Lektor i svar til lærer: Det er dig, der udhuler lærernes anseelse – ikke Danmarks Lærerforening

Når cand.mag. Jesper Snedker Pedersen i et debatindlæg i Altinget argumenterer for, at ikke-læreruddannede bør få det samme i løn som folkeskolelærere, gør han sig skyldig i præcis det samme, som han beskylder lærernes fagforening for: Han udhuler lærernes anseelse.
Selvom der ikke er nogen tvivl om, at en kandidatuddannelse i litteraturvidenskab og filosofi sikkert både er en lang og svær uddannelse, der giver viden om litterære perioder, strategier til at analysere postmodernistiske digte og fænomenologi og bevidsthedsfilosofi, er det langt fra sikkert, at man bliver en dygtig folkeskolelærer i 5.A af at have brugt fem år eller mere på en læsesal på KUA.
I modsætning til universiteternes kandidatuddannelser lærer man på folkeskolelæreruddannelsen ikke kun om teori for teoriens skyld. Ja, man lærer også om litterær analyse i dansk, den parlamentariske styringskæde i samfundsfag og metamorfe bjergarter i geografi.
I modsætning til universiteterne lærer mine lærerstuderende det, fordi det skal bruges til noget: Det skal åbne en verden af litteratur, politik og naturvidenskab for en gruppe søde og nysgerrige 8.-klasseselever på en kommuneskole et eller andet sted, og derved gøre dem til kloge, dygtige og demokratiske medborgere.
Uddannelsesbeviserne sidder ikke løst
Læreruddannelsens fag er, på trods af navnesammenfaldet, ikke de samme fag, som dem vi kender fra gymnasierne og universiteterne.
Læreruddannelsens fag har en dobbelthed: På den ene side er der det, vi i mangel på et bedre ord, kender som fagfagligheden, altså dansk-faglighed, samfundsfagsfaglighed og geografi-faglighed.
Men så har faget tillige en fagdidaktisk dimension, altså teorier om og praktiske afprøvninger af, hvordan den viden omsættes og formidles.
Man uddeler ikke bare læreruddannelsesbeviser med løs hånd til enhver akademiker, der af lyst eller nød har søgt job i folkeskolen.
Daniel Panduro
Folkeskolelærer og lektor på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Det er kernegrunden til, at man heldigvis ikke bare uddeler læreruddannelsesbeviser med løs hånd til enhver akademiker, der af lyst eller nød har søgt job i folkeskolen.
Og sådan er det i alle de store professionsuddannelser: En sociolog er ikke socialrådgiver, en kandidat i sundhedsvidenskab er ikke sygeplejerske, og en litteraturvidenskaber er ikke dansklærer. Det at tage en professionsuddannelse er noget distinkt andet.
Kuren mod Excel-pest
Men der kan heller ikke herske tvivl om, at vi har brug for flere dygtige, læreruddannede folkeskolelærere i den danske folkeskole.
Derfor vedtog man for 25 år siden en helt særlig "fast track"-ordning for akademikere, der har fået "Excel-pest" af at sidde bag en computerskærm og har et ønske om at bruge deres faglighed til noget rigtigt: Den såkaldte meritlæreruddannelse.
Her skal du ikke på ny skrive et bachelorprojekt – det har du gjort. Her har du ikke faget livsoplysning, da vi antager, at du med en lang uddannelse i bagagen er oplyst, og her har du kun en enkelt praktikperiode, fordi vi går ud fra, at du har lært en ting eller to om klasseledelse og relationskompetence af at have været 18 år i den danske folkeskole.
Der er ikke længere nogen undskyldning for de akademikere, der drømmer om et job med mening og ansvar.
Daniel Panduro
Folkeskolelærer og lektor på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Denne merituddannelse kan tages fleksibelt, for jeg ved godt, at mange af mine studerende er voksne mennesker med mand, børn, job og ikke mindst et realkreditlån, der skal betales af på. Derfor er det vigtigt, at man kan beholde sit job i skolen, mens man kvalificerer sig.
Og Folketinget har for nyligt besluttet, at meritten skal halveres i pris og gøres fuldstændigt gratis fra 2030.
Så nu er der ikke længere nogen undskyldning for Jesper – eller for andre akademikere, der drømmer om et job med mening og ansvar for at danne og uddanne den næste generation: Søg ind på læreruddannelsen.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr
- FGU-formand advarer mod at genåbne epx-aftale
- Tidligere kommunaldirektør: Skolevægring koster kommunerne dyrt. Men det er et problem, vi godt kan løse
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet



























