MBU holder gymnasierne hen

KLASSELOFT: Ministeriet for Børn og Undervisning opretter en ny ansøgningsrunde til kapacitetsudvidelsespuljen. Gymnasierne kan først regne med svar til april. Urimeligt, mener Rektorforeningen.

Eftersom klasseloftet kan have indflydelse på institutionernes kapacitet, mener vi, det rigtige vil være at lave en ny ansøgningsrunde.

Sine Frederiksen
Kontorchef, Ministeriet for Børn og Undervisning
Fakta
I alt 38 gymnasier søgte inden 7. december 2011 om midler til kapacitetsudvidelse.

I vejledningen til ansøgningerne fremgår det, at de eventuelt tildelte midler ikke må gå til at finansiere leje af lokaler eller pavilloner, og byggeri startet inden 1. december 2011 kan ikke få støtte fra ministeriet.

For hver klasse, skolerne vil udvide med, er det muligt at få 3 mio. kr. i støtte. Ministeriet forbeholder sig retten til at give støtte til færre klasser, end ansøgerne har søgt om.

Det er et krav fra ministeriet, at den ansøgende skole selv skal kunne investere 75 procent af dens akkumulerede overskud fra 2007-2010. 

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning
Fakta
Altinget | Uddannelse har fået indsigt i 11 af de 38 ansøgninger. Tilsammen har de 11 gymnasier søgt om at udvide med 73 klasser.

Det svarer til i alt 219 mio. kr. I deres ansøgninger har de 11 skoler i alt søgt om 234,4 mio. kr.

Tilsvarende kan de selv skyde i alt 51,8 mio. kr. i udvidelsesprojekterne. Disse midler kommer enten gennem akkumulerede overskud fra 2007-2010 eller gennem lån i skolernes egenkapital.

Kilde: Altinget | Uddannelse

De 38 gymnasier, som i december søgte om en del af midlerne i den såkaldte kapacitetsudvidelsespulje på 200 mio. kr., kan nu se frem til en ny ansøgningsrunde og endnu længere ventetid.

Gymnasierne var egentlig blevet stillet i udsigt, at ministeriet ville besvare deres ansøgninger inden udgangen af januar i år. Men nu bekræfter Ministeriet for Børn og Undervisning over for Altinget | Uddannelse, at det ikke kommer til at ske. I stedet vil ministeriet åbne op for en ny ansøgningsrunde om at få en bid af de 173 mio. kr., der stadig skal fordeles (27 mio. kr. er på forhånd tildelt Ringsted Gymnasium).

Årsagen til annulleringen af de nuværende ansøgninger og den nye budrunde skyldes den forvirring, der var i december sidste år omkring det fleksible klasseloft. Ansøgningsfristen på kapacitetsudvidelsesmidlerne lå nemlig den 7. december, hvor der stadigvæk var stor debat om, hvorvidt gymnasieloftet var underfinaniseret eller ej.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00