Ny afdelingschef rykker ind i Undervisningsministeriet
Jesper Nielsen bliver ny chef i Undervisningsministeriets afdeling for grundskole, ungdoms- og voksenuddannelser med årsskiftet.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Den nye afdelingschef er hentet i ministeriets egen styrelse for undervisning og kvalitet, hvor Jesper Nielsen det seneste år har været vicedirektør. Sammenlagt har han slået sine folder i regi af Undervisningsministeriet i 18 år og blandt andet været kontorchef i økonomi- og koncernafdelingen og chefkonsulent i ledelsessekretariatet.
Han ser frem til at tage fat på sine nye udfordringer og til at blive en del af et nyt hold.
"Jeg glæder mig til at komme i gang med de store og spændende opgaver, der ligger foran os i afdelingen. Det gælder blandt andet det store arbejde med at føre reformerne på uddannelsesområderne ud i livet. En opgave der skal ske sammen med medarbejderne og i tæt kontakt med de mange interessenter på området," siger Jesper Nielsen i pressemeddelelsen.
Han har en uddannelsesbaggrund fra Aalborg Universitet, hvor han læst økonomi med speciale i arbejdsmarkedsområdet. I sin helhed har han præcis den støbning, det kræver at stille sig i spidsen for den 50 mand store afdeling i ministeriet, mener departementschef Jesper Fisker.
"Jesper Nielsen er med sin brede erfaring med vores uddannelsesområder, store politiske tæft og erfaring med interessenthåndtering den rette til at føre de opgaver ud i livet, som ligger i Afdelingen for Grundskole, Ungdoms- og Voksenuddannelser. Jeg er sikker på, at han sammen med afdelingens chefgruppe og alle de dygtige medarbejdere er den rette til jobbet, og jeg ser meget frem til samarbejdet," lyder det fra hans side i meddelelsen.
Indsigt
Peter Thyssen75 årI dag
Fhv. rådmand (R), Aarhus Kommune, fhv lektor på Aarhus Katedralskole
Morten Møller48 årI dag
Historiker, forfatter, lektor ved Skolerne i Oure
Martin Hein55 årI dag
Pressechef, Transportministeriet, fhv. pressechef, Københavns Kommunes Ungdomsforvaltning, fhv. pressechef, Børne- og Socialministeriet
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få




















