Ny forskning: Skolelukninger koster ikke stemmer

Det er kommunalpolitisk selvmord at lukke folkeskoler.

Eller er det?

I en ny bog har Johan Ries Møller, Ulrik Kjær og Erik Gahner Larsen set nærmere på dét, de beskriver som en ”tommelfingerregel i kommunalpolitik”.

Og det viser sig, at tommelfingerreglen i virkeligheden snarere skal kategoriseres som en myte.

Via et studie af de kommunale valgperioder fra 2010-2013 og 2014-2017 konkluderer de nemlig, at der ikke findes nogen systematisk tilbagegang for de borgmesterpartier, som har været med til at lukke skoler.

Skolelukninger kan derfor ikke betegnes som ”en så politisk farlig beslutning, som fortællingen tilsiger”, skriver forskerne i et kapitel af bogen ’KV17: Analyser af kommunalvalget 2017’, der udkom i april.

Bornholmerhistorien
Ifølge Johan Ries Møller, Ulrik Kjær og Erik Gahner Larsen findes der ellers en udbredt forestilling om, at man som kommunalpolitiker skal lade være med at lukke skoler, hvis man vil genvælges.

De fremhæver Bornholm og den (nu tidligere) borgmester Winni Grosbøll (S) som et eksempel på, hvordan en fortælling om politisk tilbagegang knyttes tæt sammen med skolelukninger.

På øen er der i løbet af de seneste 10 år lukket en lang række skoler, og det kostede politisk – vurderede Socialdemokratiet på øen i alt fald selv – ved kommunalvalget i 2017. 

Men hvor bornholmerne måske nok kan have ret i, at øens mange skolelukninger fik betydning ved kommunalvalget i 2017, så kan forskerne ikke finde nogen generel sammenhæng mellem stemmeafgivelse og skolelukninger.

”Det kan godt være, at modstand mod lukning af skoler er til stede. Men studiet viser bare, at hvis den er til stede, så mener folk det ikke så alvorligt, at de lader det overtrumfe alle mulige andre politikområder,” siger Ulrik Kjær til Altinget.

Helt lokal betydning
Johan Ries Møller, Ulrik Kjær og Erik Gahner Larsen har samtidig undersøgt, om det kan have betydning for vælgernes stemmer, om en skole er lukket tidligt eller sent i valgperioden.

De har også undersøgt, om det betyder noget, om lukningen er besluttet med et bredt eller snævert flertal bag sig.

Ingen af delene lader til at have nogen særlig betydning.

”Der ikke er nogen signifikant effekt af skolelukninger gennemført på forskellige tidspunkter,” skriver de blandt andet og tilføjer senere:

”Der er ligeledes ingen empirisk indikation på, at koalitionsbredden har betydning for, om vælgerne straffer politikerne for skolelukninger.”

Det eneste sted, hvor forskerne finder en mindre sammenhæng mellem lukninger og stemmer, er helt nede på de enkelte valgsteder i kommunen.

Her findes der således, hvad de beskriver som ”en signifikant, om end stadig beskeden” effekt af, at vælgerne helt tæt på de lukkede skoler straffer politikerne bag lukningerne.

”Det er vigtigt at huske, at skolelukninger ikke rammer alle, og i hvert fald ikke alle lige hårdt – og at skolelukninger godt kan give en helt lokal upopularitet, men at denne udviskes i det samlede valgresultat for hele kommunen,” skriver forskerne om det forhold.

Protester fylder meget
Så hvorfor forholder det sig sådan, at vælgerne – trods den populære fortælling – ikke lader sig påvirke synderligt af skolelukningerne?

Det kan forskerne ikke svare på med baggrund i deres nuværende kvantitative data.

Det ville kræve et større studie på individniveau, som de ikke har gennemført – eller i øvrigt har på vej.

Ulrik Kjær mener dog, det er værd at bemærke, hvordan en lokal skolelukning ikke nødvendigvis er et minus for alle borgere i en kommune.

”Nogle vælgere bor så langt væk fra den lille hyggelige skole, at de måske nok har en holdning til skoleområdet, men er fuldstændig ligeglade med, om den konkrete skole ryger i svinget. Måske ser de det snarere som en fordel, hvis det kan betyde, at den lille skole i deres egen landsby bevares,” siger han.

Ulrik Kjær vurderer samtidig, at der er klar forskel på, hvem der råber op i debatterne om skolelukningerne. Det er således næppe dem, der støtter lukningerne, man hører mest fra.

”Der kan være nogen, som faktisk hellere vil have deres børn på en større skole. Det er en teoretisk mulighed, og det er nok ikke ligefrem en holdning, de vil gå på barrikaderne med. Vi mangler stadig at se en demonstration af forældre, der egentlig gerne vil af med den lille skole,” siger han og afslutter:

”Der er måske en lidt mere nuanceret holdning til spørgsmålet, end man ellers har fået indtrykket af. For man hører jo helt naturligt mest fra dem, der er utilfredse. Pointen er derfor også, at nogle politikere måske er blevet helt bange for at beskæftige sig med det her område af frygt for modstanden.”