Nu vil flere partier igen ændre folkeskolen: Her er eksperters dom over forslagene

Kortere skoledage
SF og Radikale vil begge forkorte skoleugen med en time på alle klassetrin og samtidig give skolerne frihed til selv at gøre skoledagene endnu kortere end i dag.

Det skal give børnene mindre pres, mere tid til leg og samtidig frigøre ressourcer til, at skolerne i stedet eksempelvis kan sætte en ekstra lærer ind i en anden time.

Og det kan være en god idé at bruge nogle af ressourcerne anderledes end i dag, siger forskerne.

"Antallet af timer er ikke det afgørende i sig selv. Det er kvaliteten, der er afgørende. Hvis børnene ikke får gode matematiktimer, nytter det ikke noget at give dem flere af dem," siger Andreas Rasch-Christensen.

Han advarer dog imod at lade det være helt frit for kommunerne, hvor mange timer de vil tilbyde eleverne.

Også Vibeke M. Jensen advarer politikerne imod at gå for langt væk fra en af grundidéerne i reformen, nemlig at øge timetallet for at forbedre de faglige resultater.

Hun nævner, at der før reformen var så stor forskel på timetallet fra skole til skole og kommune til kommune, at når man så på timetallet over et helt skoleliv, kunne nogle børn få et helt skoleårs mindre undervisning end andre.

"Vi ved fra forskning fra før reformen, at flere fagtimer er godt. Det forbedrer elevernes faglige resultater," siger Vibeke M. Jensen.

Men hvorfor viser evalueringen af skolereformen så ikke nogen særlig effekt af de ekstra undervisningstimer? Der kan være flere grunde, vurderer Vibeke M. Jensen.

"En grund kan være, at skolerne har skulle forholde sig til mange forskellige ændringer på samme tid, for eksempel har de skullet finde ud af at udnytte UUV-timerne (såkaldt understøttende undervisning, der blev indført med reformen, red.). En anden grund kan være, at der efter reformen også har været mindre forberedelsestid til fagtimer end tidligere," siger hun.

Derfor vurderer Vibeke M. Jensen, at "det samlet set formentlig kan være fornuftigt at bruge ressourcerne anderledes”.

Flere lærerkræfter
Radikale vil afsætte en milliard kroner om året til flere lærerkræfter, som skolerne selv kan disponere over. 

Og det vil give skolerne mulighed for at gøre noget, der virker, siger Vibeke M. Jensen.

Et af målene med folkeskolereformen var at blive bedre til at løfte de svageste elever fagligt og også at give de stærkeste mulighed for at blive endnu bedre. Det er foreløbig ikke rigtig lykkedes.

"Vi har ret stor viden om at opdeling af klasserne i mindre hold er noget af det der virker. Især til at løfte de svageste elever. Og det vil man jo få mulighed for, hvis man har flere lærerkræfter," siger Vibeke M. Jensen.

Også SF's forslag om at skære en time af den ugentlige undervisning og lade skolerne gøre dagene endnu kortere kan frigøre lærerkræfter til at bruge mere holddeling.

Man får så at sige mere for pengene ved at dele børnene op i hold i bestemte situationer eller fag frem for at smøre ressourcerne tyndt ud ved at lave mindre klasser generelt.

Mere frihed til skolerne
Både Radikale og SF lægger i det hele taget op til at give skoler og kommuner mere frihed til selv at bestemme over ting som timetal, test, indhold og mål for undervisningen.

"I et opgør med de seneste års fejlslagne detailstyring vil vi sætte børn, lærere og skoler fri," skriver Radikale i sit skoleudspil.

Partiet vil arbejde for "den største afbureaukratisering i folkeskolens historie" ved at afskaffe de nationale test, kvalitetsrapporterne, de mange læringsmål, elevplaner, centralt fastsatte krav til skoledagens længde og detaljerede timebindinger.

I stedet skal der være enkle trinmål og fagtimetal, og der skal udvikles et nyt "evaluerings- og testregime" sammen med lærere, kommuner og skoleledere.

Kvaliteten af de nationale test har været stærkt kritiseret, og flere andre røde partier har tidligere udtrykt ønske om at droppe dem eller sætte dem på pause.

Men også her hejser forskningschef Andreas Rasch-Christensen et advarselsflag:

"Når partier siger, de vil fjerne mål og test, må man spørge: Hvad vil I sætte i stedet? Det er en god ide at se på indholdet af de test, vi har, for de er ikke gode, man skal huske, at der er gode grunde til, at vi i det hele taget har mål og test," siger han.

Andreas Rasch peger på, at de skal sikre, at kommunerne giver alle elever i hele landet undervisning og læring på et vist niveau. Derfor skal politikerne ramme den rette balance mellem styring og frihed, mener han.