Bliv abonnent
Annonce

Ny STUK-direktør: Tilliden til embedsværket har været udfordret

"Vær tro mod dig selv og betragt dine skridt i centraladministrationen som en fortsat dannelsesrejse". Sådan lyder Julie Elm Vig Albertsens råd til nye embedsmænd på Slotsholmen.
"Vær tro mod dig selv og betragt dine skridt i centraladministrationen som en fortsat dannelsesrejse". Sådan lyder Julie Elm Vig Albertsens råd til nye embedsmænd på Slotsholmen.Foto: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
1. september 2020 kl. 03.00

Tillid mellem politikere og embedsmænd er et afgørende fundament for vores samfund. Og ja, vi har i min optik været udfordret som system i det henseende.

Julie Elm Vig Albertsen
Direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Fakta
Julie Elm Vig Albertsen (født 1981) blev ansat som ny direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) 1. juni 2020.

Hun har tidligere arbejdet som afdelingschef i Finansministeriet, hvor hun blandt andet havde ansvaret for kommunernes og regionernes økonomi samt ansvar for Finansministeriets opgaver i relation til sundheds- og socialområdet, arbejdsmarked samt dagtilbud og undervisning.

Hun har også været underdirektør i DR Kultur og kontorchef i både Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen.

Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Kilde: Undervisningsministeriet

Hvad ser du frem til ved dit nye job som direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvor du tiltrådte 1. juni? 
Jeg ser frem til at arbejde for en vigtig samfundsopgave, nemlig at sikre fagligt stærke uddannelser til alle. Det kræver en dygtig styrelse. Og her er jeg stolt og beæret over at skulle bidrage til en fortsat udvikling af en god og sund organisation.

Jeg oplever nemlig at være trådt ind i en organisation med en meget fin kultur. Udover høj faglighed, så er der ånd og sammenhængskraft, hvor medarbejdere kerer sig om hinanden. Og så er der en nysgerrighed i forhold til at forbedre opgavevaretagelsen.

Jeg tror blandt andet, at den styrke kan tilskrives vores alsidighed i fagligheder. Vi rummer både lærere, djøf’ere, rektorer, revisorer og administrative funktioner. Samtidig har vi en bredde i livs- og ledelseserfaring.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026