Niels Brock: Skab en eksamensform, der understøtter brugen af internet og elektroniske hjælpemidler

DEBAT: Drop ønsket om kontrolsystemer, der skal overvåge de unge til eksamen. Der er i stedet behov for nye eksamensformer, der tester unges brug af de tidssvarende hjælpemidler, som de kommer til at bruge ude i verden, skriver Anya Eskildsen fra Niels Brock.

Af Anya Eskildsen
Adm. direktør hos Niels Brock

Det er ikke længe siden, bølgerne gik højt omkring udrulningen af "Den digitale prøvevagt", Undervisningsministeriets nye redskab til at forhindre snyd ved skriftlige eksamener, som nu heldigvis er udskudt på ubestemt tid på grund af fejl og mangler i teknologien.  

Helt grundlæggende er vi enige i kritikken af Den digitale prøvevagt.

Den planlagte overvågningsindsats er som at skyde gråspurve med kanoner, da erfaringer og indberetninger fra de senere år viser, at der kun i en promille af alle skriftlige eksamener er mistanke om snyd.

Det virker som et stort apparat at rulle ud mod så forholdsvis begrænset problem og samtidig potentielt et overgreb i forhold til elevernes privatliv.

Internet er et naturligt hjælpemiddel
Men det, der overses i debatten om prøvevagten, er et mere grundlæggende og fundamentalt problem, vi som uddannelsessystem og samfund skal tage stilling til!

Debatten om eksamenssnyd foregår på utidssvarende præmisser. Hvorfor i alverden betragtes brugen af internet som snyd? Hvorfor har vi ikke formået at udvikle tidssvarende eksamensformer, så den matcher den virkelighed, eleverne skal ud i?

I elevernes fremtid i studier og job er det en forudsætning, at eleven kan anvende internet og elektroniske hjælpemidler. I stedet for relevante eksamensformer fastholder vi en kultur og nogle systemer, som gør brugen af helt naturlige hjælpemidler odiøs og nærmest kriminel.

Nej, vi må ændre vores syn på, hvordan vi kan vurdere vores elevers viden og færdigheder.

Vi bør i stedet for kontrol vise dem tillid og udnytte den digitale innovations muligheder ved at skabe en virkelighedsnær eksamenssituation med mere moderne krav, der vurderer dem på virkelighedens præmisser og anvendelige kompetencer.

Lav nye prøveformer
Jeg så gerne, at man i stedet for at se internettet som en trussel satte ind med udvikling af eksamens- og prøveformer, så de i højere grad lagde op til at underbygge de kompetencer, som vi ved er afgørende – dem, vi populært kalder det 21. århundredes kompetencer:

kritisk tænkning, kommunikation, samarbejde, design, innovation, kompleks problemløsning, digitalt medborgerskab og det at mestre de digitale medier og teknologier.

Udvikling af disse kompetencer forudsætter bevidst og intelligent anvendelse af de ressourcer, som findes på internettet. Og dermed er brug af nettet ved eksamener naturligvis ikke snyd. Tværtimod.

Gennem både grundskolen og gymnasietiden lærer vi eleverne om samarbejde. Vi har fokus på digital læring, og vi giver dem komplekse opgaver, der kræver sparring, samarbejde, research og ikke mindst adgang til internettet.

Det er ikke tilfældigt. Det gør vi for at øve dem i den virkelighed, der efter endt uddannelse venter dem.

Vi øver dem i fremtiden og hjælper dem med at gøre, hvad der er rigtigt, men i mange tilfælde vil det rigtige enten være at rådføre dig hos andre eller søge mod digital sparring.

Drop kontrolsystem
Prøv at spørge dig selv, om du kunne forestille dig at løse en opgave uden hverken at rådføre dig med dine kollegaer eller bruge hjælpemidler?

Vi burde faktisk se positivt på de danske gymnasieelevers reaktion på "Den digitale prøvevagt". Ikke fordi jeg bifalder, at elever i protest vandrer ud fra deres terminsprøve, men fordi eleverne står sammen, kæmper deres sag og gør det til en politisk aktion.

Det viser, vi har med selvstændige og reflekterende unge mennesker at gøre, der har en mening og ikke er bange for at give den til kende.

Drop derfor ønsket om på sigt at etablere et kontrolsystem, der kan overvåge eleverne, men læg tid og kræfter i at skabe fremtidens eksamensform, der passer til den verden, vi overlader dem til, når eksamen er overstået.

Forrige artikel Debat: Politikerne udskyder løsningerne på problemerne for uddannelsesområdet Debat: Politikerne udskyder løsningerne på problemerne for uddannelsesområdet Næste artikel VUC-rektor til politikerne: Stop besparelserne på VUC-området VUC-rektor til politikerne: Stop besparelserne på VUC-området
Minister vil bringe inklusionen tilbage på sporet skridt for skridt

Minister vil bringe inklusionen tilbage på sporet skridt for skridt

INKLUSION: Børne- og undervisningsministeren vil ikke have en stor inklusionsreform. Problemerne skal løses ét for ét. Det sagde hun på søndagens Sorø-møde, hvor de lange skoledage knap blev nævnt. De er ellers oplagte at se på, mener lærerne og ADHD-foreningen.