Moderniseringsstyrelsen forrest på øretævernes holdeplads

UDSKÆLDT: Under OK18 er Moderniseringsstyrelsen for alvor kommet i skudlinjen, men det er ikke en uvant position. En dobbeltrolle under overenskomstforhandlinger og en for stærk insisteren på new public management er blandt forklaringerne, vurderer eksperter.

Som noget nyt blev løn- og arbejdsvilkår med etableringen af Moderniseringsstyrelsen i 2011 en del af udgiftspolitikken.
Som noget nyt blev løn- og arbejdsvilkår med etableringen af Moderniseringsstyrelsen i 2011 en del af udgiftspolitikken.Foto: Katja Holm/Altinget.dk
Sine Riis Lund

Jeg tror, Moderniseringsstyrelsen kunne have undgået noget af det her billede som mørkets fyrste, hvis man lidt tidligere havde været opmærksom på nogle af skyggevirkningerne ved new public management og derfor lidt tidligere havde søgt mere åbent efter nye veje at gå.

Jacob Torfing
Professor, RUC

Vi står hverken for new public management, overstyring eller dårligt arbejdsmiljø. Vi har en offentlig sektor i verdensklasse, hvilket ikke mindst skyldes nogle dygtige og dedikerede medarbejdere og ledere.

Poul Taankvist
Direktør, Moderniseringsstyrelsen

Navnet Moderniseringsstyrelsen synes efterhånden at have fået samme effekt på mange danskere, som når en matador vifter med en rød klud foran en tyr.

Senest som følge af overenskomstforhandlingerne, der for nuværende er endt i Forligsen med en trussel om storkonflikt hængende over hovedet.

Blandt andet tvister om kutymefridage, den betalte spisepause og offentligt ansattes løn har vækket kritiske røster, der rækker langt ud over de faglige organisationers repræsentanter.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00