Fra 1. maj kaster Lars Povlsen Jensen sig ud i et kommunalt karriereskifte fra Odense til Lolland Kommune. Her træder han til som direktør for sektorerne Skole- og Dagtilbud, Børn, Unge og Familie samt Kultur, Fritid og Borgerservice.
Det skriver Folketidende.
Det betyder, at Lars Povlsen Jensen tager afsked med sin nuværende stilling som centerchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune.
Han tager den erfaring med sig i den nye direktørstilling. Derudover kan han trække på sin erfaring som tidligere afdelingschef i Akademikernes A-kasse og i Hartmann A/S samt som projektleder og socialrådgiver.
Lars Povlsen Jensen er uddannet cand.pæd. i didaktik og pædagogik og har desuden en militæruddannelse fra Søværnet samt en uddannelse som civil pilot.
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- FGU-formand advarer mod at genåbne epx-aftale
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner

























