt klart for en, hvad man gerne vil beskæftige sig med senere hen.
Henrik Bach Mortensen
Direktør, Ledernes Hovedorganisation
Gymnasierne skal forbedre trivsel
Gymnasierne skal naturligvis også gøre en større indsats for at forbedre trivslen.
Og det er afgørende, at alle ungdomsuddannelser understøtter de unges selvværd og realistiske syn på sig selv. Der bygges formentlig alt for mange forventninger op hos de unge, som ikke kan realiseres.
Derfor er det ikke karaktersystemet i sig selv, som er et problem. Problemet er, at de unge har vanskeligt ved at sammenstille de krav, der stilles forskellige steder i uddannelsessystemet, med deres egne muligheder og interesser.
Ungdomsuddannelserne bør derfor også gøre en væsentlig indsats for at bygge de unge op til et liv efter skolen, hvor flere får lyst til at skabe personlige ambitioner om en fremtid som iværksætter eller leder.
Samtidig bør langt flere piger søge uddannelse i de traditionelle drengeungdomsuddannelser.