Minister vil finde penge til pædagoguddannelsen: ”Kvaliteten er simpelthen ikke god nok”

Regeringen er klar til at løfte pædagoguddannelsen økonomisk efter ny evaluering har vist, at uddannelsen ikke ruster nyuddannede pædagoger godt nok til det arbejdsliv, der venter dem. Der skal ses på både uddannelsens opbygning og sammenhængen mellem undervisning og praktik, mener minister.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Kvaliteten på uddannelsen er ikke god nok, og uddannelsens opgave er ikke løst.

Derfor er regeringen klar til at se på indholdet af pædagoguddannelsen og styrke den økonomisk.

Sådan lyder budskabet fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i kølvandet på den nyligt fremlagte evaluering af pædagoguddannelsen, der fremhæver, at mange nyuddannede pædagoger ikke er godt nok rustet til det arbejdsliv, der venter dem i børnehaver, fritidsklubber og botilbud.

”Det generelle indtryk er, at kvaliteten overordnet simpelthen ikke er god nok. Der er for mange, der ikke bliver vurderet af deres arbejdsgivere eller sågar dem selv til at have de kompetencer, der skal til for at virke i faget, når de er færdiguddannede. Det er ikke godt nok. Så er opgaven ikke løst,” siger han.

I evalueringen lyder et andet kritikpunkt, at under halvdelen af de nyuddannede pædagoger oplever, at der er en klar kobling mellem praktikken og det, de har lært i undervisningen.

Det er en af de udfordringer, ministeren agter at se på.

”Evalueringen peger derhen, hvor det også var min oplevelse på forhånd, at der er behov for at styrke den. Forbindelsen mellem undervisningen og praktik skal blive bedre, der skal være mindre selvstudie og flere undervisningstimer,” siger Jesper Petersen og fortsætter:

”Der bliver i evalueringen peget på, at opbygningen med mange forskellige moduler gør det mere uoverskueligt og ikke giver en fornemmelse af sammenhæng og fremdrift i uddannelsen, som der bør være. Det er nogle af de emner, som vi vil se på, uden at have et konkret udspil.”

FAKTA

Her er evalueringens hovedkonklusioner

- Personaleledere og praktikantvejledere oplever stor forskel på de studerendes faglige evner til at begå sig på en arbejdsplads: Kun cirka hver tredje leder oplever, at de nyuddannede i høj eller meget høj grad besidder de pædagogiske kompetencer, som lederne forventer af en nyuddannet. Samtidig vurderer kun en tredjedel af de nyuddannede selv, at uddannelsen har klædt dem på til det, der ventede i praksis.

- Lavt niveau af feedback: Selvom niveauet af feedback er forbedret sammenlignet med 2018, er niveauet fortsat lavere end på andre velfærdsuddannelser.

- Mangel på sammenhæng mellem undervisning og praktik: Under halvdelen af nyuddannede pædagoger mener ifølge evalueringen, at der i høj eller i meget høj grad var en sammenhæng mellem læringen i praktikken og i undervisningen.

- Modulopbygning ”udvander” fagligheden: I evalueringen fremhæves det blandt andet, at uddannelsens opbygning med mange mål og korte moduler bidrager til, at de studerende kun tilegner sig en overfladisk viden i stedet for fordybelse i emnerne.

- Pædagoger mangler specialpædagogiske kompetencer: Kun én ud af fem studerende er ifølge personalelederne godt nok rustet til det arbejde, der venter dem på det special- og socialpædagogiske område. Resultaterne peger også på, at pædagogerne fra dagtilbuds- og fritidsområdet mangler specialpædagogiske kompetencer. ”Der er yderligere behov for at styrke dagtilbudspædagogernes kompetencer inden for social- og specialpædagogik. De strategiske ledere oplever dette som et presserende behov, fordi der er stigende fokus på tidlig opsporing og inklusion,” lyder det bl.a. i evalueringen.

Find hele evalueringen her.


Kilde: Evaluering af pædagoguddannelsen, November 2021, Uddannelses- og Forskningsministeriet

"Særligt problem" på det special- og socialpædagogiske område

Granskningen af pædagoguddannelsen peger samtidig på, at der særligt er store udfordringer med de nyuddannedes faglige evner på det special- og socialpædagogiske område.

Her vurderer kun en ud af fem ledere, at uddannelsen har givet de nyuddannede pædagoger de fornødne evner til at arbejde på botilbud og med personer med fysiske eller psykiske handicap. Det har fået Socialpædagogerne til at foreslå at forkorte grundforløbet på uddannelsen og i stedet forlænge specialiseringsdelen fra 2,5 til 3 år.

Jesper Petersen har dog ikke lagt sig fast på endnu, om der er behov for en særskilt indsats til at rette op på fagligheden inden for specialpædagogikken.

”Det er noget af det, vi har behov for at dykke nærmere ned i og drøfte med interessenterne på området,” siger han og fortsætter:

”Det er min opfattelse, at det skal blive ved med at være en enhedsuddannelse, og kvaliteten skal hæves generelt uanset hvilken specialisering, man vælger. Men noget tyder på, at der er et særligt problem her.”

Jeg kan ikke sætte et beløb på, og det vil afhænge af, om vi kan få opbakning i Folketinget til at finde finansieringen, men det er en af de uddannelser, hvor vi er parate til at lave et økonomisk løft.

Jesper Petersen
Uddannelses- og forskningsminister, Socialdemokratiet

Regeringen klar med økonomi

Både regeringens støttepartier og BUPL har på baggrund af evalueringen efterlyst en økonomisk saltvandsindsprøjtning til at løfte kvaliteten på uddannelsen.

Enhedslisten og SF vil permanentgøre det økonomiske løft på 127 millioner til uddannelsen, der blev indført under Ane Halsboe-Jørgensens (S) ledelse i 2019. Samtidig vil finde partierne i forhandlingerne kæmpe for flere penge til mere undervisning og uddannelse af flere praktikvejledere.

Spørger man pædagogernes fagforening BUPL, er der behov for at tilføre endnu flere friske penge til uddannelsen, og formand Elisa Rimpler opfordrer ministeren til at fiske et trecifret millionbeløb op af statskassen.

Selvom Jesper Petersen ikke vil sætte et konkret beløb på, understreger han, at det er regeringens ambition at finde flere penge.

”Regeringen har tidligere vist vilje til at prioritere uddannelsen økonomisk, og uddannelsen er også en af dem, vi peger på i reformudspillet ’Danmark kan mere I’. Jeg kan ikke sætte et beløb på, og det vil afhænge af, om vi kan få opbakning i Folketinget til at finde finansieringen, men det er en af de uddannelser, hvor vi er parate til at lave et økonomisk løft,” siger han.

Læs også

Vil drøfte ændringer med bred kreds

Præcis hvordan regeringen synes, at pengene skal bruges, vil ministeren bruge de næste uger og måneder på at finde ud af. Derfor kommer der først bud på ændringer af uddannelsen fra ministerens hånd i det nye år.

”Vi synes, at vi nu skal bruge evalueringen som afsæt til at tage en grundig diskussion med både pædagoger, studerende, professionshøjskoler og andre interessenter, der har medvirket i evalueringen og lytte til dem, inden der bliver politiske forhandlinger,” siger Jesper Petersen og fortsætter:

”Jeg vil inden for de kommende uger have et møde med Folketingets partier for at gå evalueringen igennem. Men derefter synes jeg, vi skal tage os tiden til at lytte til interessenterne, inden vi starter forhandlingerne.”

FAKTA

Om evalueringen af pædagoguddannelsen

Evalueringen af pædagoguddannelsen blev sat i gang af daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i juni 2020.  
 
Evalueringen er anden del af en kvalitetsplan i tre trin, der dengang fik titlen ”Pædagoger i verdensklasse 2019-2021.” 
 
Første del af planen var at tilføre 127,5 millioner kroner til uddannelsen i 2019-2022. Efter evalueringen vil regeringen ifølge planen komme med sit udspil til, hvordan en langsigtet kvalitetsplan for pædagoguddannelsen ser ud.

Find hele evalueringen her.


Kilde: Evaluering af pædagoguddannelsen, November 2021, Uddannelses- og Forskningsministeriet

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Petersen

Udenrigs- og udviklingsordfører (S), formand for Folketingets Skatteudvalg, fhv. minister
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

0:000:00