Om  
Marie Krarup

Marie Krarup forlader DF

En af Dansk Folkepartis markante folketingsmedlemmer forlader partiet i kølvandet på udnævnelsen af Morten Messerschmidt som ny partiformand. Dermed ryger DF-folketingsgruppen ned på ti medlemmer.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Redaktionen

Dansk Folkeparti mister en af sine mest markante, nationalkonservative profiler. 

Marie Krarup skriver på Facebook, at hun har meldt sig ud af partiet.

Hun peger på et manglende løfte fra Morten Messerschmidt som årsagen, og så er hun træt af ikke at kunne "udtale sig frit om Rusland."

"Jeg har meldt mig ud af Dansk Folkeparti med tungt hjerte. Jeg synes virkelig, det er sørgeligt. Det er noget, jeg er virkelig, virkelig ked af, men der er bare ingen anden udvej," siger hun til Berlingske.

Marie Krarup er dermed det sjette folketingsmedlem på mindre end en uge, der forlader partiet, efter Morten Messerschmidt blev formand for en måned siden.

Marie Krarup kalder samtidig partistifter Pia Kjærsgaard "en pestilens":

"Pia Kjærsgaard er jo en pestilens for Dansk Folkepartis arbejdsmiljø. Men hun kan ikke skræmme mig væk. Altså, hallo, jeg er ikke bange for den gamle dame. Hun tager sig nogle friheder, som ikke er okay. Hun skælder folk ud og sviner dem til og siger ikke undskyld. Hun siger bare, at hun er 'et følelsesmenneske', men vi andre har jo også følelser. Hun har ikke behandlet andre mennesker med respekt." 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Krarup

Fhv. MF (DF, løsgænger)
sprogofficer (Forsvaret), cand.mag. i øststatskundskab, samfundsfag og religion (Københavns og Aarhus Uni. 1996 og 2006)

0:000:00