Bliv abonnent
Annonce
Om  
Søren Hasselpflug

Ny afdelingschef på plads i Børne- og Undervisningsministeriet

Søren Hasselpflug møder 1. december ind som afdelingschef i Børne- og Undervisningsministeriet på Frederiksholms Kanal.
Søren Hasselpflug møder 1. december ind som afdelingschef i Børne- og Undervisningsministeriet på Frederiksholms Kanal.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
5. november 2020 kl. 04.00

Søren Hasselpflug starter 1. december som afdelingschef i Børne- og Undervisningsministeriet.

Det oplyser ministeriet onsdag til Altinget.

Søren Hasselpflug overtager chefpladsen i Afdelingen for Analyse og Rådgivning efter Rasmus Vanggaard Knudsen, som tidligere på efteråret blev direktør for Københavns Ejendomme & Indkøb.

Som afdelingschef får Søren Hasselpflug nu blandt andet ansvaret for Børne- og Undervisningsministeriets juridiske kontor og analysekontoret.

Mange år i Finansministeriet
Søren Hasselpflug er i dag kontorchef i Finansministeriets Udgiftspolitisk Center, der arbejder med ”koordinering og styring af den statslige udgiftspolitik” og med de såkaldte andengenerationsreformer. 

Han er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har ifølge sin LinkedIn-profil en lang karriere på Slotsholmen bag sig.

Fra 2003 til 2009 nåede han at være både fuldmægtig, specialkonsulent og chefkonsulent i Finansministeriet.

Herefter arbejdede han seks år i Statsministeriet, før han i 2015 vendte tilbage til Finansministeriet og en stilling som chefkonsulent.

Fra 2016 til 2019 var han kontorchef i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Siden juni 2019 har han siddet i sin nuværende stilling i Udgiftspolitisk Center.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026