Merete Riisager og lærer: Socialdemokratiets udspil truer skolens fællesskab og dannelsesopgave

Skrøbelig klassedynamik

Med et loft på 14 elever per klasse, sådan som Socialdemokratiet har foreslået for indskolingen, kan dynamikken let forsvinde. Fællesskabet bliver hurtigt meget skrøbeligt, og det samme gør klassedynamikken og klassens indre liv.

Den undervisning, hvor eleverne er aktive medspillere, bliver mere snæver og med færre indspark til dialog om faglige emner. Eleverne har brug for nogen at spille bold op ad. Det har de socialt, og det har de i deres faglige udvikling.

Mange elever har positiv effekt af at skulle gøre sig umage og blive inspireret af klassekammerater, der gør det samme.

Det kan være svært at holde koncentrationen, men hvis klassekammeraterne arbejder med tingene, kan der skabes en klassekultur, hvor det normale er at arbejde med tingene.

Vi må ikke være i færd med at opgive, at en lærer kan styre en klasse. Det vil være en falliterklæring og ganske alvorligt for skolen.

Merete Riisager (LA) og Maja Rømer
Hhv. folketingskandidat og folkeskolelærer

Læreren som myndighedsperson

Klasseledelse og høj faglighed er nøglebegreber, hvis vi skal skabe en bedre folkeskole. Vi opnår ikke mindre uro, alene ved at sætte 14 børn i hver klasse.

Hvis læreren ikke kan være en autoritet, levere god undervisning og lede en klasse på 20-21 elever, som en gennemsnitlig elevgruppe i Danmark, kan læreren heller ikke lykkes med 14 elever.

Vi må ikke være i færd med at opgive, at en lærer kan styre en klasse. Det vil være en falliterklæring og ganske alvorligt for skolen. Det vil være et dannelsestab, hvis det, som kan lykkes i det meste af verden, ikke kan lykkes i Danmark.

Når klassen er etableret som en enhed, kan man lege med strukturerne. Man kan inddele i hold efter interesser og behov. Man kan arbejde sammen på tværs af flere klasser for at udvide muligheder og samspil mellem eleverne.

Fællesskabet i folkeskolen

Folkeskolen er en vigtig kulturinstitution, og vi må udvise så meget respekt for den, at vi kan genindsætte læreren som faglig og pædagogisk myndighedsperson, der som udgangspunkt kan lede en skoleklasse.

Skolens opgave er naturligvis at lære eleverne om fagene, men skolen har også en afgørende vigtig funktion i forhold til at opdrage børn til myndige demokratiske borgere.

Den pædagogiske proces i forhold til at lære at agere med værdighed over for andre og indgå konstruktivt i et fællesskab kan vanskeligt undervurderes, og den har behov for klassefællesskabet som ramme.

Derfor må vi heller ikke opgive skoleklassen – den har en meget vigtig funktion. Både for den enkelte elev og for os som samfund.