Milliard-overbetaling til AUB kan fortsætte for arbejdsgiverne

Fakta om AUB:

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der administreres af ATP, mens Børne- og Undervisningsministeriet varetager lovopgaver relateret til den.

Alle arbejdsgivere, der betaler ATP-bidrag, indbetaler bidrag til ordningen, som finansierer en række refusions- og tilskudsordninger på erhvervsuddannelsesområdet.

Formålet med AUB er grundlæggende at skaffe flere praktikpladser ved at øge virksomhedernes incitament til at ansætte elever.

Fra 2018 blev der indført et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, som betyder, at virksomheder, der ikke opretter et tilstrækkeligt antal praktikpladser i forhold til virksomhedens faglærte medarbejdere, skal betale ekstra.

Arbejdsgivere, der overstiger deres mål for elever, kan omvendt få en økonomisk bonus.

Det skulle efter planen skabe 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt.

AUB bygger på et princip om, at indtægter og udgifter så vidt muligt skal balancere, og at ordningen ikke skal samle på midler.

Det har imidlertid langtfra været tilfældet.

Ved udgangen af 2019 lød AUB’s forventede resultat, at egenkapitalen ville udgøre 4,6 milliarder kroner. Det tal forventes at stige yderligere i de kommende år.

I april 2020 udtalte Statsrevisorerne derfor kritik af Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af ordningen.

Den har været utilfredsstillende, ”fordi ministeriet siden 2016 har været bekendt med den nuværende ubalance, hvor indtægterne systematisk overstiger udgifterne, men ikke har håndteret den”, lød det blandt andet.

Ministeriet har således undladt at regulere arbejdsgivernes bidragssats (2.791 kroner per fuldtidsansat i 2020).

Statsrevisorerne kritiserede yderligere, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har fulgt op på, om AUB har opfyldt formålet om at medvirke til at skaffe praktikpladser.

Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet, ATP, FT.dk og Rigsrevisionen.