Nedergaard forsvarede spare-filosofien

KRYDSILD: Der er skærmet af for de svageste, sagde undervisningsminister Tina Nedergaard (V), da hun skulle forsvare besparelserne.
Tina Nedergaard måtte forsvare besparelserne på uddannelsesområdet, da hun onsdag var i krydsild i folketingssalen.
Tina Nedergaard måtte forsvare besparelserne på uddannelsesområdet, da hun onsdag var i krydsild i folketingssalen.Foto: Mette Wraae Hansen/Altinget.dk
Kristian Aaskov Nielsen

Tonen var hård og bestemt, da undervisningsminister Tina Nedergaard onsdag tog imod oppositionens kritiske spørgsmål i Folketingets spørgetime. De 4 milliarder kroner, som regeringen skal hente på uddannelse og forskning i den nye genopretningsplan, var omdrejningspunktet.

Besparelserne er ikke taget ud af den blå luft, forklarede hun.

"Filosofien og hovedreglen har været at holde de kompetencegivende uddannelser fri, fordi vi synes, det er væsentligt, at man når 50- og 95 procents-målsætningerne," sagde Tina Nedergaard og forsatte:

"Vi har lagt besparelserne der, hvor vi skærmer de unge af," sagde Tina Nedergaard, som forsvarede besparelserne i uddannelsessektoren, fordi det er en stor post på statens finanser.

Produktionshøjskolerne havde potentiale
I genopretningsplanen bliver der taget en mærkbar luns fra produktionshøjskolerne. Derfor skød oppositionen også hårdt på Tina Nedergaard i denne sag.

"Vi har set på de effektiviseringer, som kunne være i produktionshøjskolerne, administration med videre. Her er et potentiale for at hente noget," sagde Tina Nedergaard.

Et af indgrebene er blandt andet, at unge, der frafalder en ungdomsuddannelse, ikke automatisk kommer på produktionsskole.

"Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvis man falder fra gymnasiet i 2.g., at man dermed er oplagt til at tage på produktionsskole. Vi indsnævrer målgruppen for dem, som ikke er klar til at tage en uddannelse. Det gør jeg med god samvittighed, fordi vi her i Folketinget har et stort vejledningsforslag på vej igennem," sagde Tina Nedergaard.

Ifølge undervisningsministeren bliver kommunerne i den forbindelse forpligtet til at give de ikke-uddannelsesparate elever et tilbud. Et tilbud, som stadig kunne være produktionshøjskolerne.

Stadig stort tilskud til voksenuddannelse
Regeringen finder også del penge inden for voksen- og efteruddannelse. I alt 444 millioner kroner, når VEU-trepartsaftalen udløber med udgangen af 2012. Tina Nedergaard slog dog fast, at det offentlige stadig bidrager meget.

"Vi har i dag verdens højeste niveau for offentligt bidrag til voksen- og efteruddannelse. Jeg tør ikke sige, vi ligger i absolut top efter dette, men vi ligger deropad," sagde Tina Nedergaard, der også gjorde det klart, at det ikke er en popularitetskonkurrence at skulle genoprette dansk økonomi.

Ifølge Tina Nedergaard er udgiften til voksen- og efteruddannelse i de seneste 2 år øget med en tredjedel. Det betyder, at regningen bevæger sig op imod fem milliarder kroner. Derfor synes Tina Nedergaard, det er rimeligt, at virksomhederne bidrager.

"I en krisesituation som denne beder vi virksomheder om at give et lille ekstra bidrag til finansieringen. Det betyder, at de går fra en forsørgelsesgrad fra cirka to procent til tre til fire procent. Det er den størrelsesorden, vi opererer i. Det kan godt have en effekt på aktiviteten, men vi kan regne med, at vi ikke kommer under den aktivitet, vi havde for tre år siden," sagde hun.

Højtuddannede kommer bagerst i VEU-køen
Tina Nedergaard pegede blandt andet på, at det er de højtuddannede, som skal se længere efter en efteruddannelse.

"Hvis man har en lang videregående uddannelse, står man ikke først i køen til at få støtte. Det er de kortuddannede, vi skærmer af. Vi har været omhyggelige med, hvilke fag vi skærmer af. Eksempelvis dansk og matematik, som er grundlæggende fag," sagde Tina Nedergaard.

Hun påpegede, at hvis ikke der bliver gjort noget nu, vil der ikke være behov for efteruddannelse, fordi arbejdspladser - som følge af den økonomiske krise - vil blive flyttet til udlandet.

S kan bare spare på lønninger
Tina Nedergaard skød dog også tilbage på oppositionens anklagende spørgsmål.

"Jeg ved ikke, om spørgeren er bekendt med, at man i andre lande skærer i de offentliges lønninger. Det er en vej, Socialdemokraterne kunne overveje, hvis de synes, den er bedre," sagde Tina Nedergaard, som ikke regner med, at Socialdemokraterne kan forstå, at der er behov for at spare.

Ifølge undervisningsministeren har Socialdemokraterne nægtet at gå ind i diskussionen om, at dansk økonomi har et behov for genopretning.

0:000:00