30. juni 2023 kl. 23.03

Moderaterne vil indføre borgerpligt for at bekæmpe ensomhed blandt unge uden uddannelse og job

En borgerpligt til de 40.000 unge uden job og uddannelse bør være en del af en kommende strategi til bekæmpelse af ensomhed, foreslår Moderaterne. Perioden med frivilligt arbejde i en børnehave eller med naturbeskyttelse vil give de unge tro på sig selv og nye venskaber, lyder argumentet.

Borgerpligten kan være med til at modvirke ensomhed blandt unge uddannelse og job og samtidig give de unge fornyet tro på sig selv, mener Moderaternes civilsamfundsordfører Karin Liltorp. Borgerpligten er derfor oplagt at indføre som led i en kommende ensomhedsstrategi, ifølge Moderaterne.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Simon Lessel

Redaktør

Et halvt års borgerpligt, hvor man hjælper til på et plejehjem eller planter ålegræs med en naturorganisation for at forbedre havmiljøet, skal være med til at afhjælpe ensomhed blandt unge.

Sådan lyder det fra Moderaterne, der nu konkretiserer deres tanker om en borgerpligt.

Helt konkret foreslår regeringspartiet, at borgerpligten skal være en del af en eventuel kommende ensomhedsstrategi og gælde for de cirka 40.000 unge over 25 år, som står uden uddannelse eller arbejde.

”De unge, der er havnet uden for, har stor risiko for at blive ensomme,” siger Moderaternes civilsamfundsordfører, Karin Liltorp, og fortsætter:

”Med borgerpligten kommer de fra start ind i et fællesskab, hvor de kan mærke, at de har ressourcer, og at der er brug for dem. Så vil de helt sikkert også knytte venskaber der, hvor de kommer hen,” siger Karin Liltorp.

Med borgerpligten kommer de fra start ind i et fællesskab, hvor de kan mærke, at de har ressourcer, og at der er brug for dem. Så vil de helt sikkert også knytte venskaber der, hvor de kommer hen.
Karin Liltorp
Civilsamfundsordfører, Moderaterne

Moderaterne sammenligner borgerpligten med en slags værnepligt. Formålet er at sikre sammenhængskraften i Danmark har partiets politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, tidligere forklaret. Den skal være med til at sende et signal til de unge om, at vi som samfund ikke vil tillade, at de unge overlades til sig selv, forklarer Karin Liltorp.

”Jeg ser pligten som en kæmpe mulighed for både samfundet og den enkelte til, at de kommer til at føle sig værdifulde. Når de føler sig værdifulde, så tror jeg, at chancen for at opbygge nye relationer og venskaber og komme videre er større.”

Kan man godt tvinge folk ud af ensomhed?

”Ingen vælger ensomhed frivilligt. I borgerpligten ligger der en pligt, og den virker i den rigtige retning i forhold til at modvirke ensomhed. Men man kan selvfølgelig ikke tvinge folk ud af ensomhed. Hvis de insisterer på at være ensomme, så skal de have lov til det, men det tvivler jeg på er tilfældet for særligt mange.”

Læs også

Her er Danmarks første nationale strategi mod ensomhed

En langsigtet gevinst

Borgerpligten er også en del af regeringsgrundlaget.

Den indgår i det afsnit, hvor regeringen lover, at de vil indkalde til forhandlinger om en trepartsaftale for de 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde. Her vil regeringen samle parterne til at udvikle nye løsninger på den problemstilling.

”Værdisættet i forslaget om en borgerpligt kan indgå aktivt,” står der i regeringsgrundlaget.

Karin Liltorp understreger, at forslaget om at gøre borgerpligten til en del af ensomhedsstrategien er partiets politik – ikke regeringens.

Borgerpligten skal aftjenes i en periode på mellem seks måneder og et år. Den klassiske værnepligt fra Forsvaret kan være en del af borgerpligten. Og borgerpligten kan også aftjenes med arbejde på et plejehjem, ved at hjælpe til, når børnehaver skal på udflugt eller ved at tage del i forskellige naturbeskyttelsestiltag, forklarer Karin Liltorp.

Civilsamfundsorganisationerne kan få en vigtig rolle i borgerpligten, tilføjer hun. De skal indgå i arbejdet med dels at udpege mulige opgaver, de unge kan løse, og dels fordi de i forvejen organiserer fællesskaber, de unge kan blive en del af.

”Man kan forestille sig, at de starter med at arbejde frivilligt et sted, og så bliver de hængende når borgerpligten er overstået. Eller også får man mod på noget mere og går i gang med en uddannelse, fordi man får en tro på, at man godt kan noget og en oplevelse af, at der er brug for dem,” siger Karin Liltorp.

Hun ser ikke nogen udgifter forbundet med det konkrete forslag, men påpeger, at Moderaterne ikke har regnet på, hvad det vil koste at udbrede tiltaget til en hel ungdomsårgang.

”For de 42.000, der i forvejen får kontanthjælp, så koster det jo ikke noget for samfundet og er forhåbentligt en kæmpestor, langsigtet gevinst. Håbet er jo, at mange af dem efterfølgende starter på en uddannelse eller et arbejde. Det er jo helt tydeligt, at det ikke vil være en udgift som sådan.”

Politik har aldrig været vigtigere