Bliv abonnent
Annonce

Partier indgår lynaftale om akut milliardindsprøjtning til Forsvaret

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Fredag aften blev SVM-regeringen samt Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti enige om at etablere en såkaldt accelerationsfond til akutindkøb af materiel til Forsvaret.

Fonden bliver på 50 milliarder kroner, som Forsvaret kan bruge til akutindkøb i år og næste år. Desuden afsættes en ramme på 70 milliarder til brug i perioden 2027-2033 til at håndtere de udgifter, der følger indkøbene gennem accelerationsfonden.

Læs også

Den politiske aftale faldt på plads godt 50 timer efter at regeringen onsdag eftermiddag præsenterede sit forslag om en accelationsfond.

Lørdag formiddag præsenterede partierne så aftalen, der blev forhandlet på plads på blot 4,5 time fredag aften. 

”Inden for få år kan Rusland potentielt udgøre en troværdig trussel mod et eller flere NATO-lande. Det er vi som politikere nødt til at reagere på. Det gør vi nu, og det gør vi hurtigt. Med Accelerationsfonden og reorganiseringen sikres Forsvaret både økonomi og mere fleksible rammer til at kunne opbygge kampkraften hurtigere,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Hastighed er afgørende

Regeringen havde i sit udspil onsdag lagt op til at speede indkøbet af nye våben til Forsvaret op ved at mindske den politiske indblanding, når der bliver truffet beslutninger om milliardindkøb af militært materiel i fremtiden.

”Det betyder ikke, at man ikke kan stille spørgsmål. Det må man gerne gøre. Men der er ikke lagt op til, at partierne skal sidde og have vetoret i forhold til det, der skal gøres. Vi bliver nødt til at stole på, at det er de rigtige militære råd, der kommer, og så eksekvere på det. Ud fra at hastighed er afgørende,” understregede forsvarsminister Troels Lund Poulsen torsdag.

Læs også

Men oppositionen ønskede ikke, at fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard skulle have så frie tøjler, at forsvarsforligskredsen fremover blot skal orienteres og at Finansudvalget ikke skal godkende aktstykker om de specifikke indkøb.

Aftalen indeholder således tydelige aftryk fra oppositionen i form af politisk inddragelse ved større strategiske køb af sikkerhedspolitisk rækkevidde.

"Vigtige beslutninger om større materielanskaffelser skal være politisk forankrede samtidig med at ønsket om hastighed i opbygningen af Forsvarets kampkraft opnås.

Til det formål er aftalepartierne enige om, at forligskredsen bag rammeforliget 2024-2033 forud for behandling i Folketinget skal behandle den valgte løsning for alle større materielanskaffelser, som samtidig er NATO-styrkemål, for herigennem at tilsikre den politisk-strategiske diskussion forud for eventuel kontraktindgåelse. Således finder aftalepartierne det væsentligt, at de får et særligt højt vidensniveau om sådanne anskaffelser," fremgår det af aftaleteksten.

Partierne er også enige om, at den politiske proces ikke må forsinke anskaffelserne.

Den nye model evalueres i forligskredsen i første halvår af 2026 - herunder om forligskredsens behandling af større materielanskaffelser, der samtidig er NATO-styrkemål, er den rette
afgrænsning.

I første halvår af 2027 skal der tages aktivt stilling til om den nye tilgang skal videreføres.

Ekspertise udefra

Desuden er partierne bag aftalen enige om, at der skal udarbejdes en ny strategi for Forsvaret med inddragelse af ekspertise udefra.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026