Myten om ”protestskoler” holder
Mia Jo Otkjær
Når nye fri- og privatskoler slår dørene op rundt om i landet, er det i de fleste tilfælde som en protest mod lukningen af en folkeskole i nærmiljøet. Derudover vælger mange også at opstarte nye fri- og privatskoler, fordi de ønsker en skole med et andet værdigrundlag end det, der er i folkeskolen.Ideen med de danske friskoler har aldrig været, at de skulle oprettes i protest mod, at der sker ændringer i den lokale skolestruktur. Ideen har været, at der skulle være plads til skoler, der bygger på en anden pædagogik eller på nogle bestemte holdninger og værdier
Jane Findahl
Formand for KL's Børne- og Kulturudvalg
Det viser en spørgeskemaundersøgelse, Altinget | Uddannelse har lavet blandt de seneste fem års nyåbnede fri- og privatskoler samt de skoleinitiativer, der af den ene eller anden grund ikke fik gang i skolen.
De seneste år har der været stort fokus på de såkaldte "protestskoler", der erstatter små folkeskoler, som må dreje nøglen om.
Læs: Mange nye "protestskoler" i 2012
Der har de seneste år været en del debat om kommunernes forhold til de lokale fri- og privatskoler. Derfor har Altinget | Uddannelse lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt de seneste fem års nyopstartede fri- og privatskoler samt de initiativgrupper, der i samme periode aldrig fik gang i skolen, de ellers planlagde.
FAKTA:
Fra 2007-2011 var der i alt 135 initiativer til oprettelse af fri- eller privatskoler.
Af de 135 kom 80 skoler ikke igang, mens 55 skoler blev oprettet.
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Dansk Friskoleforening
UNDERSØGELSEN:
Af de 55 oprettede fri- eller privatskoler, har det været muligt at indhente kontaktoplysninger på 52. I alt har 28 af de adspurgte valgt at besvare undersøgelsen.
Af de 80, som ikke kom igang, har det kun været muligt at indhente kontaktoplysninger på 42 initiativtagere. 18 personer ud af de 42 har valgt at besvare undersøgelsen fra Altinget | Uddannelse.
Uddannelse
