Mette Frederiksen vil give lønforhøjelse til offentligt ansatte: Velfærden smuldrer, hvis vi ikke gør noget ekstraordinært

Vi har et politisk ansvar for at hæve lønnen på ældreområdet, i sundhedsvæsnet, i daginstitutionerne og i kriminalforsorgen, siger statsminister Mette Frederiksen. Det er gavebodspolitik og vælgerbestikkelse, lyder det fra de borgerlige.

Socialdemokratiet præsenterede onsdag udspillet "Bedre vilkår - bedre velfærd", hvor de lægger op til at forbedre løn- og arbejdsvilkårene i den offentlige sektor med tre milliarder kroner frem mod 2030.
Socialdemokratiet præsenterede onsdag udspillet "Bedre vilkår - bedre velfærd", hvor de lægger op til at forbedre løn- og arbejdsvilkårene i den offentlige sektor med tre milliarder kroner frem mod 2030.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Malte BruhnMarie Møller Munksgaard

I januar 2019 præsenterede Socialdemokratiet og Mette Frederiksen forslaget til det, der i dag er kendt som Arne-pensionen.

Onsdag formiddag - knap fire år senere og midt i valgkampens slutspurt – kom hun med en "samlet plan for at forbedre løn- og arbejdsvilkår i velfærdssamfundet."

Udover at begge pressemøder blev holdt på Plejecenter Sølund på Nørrebro i København, kan de to forslag sammenlignes på en række andre punkter.

Det vil Socialdemokratiet

Socialdemokratiet vil afsætte tre milliarder kroner om året til "bedre løn og arbejdsvilkår" i den offentlige sektor.

Det skal bidrage til "at løse udfordringerne med rekruttering i velfærdssamfundet."

Udspillet er finansieret i regeringens økonomiske 2030-plan.

Det sagde Mette Frederiksen i hvert fald, da hun gik frem til mikrofonen og løftede sløret for det, som alle i og omkring dansk politik har ventet på, siden hun i slutningen af august til Jyllands-Posten for første gang bragte "lønspørgsmålet" ind i diskussionen om, hvordan man kommer problemerne med arbejdsvilkår og rekruttering til livs i den offentlige sektor.

"Dengang foreslog vi det, der i folkemunde hedder Arne-pensionen. Det blev dengang og senere kaldt det største bluff-nummer i dansk politik. Men i dag er status, at Arne og næsten 44.000 andre solide danske lønmodtagere kan trække sig tidligere tilbage efter et langt arbejdsliv," lød det fra statsministeren, der fortsatte:

"Nu står vi overfor nye udfordringer. Og den udfordring, vi i dag vil adressere, den er mindst lige så alvorlig."

Højere løn til Pia

Denne gang foreslår Socialdemokratiet, at Folketinget afsætter en pulje på tre milliarder kroner om året til højere løn for ansatte i de dele af velfærden, hvor det er svært at rekruttere de nødvendige medarbejdere.

"Det gælder ældreområdet, sundhedsvæsnet, daginstitutionerne og kriminalforsorgen,” sagde Mette Frederiksen.

Selvom der bag hende hang en stor plakat af en sosu-assistent ved navn Pia, afviste statsministeren igen og igen at præcisere, hvad det er for konkrete faggrupper, der skal have en større løncheck.

Hun sagde, at det skal være op til arbejdsmarkedets parter – fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne – at finde ud af, hvem der skal have del i lønstigningerne. Det skal ske i trepartsforhandlinger, som regeringen vil invitere til, hvis den stadig eksisterer efter valget 1. november.

"Som politikere skal vi ikke stå og udpege, hvad det for faggrupper, der skal have et lønløft. Det er en opgave for arbejdsmarkedets parter. Men vi anerkender fra Socialdemokratiets side, at det er vores politiske ansvar at skabe rammerne," sagde hun.

Vurderingen skal ske på baggrund af syv principper, som Socialdemokratiet har lavet. Det første princip er, at "udmøntningen skal bidrage væsentligt til at løse de rekrutteringsudfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor nu og i årene, der kommer".

Hun henviste til, at det kun er cirka halvdelen af alle jobs som sygeplejerske, der kan besættes, når en stilling slås op.

Oven i hatten kommer der i 2030 næsten 125.000 flere ældre over 70 år. Der kommer også 50.000 flere børn under syv år.

Mette Frederiksen sætter de blå under hårdt pres – men problemerne venter forude

Af Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget

Statsministeren har gennem uger nu antydet, flirtet og fristet med en ekstra lønpulje til offentligt ansatte. Seks dage før danskerne skal ind bag det blå klæde og fordele regeringsmagten, sætter hun så trumf på med et regulært udspil for tre milliarder kroner til en trepartsforhandling, der skal forbedre løn og arbejdsvilkår på det offentlige arbejdsmarked.

Særligt vil S gerne bruge de ekstra lønkroner for at imødekomme problemer med rekruttering, men nedenunder det er der også et spørgsmål om ligeløn. I første omgang er det på det Christiansborgspolitiske niveau et power move i en valgkamp, hvor kampen om regeringsmagten bliver afgjort på marginalerne. Det er Socialdemokratiets forsøg på at sætte en beskæftigelses- og velfærdspolitisk dagsorden frem mod næste tirsdag, og det sætter de borgerlige under hårdt pres. Her er man på grund af K’s skatteudspil under pres, når det kommer til fremtiden for den offentlige sektor og medarbejdernes vilkår der. Oveni kan de meget vel løbe ind i det samme problemer som med Arne-pensionen for små fire år siden, hvor man begrundede sin modstand med henvisning til teknik og finanspolitiske begreber.

Noget andet er, at hvis S genvinder regeringsmagten, så bevæger man med udspillet både sig selv og fagbevægelsen ud i mineret farvand. Der er både en spænding mellem offentligt og privat ansatte og internt mellem de offentligt ansatte. Der er overenskomstforhandlinger på det private område efter nytår, hvor det er svært at se resultatet, ikke bliver reallønsfald på grund inflationen, og dermed forhøjet risiko for konflikt. Hvordan vil man fra privat side reagere på løftet om lønstigninger til de offentligt ansatte?

Omvendt kan reaktionen for offentligt ansatte faggrupper, der bliver skuffet over ikke at få del i de nye lønkroner – eller ikke få som forventet – også risikere en trepartsaftale. Med andre ord bliver det interessant at følge, hvem der bliver forhandlere både på arbejdsgiver og arbejdstagerside i en kommende trepart.

Umiddelbart vil det sætte den offentlige del af fagbevægelsen under pres. Men fortsætter Mette Frederiksen som statsminister, vender presset også den anden vej; hvis ikke hun kan smede en aftale inden for rammen af den danske model, vil presset komme udefra via borgerforslag og aktivisme uden for trepartssystemet, og det kan blive meget svært at styre.

Ikke en ny normal

Efter Mette Frederiksens tale spurgte en række journalister ind til, hvilke konsekvenser det vil have for den danske model og det private arbejdsmarked, når politikerne blander sig i lønnen i den offentlige sektor.

"I Danmark lever vi af vores eksport. Det er motoren i vores økonomi. Derfor er det vigtigt, at vi er konkurrencedygtige. Det er vi nu, det skal vi også være fremover. Derfor skal det være de private konkurrenceudsatte erhverv, der fortsat skal sætte rammen for, hvordan lønnen udvikler sig på det danske arbejdsmarked".

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) understregede, at der ikke er tale om "en ny normal."

"Løn til offentligt ansatte skal ikke være et generelt tema for politikere på Christiansborg. Vores udspil kommer, fordi vi står i ekstraordinær situation. Lønpolitik og lønspørgsmål må ikke blive til overbudspolitik," siger han.

På den baggrund advarede Mette Frederiksen om "automatreaktioner fra politiske partier og interesseorganisationer".

"Vi har et fælles problem. Det handler ikke, om man er rød, blå, lønmodtager eller arbejdsgiver. Det handler om vores fælles samfund. Hvis vi ikke gør noget ekstraordinært, så risikerer vi, at vores velfærdssamfund stille, men sikkert begynder at smuldre foran øjnene på os".

K: Hun køber sig til stemmer

Forud for Socialdemokratiets udspil præsenterede Venstre tirsdag også seks principper, som skal danne grundlaget for en højere løn i det offentlige.

De to partier begge er enige i, at man skal understøtte områder med rekrutteringsudfordringer og have fokus på ligeløn og økonomisk ansvarlighed. Venstre lægger også op til, at man i højere grad skal give plads til lokal løndannelse og have et større fokus på frontlinjepersonale på tværs af den offentlige sektor.

Venstres skatteordfører Louise Schack-Elholm lægger dog ikke fingre imellem i sin behandling af udspillet.

"Der er gået total gavebod i Socialdemokraternes politik. Væk er den økonomiske ansvarlighed. Dybt bekymret for Danmarks fremtid," skriver hun på Twitter.

Også Konservative kritiserer, at regeringen har kastet spørgsmål om løn ind i centrum af den politiske debat.

"Lønnen til de ansatte i sundhedvæsenet skal ikke hæves for at give de ansatte gaver op til et valg. Den skal hæves, hvis det er den bedste investering, som gavner patienterne mest. Grimt når det så åbenlyst nu handler mere om at købe sig til stemmer her i valgkampens slutspurt," skriver Rasmus Jarlov.

Socialdemokratiets støttepartier, Enhedslisten og SF, har længe argumenteret for at hæve grundlønnen i lavtlønnede og kvindedominerede fag i den offentlige sektor.

"Det er en stor sejr, at vi endelig er nået så langt. Efter at Mette Frederiksen i årevis har sagt nej, nej, nej og atter nej, siger hun nu ja til at lægge penge på bordet, så vi kan begynde at løse velfærds- og ligelønskrisen i Danmark. Det giver håb," lyder det fra Mai Villadsen i en pressemeddelelse.

Hun vil afsætte fem milliarder til højere løn.

"Endelig melder S sig ind i kampen om ligeløn. Bedre sent end aldrig, kære socialdemokrater - men helt ærlig: Først i 2030? Det kan vi gøre bedre. De her brancher har brug for ligeløn, lige nu," supplerer SF-formand Pia Olsen Dyhr på Twitter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Rasmus Jarlov

MF (K), formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)

0:000:00