Gymnasieelevernes nye stemme: Karakterræs starter fra dag 1

GYMNASIER: Overdrevent fokus på karakterer og fraværsprocent, nedskæringer og ny gymnasiereform gør det sværere at være elev i de danske gymnasier, mener Jens Philip Yazdani, nyvalgt formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

"De elever, der starter i 1.g efter sommerferien, får en ringere uddannelse end den, jeg selv har fået.”

Sådan lyder det fra 19-årige Jens Philip Yazdani, der i år bliver student fra Langkaer Gymnasium. Han er også for nylig blevet valgt som formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, hvor han tiltræder 1. juli.

Jens Philip Yazdani mener, at hverdagen for de nye gymnasieelever bliver presset af en ny gymnasiereform, der fjerner valgfrihed for elever og lærere, og har et overdrevent fokus på karakterer og fraværsprocenter. Men det værste er de besparelser, som alle 120 almene gymnasier i disse år må sluge, mener DGS-formanden.

I år har STX-gymnasierne skullet skære budgetterne med 5,7 procent, og det er især udgifterne til lærerlønninger, som det går ud over.

“Hvis der er færre lærere til at løfte den samme opgave, så betyder det enten, at de løfter den ringere, eller at de har mindre tid til at forberede undervisningen, som så i sidste ende bliver dårligere,” siger Jens Philip Yazdani.

Derfor bliver det i løbet af det kommende år en hovedopgave for Jens Philip Yazdani og gymnasieeleverne at gøre opmærksom på de konkrete konsekvenser, besparelserne kommer til at medføre på gymnasierne.

“Hver gang vi kan mærke i vores dagligdag, at der er en forringelse, så vil vi råbe op om det. Det kan være, at en lektiecafe er blevet sløjfet, eller at en lærer møder uforberedt op, fordi personen ikke har haft tid til at forberede sig,” siger han og peger samtidig på, at demonstrationer og undervisningsnedlæggelser kan være på vej til efteråret.

Reformen skaber mindre valgfrihed
Efter sommerferien træder en ny gymnasiereform i kraft, som blandt afskaffer faget Almen Studieforberedelse, forkorter introforløbet og fastsætter et antal studieretninger, som gymnasierne kan udbyde. Jens Philip Yazdani mener, reformen er udtryk for mere centraliseret styring af gymnasierne.

“I stedet for at lade skolerne fastsætte sine egne linjer, så har man lavet 18 fastsatte studieretninger fra ministerielt hold, som man så bare skal rette ind efter ude på de enkelte skoler. Samtidig skal alle have matematik på B-niveau, med mindre de er supersproglige,” siger han og fortsætter:

“Reformen fjerner en masse valgfrihed fra de unge og får dem til at rette ind efter de krav, som erhvervslivet stiller.”

Jens Philip Yazdani understreger, at det for eleverne er en kernesag, at der ikke skal være nogen andre end de unge selv, der skal bestemme, hvad de unge skal og ikke skal. I hans optik er der ikke nogen studieretninger eller fagkombinationer, der er forkerte.

“Jeg tror ikke, der er nogen læring, som er ubrugelig. Selvom man har et fag, som måske ikke er adgangsgivende til en universitetsuddannelse, og som erhvervslivet ikke skriger på, så kan det stadig give den enkelte enormt meget. Det er også sundt for os som samfund, at vi har nogle mennesker, der ved noget, som flertallet ikke gør,” siger han.

Eleverne og elevrådene på de enkelte gymnasier skal være med til at implementere reformen, mener Jens Philip Yazdani. Her kan de være med til at afbøde nogle af de skader, som DGS frygter, at den nye reform vil betyde, men eleverne skal også kunne gribe de muligheder, som reformen trods alt byder på.

“Ret skal være ret. Der er også nogle potentialer i reformen. Den åbner for eksempel op for, at man kan lave forsøgsordninger med karakterfri klasser på de enkelte gymnasier. Det er vi meget positive over for, for vi ved, at man lærer meget mindre af at få karakterer,” siger Jens Philip Yazdani.

Karakterer og fraværsfokus stresser
Som formand vil Jens Philip Yazdani også tage emner som stress og præstationspres op. I januar viste en undersøgelse fra Aarhus Universitet, at mere end hver anden 2.g-elev lå lige så højt på stress-skalaen som den mest stressede femtedel af befolkningen.

Jens Philip Yazdani mener, at det er et overdrevent fokus på karakterer og fraværsprocent i gymnasiesystemet, der stresser de unge.

“Allerede fra dag et på gymnasiet begynder en kamp om at få gode karakterer. Det er det, du bliver målt på. Og det fokus bliver du allerede mødt af, når du efter et par måneder skal aflægge prøve i almen sprogforståelse eller naturvidenskabeligt grundforløb, som nu tæller med i gennemsnittet,” siger den kommende elevformand.

Han mener, at det smitter af på eleverne, når karaktererne er så allestedsnærværende i løbet af de tre år, man går på gymnasierne. Det samme sker med gymnasiernes opmærksomhed på fraværets størrelse, siger Jens Philip Yazdani.

“Der er et enormt fokus på, at man skal have et fravær på nul procent eller fem procent, eller hvor grænsen nu går på den enkelte skole. Det er stressende, at man bliver pisket i skole. Selv når de er syge, er der mange, der dukker op i skole.”

Fjern standpunktskarakterer
Det er dog ikke et opgør med al karaktergivning og fraværsregistrering, som elevformanden lægger op til. Men der er brug for forandringer, mener han.

“Man kan sagtens gå ind og kigge på at fjerne standpunktskaraktererne og få et langt større fokus på formativ evaluering, sådan at de eneste karakterer, man får, er de allermest nødvendige, blandt andet i forhold til videre ansøgning på universitetet,” siger Jens Philip Yazdani.

Når det kommer til fravær, skal gymnasiernes adminstration være mindre optaget af selve tallet og mere optaget af årsagerne til fraværet, mener den kommende DGS-formand.

“Når studievejlederen taler med en elev, så skal han ikke først og fremmest spørge til fraværsprocenten og fokusere på, hvordan man får den sænket. I stedet skal han spørge: Hvordan har du det? Lærer du noget i den her skole? Er du engageret, er du motiveret?”

Jens Philip Yazdani mener, at dannelsen og læringen bliver glemt, når opmærksomheden rettes for meget mod karakterer og fravær.

“Når man kommer i skole, så handler det mere om at få høje karakterer og lavt fravær og mindre om at blive uddannet og dannet som menneske. Det er sindssygt ærgerligt, for det burde ikke være det, det handler om.”

Forrige artikel Riisager vil ændre på eux Riisager vil ændre på eux Næste artikel Styrelse advarer skoler om vaccine-information fra TV 2 Styrelse advarer skoler om vaccine-information fra TV 2