Debat

Lektorer: Drop parathedsvurderingen, så færre dropper ud

DEBAT: Vi bør se til Norge og lade os inspirere af ungdomsretten frem for at stemple unge som ikke-uddannelsesparate. Et stempel, der gør de unge nervøse og usikre på deres kompetencer, skriver tre lektorer fra Københavns Professionshøjskole.

Spørgsmålet
er, om parathedsvurderingen gør det, den skal – eller om den måske
har den stik modsatte effekt og får nogle unge til at opgive håbet om at komme
i uddannelse, skriver lektorer fra Københavns Professionshøjskole.
Spørgsmålet er, om parathedsvurderingen gør det, den skal – eller om den måske har den stik modsatte effekt og får nogle unge til at opgive håbet om at komme i uddannelse, skriver lektorer fra Københavns Professionshøjskole.Foto: Colourbox.dk
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andy Højholdt, Britt Blaabjerg Hansen og Lars Arndal
Lektorer ved Københavns Professionshøjskole

Gennem de sidste 20 år har det været en fælles politisk målsætning at få flere unge videre i uddannelse efter folkeskolen. Men det kniber med resultaterne. Måske er redskaberne forkerte, måske skal der tænkes i helt nye baner for at få færre til at droppe ud?

Et centralt redskab i det danske uddannelsessystem er ’uddannelsesparathedsvurderingen’. Uddannelsesparathedsvurderingen betyder, at alle unge får en vurdering af, om de er parat til en ungdomsuddannelse. Sigtet med vurderingen er at sikre et bedre match mellem den unge og ungdomsuddannelsen, få flere i gang og mindske frafaldet.  

I 2015 blev den første parathedsvurdering af eleverne rykket fra 9. til 8. klasse for at få de sidste ikke-parate med. Hvis en elev vurderes ikke-parat, skal skole og uu-vejleder i samarbejde med barnets forældre derfor lave en målrettet indsats, så eleven senere (i 9. klasse) kan vurderes parat.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Stemplet kan ikke vaskes af
Spørgsmålet er imidlertid, om parathedsvurderingen gør det, den skal – eller om den måske har den stik modsatte effekt og får nogle unge til at opgive håbet om at komme i uddannelse? Det er der særligt to forhold, der peger på:

For det første er det tydeligt, at vurderingen betyder meget for de unge: 66 procent af de unge er ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut nervøse for, om de overhovedet bliver erklæret uddannelsesparate. Når man sammenholder dette med, at kriterierne, som lærerne lægger til grund for deres vurderinger, er usikre og uklare, burde det i sig selv give stof til eftertanke.

Når stemplet ’ikke-uddannelsesparat’ først er sat på én, kan det være svært at vaske af. Og det bliver ikke lettere af, at skolernes målrettede indsats er så usystematisk.

Andy Højholdt, Britt Blaabjerg Hansen og Lars Arndal
Lektorer, Københavns Professionshøjskole

For det andet viser samme undersøgelse, at en stor del (45 procent) af de ikke-parate slet ikke ved, at de har fået en negativ vurdering, og at skolen derfor skal lave en målrettet indsats for dem. Det er, som om det i højere grad er skolens projekt, end det er den unges eget projekt.

Spørgsmålet er altså, om det lønner sig at gøre så mange unge nervøse og usikre på deres kompetencer? Det ser ikke sådan ud. Når stemplet ’ikke-uddannelsesparat’ først er sat på én, kan det være svært at vaske af. Og det bliver ikke lettere af, at skolernes målrettede indsats er så usystematisk, som den tilsyneladende er.

Stemplet og den diffuse indsats bidrager næppe til at få de sidste med.

Uddannelserne skal være klar til de unge
Det er der måske andre og mere ambitiøse redskaber til, og her kan man hente inspiration i Norge. Siden 1998 har alle unge i Norge haft ret til enten en studieforberedende eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse – den såkaldte ungdomsret. Fordelene ved dette er flere.

For det første signalerer retten, at alle unge er parat til uddannelse. Hvis det knirker, er det ikke bare, fordi den unge ikke er klar til uddannelsen. Det er også uddannelsernes opgave at være klar til de unge. Man undgår stigmatiseringen og animerer bedre ungdomsuddannelserne til at kigge indad på deres egen praksis: Hvordan tager de imod og holder fast i den brogede skare af unge?

En anden fordel er, at grundskoler og ungdomsuddannelser er blevet nødt til at arbejde tættere sammen. Overgangen er ikke papirarbejde (parat/ikke-parat), men daglig praksis, hvor man arbejder med fleksible og glidende overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Det er for eksempel mere oplagt, at en ung er startet på en ungdomsuddannelse, samtidig med at han eller hun fortsat følger undervisningen i grundskolen i nogle fag. Uddannelsesretten betyder også, at systemet godt kan rumme, at en elev er fire eller fem år om at gennemføre sin ungdomsuddannelse.

Ingen skal efterlades
Modellen er ikke et columbusæg. I Norge er der stadigvæk 27 procent, som efter fem år ikke er færdige med deres uddannelse. Det er heller ikke uproblematisk, at de unges karaktergennemsnit afgør, hvilken uddannelse de kan komme ind på. Men det norske system har den indlysende fordel, at det i udgangspunktet ikke efterlader nogen på perronen.

Undervisningsministeriet er i gang med at undersøge overgangene fra grundskole til ungdomsuddannelser. Måske skulle man også kigge på den norske model.

Målet må i alle fald være at finde en model, som reelt hjælper de unge, pådrager uddannelsessystemet et større samlet ansvar, og som aldrig giver de unge stemplet ’ikke-parat’.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00